Kategoriarkiv: Nyheder

Høstgudstjeneste og kartofler

Søndag 27. september kl. 15.00 i Hellevad Kirke Lyt til landmandens prædiken, smag kartoffelspecialiteter, se udstilling om kartoffelavel, leg med kartofler (for børn), køb kartofler og frugt mm. Det sker alt sammen i forbindelse med høstgudstjenesten, hvor lokale og foreninger bakker stort op.

(Kom i god tid! fra kl. 14.30 er der kaffe og høstbilleder i kirken.) Frugt, grønt, brød mm. modtages med tak til salgsboden, der støtter Hjemløse i Aalborg og Folkekirkens Nødhjælp

Klokkerholm Fitnesscenter indvies.

Klokkerholm Fitness åbner
Søndag den 6. september 2015


Klokkerholm Fitness inviterer til indvielse af det nye fitnesscenter
søndag den 6. september kl. 10 – 12
i Klokkerholm Hallen


Program:

  • Velkomst

  • Indvielse ved Margit Chemnitz

  • Fremvisning af fitnesscenter ved instruktører og arbejdsgruppen for Klokkerholm Fitness

  • Alle der tilmelder sig fitness denne dag, modtager en rabatkupon til Sportigan Hjallerup og deltager i konkurrencen om et gratis 3 måneders kort

kif

I hallen har KIF’s afdelinger opstillet baner til sjov og leg
– så tag familien med og kom i hallen!

 

Se original opslag

Borgermøde i Klokkerholm – Byen i landskabet

Torsdag d. 10. september kl. 19 i Klokkerholm Hallen

Ud over status på en lang række af aktiviteter i Klokkerholm, herunder evt. fund på Byrhøj i den kommende weekends detektorrally, vil mødet handle om Klokkerholms fremtidige skole.

I dag d. 1. september sidder Børne og Skoleudvalget i Brønderslev kommune, og gennemgår svarene og ikke mindst de spørgsmål der er blevet stillet i forbindelse med høringsfasen. Der er nemlig i forbindelse med høringsfasen rejst flere spørgsmål end tilkendegivelser vedrørende den nye skolestruktur.
Skolerne i Klokkerholm, Asaa og Jerslev står til at miste overbygningerne. Men som Klokkerholm skolebestyrelse spørger ”Så længe der er elever til to spor på Klokkerholm Skole, kan vi lave en knaldhamrende god skole. Så hvorfor fjerne en totalt velfungerende overbygning?”.
Overbygningen vil ellers blive lagt ind under Hjallerup skole, som de i de næste 10 år ikke vil have plads til.
Så det er ikke bare skoleeleverne, som skal transporteres langt. Også lærer og ledere vil pendle mellem skolerne og spilde vigtig tid på landevejen. Tid som burde komme elever og samarbejde mellem lærerne til gode.
Mange af disse spørgsmål vil vi få mulighed for at få svar på det kommende borgermøde, hvor Lone Lex fra Børne og Skoleudvalget deltager. Efterfølgende vil vores skoleleder på Klokkerholm skole, Helle Faber, fortælle om de udfordringer, Klokkerholm skole rent fagligt står over for ved en evt. godkendelse af skolestrukturen i byrådet d. 16. september.

Vi vil også høre lidt om den kommende Halloween-fest i Klokkerholm, som skal involvere hele byen og gerne mange fra oplandet d. 31. oktober i år.

Programmet er som:

– Fordele/ulemper ved den kommende skolestruktur v/Lone Lex
– Udfordringer/muligheder for folkeskolen v/ Helle Faber
– Halloweenfest i Klokkerholm v/Margit Chemnitz
– Nyt fra Borgerforeningen
– Hvad fandt vi på Byrhøj v/Søren Sillesen
– Status ”byen i landskabet” v/Lars Skiveren

Der vil blive serveret kaffe og en bid brød

Hvis du ikke har set det nye fitnesscenter i hallen, vil der også være mulighed for dette før og efter mødet.

Bestyrelsen 
Klokkerholm – Byen i landskabet

Klokkerholm Fitness

Klokkerholm Fitness

Klokkerholm Idrætsforening og Klokkerholm hallen ser frem til, at vi snart kan byde Jer velkommen til Klokkerholm Fitness.

Der arbejdes på højtryk i hallen for at gøre de fysiske rammer klar.
Vi har i samarbejde med specialistfirma sammensat træningsudstyr, så der vil være udfordringer til både den øvede og mindre øvede – pulstræning og styrketræning.

Læs resten

Sommeren er her – sommerskolen er ovre

SOMMERSKOLE 2015 – en god tradition fortsætter.

 

51 friske piger og drenge tog stadion i brug mandag – tirsdag og onsdag i denne uge (27)

 

Og fra acceptable temperaturer tog vejret og viste sig fra sin bedste side.

Vi takker vore sponsorer, der gør dette traditionsrige tiltag muligt – og er allerede nu klar med nye idéer og tiltag, så vi håber på endnu flere deltagere i 2016

Prøv at se fotos fra ugen:https://www.facebook.com/media/set/?set=a.1618095535141624.1073741837.1585095241774987&type=1&l=221d39f448

 

 

Aktivitet på Stadion – kom og kig

En efterhånden flereårig tradition er SOMMERSKOLE på Stadion

I år er ca. 50 børn fra årgang 2000-2008 samlet, delt op i grupper efter alder.

Alle grupperne har virkeligt kvalificerede, lokale trænere, under ledelse af Steffen Mogensen og Jens Ole Klitgaard.

Mandag 29. juni
tirsdag 30. juni
onsdag 1. juli 9-15 alle dage

Børnene får for billetprisen Adidas Tshirt og Shorts, med lokale sponsorers logo-  En flot Select bold, drikkedunk og frokost, frugt og hjemmebagte og sunde lækkerier, onsdag har vi bedt flere forældre om at komme med lidt(eller meget) kage – det er normalt virkelig populært!

I køkkenet er to stærke kvinder, så det er der også styr på – Heidi Hald og Anne Glinvad.

Vi har i år fået nogle spillere og en træner fra vor nye samarbejde, DHF – de kender hinanden fra skole og glider nemt ind.

Håber vi ses – alle er mer end velkomne – og vejret er bestilt!

Alle tiders Kirkekor – er det noget for dig

Alletiders børnekor i Klokkerholm

Kan du lide at synge?
Har du lyst til at synge i kor?
– så er Hellevad-Ørum Kirkekor måske noget for dig!

Hellevad-Ørum Kirkekor starter igen  efter sommerferien torsdag den 20. august 2015
kl. 15.15 – 16.15 i musiklokalet på Klokkerholm Skole.

Kirkekoret har eksisteret siden 1989 og medvirker ved gudstjenester og kirkekoncerter i Hellevad og Ørum Kirker. Desuden spiller kirkekoret en vigtig rolle i kirkernes gudstjeneste- og kirkeliv.

Kirkekoret er for alle børn fra 3. klasse og opefter – både piger og drenge. Kirkekoret medvirker til udvalgte gudstjenester, ca. 15 gange årligt, hvor de udover salmerne også synger motetter.

Derudover medvirker kirkekoret også til kor-stævner med dygtige instruktører og andre kirkekorsangere fra hele Nordjylland, gospeldag med årets konfirmander, fælles 2. Pinsedag i samarbejde med kirkekorene i nærområdet, og ikke mindst til kirkekoncerter – heriblandt julekoncert i Hellevad Kirke og forårskoncert i Ørum Kirke.

Der lægges stor vægt på hyggeligt samvær og på at få mange gode kor-oplevelser. Der vil muligvis også blive arrangeret aktiviteter som biografture og udflugter. Kirkekoret er lønnet efter endt prøvetid.

Korprøverne finder sted torsdage kl. 15.15 – 16.15 i musiklokalet på Klokkerholm Skole, dog ikke i skoleferierne og på helligedage.

I kirkekoret lærer du…:

at bruge stemmen og udvikle den.
støtte, vejrtrækning, hovedklang, kropsholdning, stemmetræning mv.
rytme- og nodelære, dans og bevægelse.
salmer og sange – både klassiske og rytmiske, nye og gamle.
en- og flerstemmighed.
at optræde til gudstjenester og kirkekoncerter.
at få gode kor- og sangoplevelser med hinanden.

Krav for at være med i kirkekoret:

at du møder til så mange korprøver og gudstjenester som muligt.
at du kan lide at synge.
at du bidrager positivt til det sociale samvær i kirkekoret.

Indmeldelse i kirkekoret:
Tilmelding til kirkekoret sker ved henvendelse til organist Lasse Christensen – gerne via e-mail: lasse.indbakke@gmail.com – ellers pr. telefon 28 39 77 90.

Tilskud til trampolinvognsprojekt fra Sparekassen Vendsyssels Fond.

I gymnastikafdelingen er vi glade for, at være en del af et godt og aktivt lokalsamfund, hvor der til stadighed tages nye tiltag, der er med til at udvikle vores foreningsliv og lille samfund. Tiltag der er til gavn og glæde for såvel unge som ældre.

Pt. arbejder Klokkerholm Hallens bestyrelse på at etablere et Fitness Center på hallens scene m.m.. Gymnastikafdelingen har hidtil benyttet scenen til opbevaring af div. gymnastikredskaber, heriblandt 25 stk. fitnesstrampoliner. Det betyder at man har måtte tænke i alternative plads- og opbevaringsløsninger i hallen. Dette sammenholdt med, at der længe har været et stort ønske blandt gymnastikinstruktørerne, om en vogn til at fragte trampolinerne på, er der i samarbejde med halinspektør Per Nygren og Reservedelsfabrikken blevet udviklet og produceret en flot og meget funktionel trampolinvogn til opbevaring af 12 stk. fitnesstrampoliner. En vogn der ikke har været muligt, at finde på markedet for gymnastikrekvisitter.

Efterfølgende har gymnastikbestyrelsen søgt Sparekassen Vendsyssels Fond om midlerne til trampolinvognen. Og vi kan nu med meget stor glæde meddele, at Sparekassen Vendsyssels Fond har bevilget gymnastikafdelingen et tilskud på 16.125,00 kr. til trampolinvognsprojektet.

Vognen er allerede taget i brug og har været med til at forbedre instruktørernes fysiske arbejdsmiljø. Og letter ligeledes hallens fremtidige plads- og opbevaringsløsninger.

Som bestyrelse i gymnastikafdelingen ønsker vi til stadighed, at tilbyde vores medlemmer og instruktører de bedste muligheder, for at udvikle og dyrke deres idræt. Derfor glæder vi os også over, at vi i godt samarbejde med halinspektør Per Nygren kan være med til at skabe de bedste vilkår for alle både generelt, men også i forbindelse med de nye tiltag, der tages i hallen.

Endnu en gang en stor tak til Sparekassen Vendsyssels Fond for det flotte sponsorat.

 

Gymnastikbestyrelsen i KIF
V/ Helle Hedegaard Johansen, Anne Toftelund Sørensen,
Vivi Vang Kristensen, Dorte Juel Larsen og Lise-Lotte Jensen