Alle indlæg af Jan Clausen

Våren synger i kulturkirken

Våren synger i kulturkirken

KULTURKIRKEN NICOLAUS: Foråret er fuldt af sang – og sangglæden bliver dyrket ved forårskoncerten i Ørum Kirke, hvor Hellevad-Ørum Kirkekor og Ørum Kirkes Fælleskor vil medvirke under ledelse af kirkens organist, Lasse Christensen.

– Programmet vil blandt andet bestå af sange, som knytter sig til befrielsen 4. maj. Næste år er 75-året for Danmarks befrielse og der bliver arrangeret alsangsstævner i hele landet, men også lokalt opfordres man til lave lignende tiltag, fortæller organist Lasse Christensen, og supplerer

– Vi arbejder også på lokalt at arrangere noget i den forbindelse.

Sangen sætter ord på følelser, spørgsmål og eksistens, samt meget andet. At synge sammen er noget vi alle kan, og det samler os på tværs af baggrund, alder, overbevisning og sangstemme.

Stort alsangsprojekt i 2020
Initiativet startede op januar 2019 og den store kulmination bliver markeringen af 75-året for Danmarks befrielse den 4. maj 2020. Bag alsangs-projektet står Grundtvigsk Forum, Dansk Forfatterforening og Spil Dansk, og Nordea-fonden har støttet projektet.

Der bliver arrangementer sangaktiviteter, som alle borgere kan deltage i. Blandt andet fem regionale giga-events med fællessang, som vil samle i titusindvis af borgere samt en kæmpestor TV-transmitteret fællessangs-begivenhed.

Sangen skal også ud til dem, som ikke plejer at synge sammen med andre. Målet er, at samtlige 98 kommuner skal lave arrangementer lokalt. Og så vil DR medvirke til at udbrede projektet til hele landet via deres medier, kor og orkestre.

Kulturkirken tager form
Forårskoncerten i Ørum Kirke arrangeres under Kulturkirken NICOLAUS. Kulturkirken er et projekt og vision om at afholde kulturelle- og kulturbærende arrangementer i Hellevad og Ørum Kirker, som skal give publikummet spændende og anderledes oplevelser. Formålet er også at styrke og fremme de kulturelle tilbud i samspil med foreninger og andre interesserede i lokalsamfundet. Forårskoncerten er det fjerde arrangement i år i kulturkirken. I den efterfølgende uge arrangeres et seminar om fortællekunsten – dels en aften med H.C. Andersens ’Snedronningen’ og en workshop om kunsten at fortælle.

Koncerten løber af stablen torsdag den 2. maj 2019 klokken 19, og der er gratis entré for alle.

Forskning, der kan gøre en forskel

Forskning, der kan gøre en forskel

Alzheimers er den femte hyppigste dødsårsag i Danmark og antallet af Alzheimers diagnoser stiger. En læge og sygeplejerske fra virksomheden CCBR kommer til Klokkerholm og fortæller om viden og forskning inden for Alzheimers.

KLOKKERHOLM: Der findes ingen helbredelse for Alzheimers sygdom, men alene symptomdæmpende og -udsættende behandling. Over de seneste 10-20 år er der forsket intensivt i behandlingsmuligheder, men endnu har det ikke medført udvikling af helbredende medicin.

Ved sogneaftenen tirsdag den 30. april er der sat fokus på emnet Alzheimers, som berører mange mennesker og ikke mindst pårørende.

Alzheimers – de pårørendes sygdom
Alzheimers sygdom er en sygdom i hjernen, der fortrinsvis rammer ældre. Det er den hyppigste årsag til demens. Symptomerne udvikler sig langsomt, de omfatter særligt problemer med korttidshukommelsen, men også praktiske færdigheder påvirkes. Man har ikke fastlagt årsagen til udvikling af demens ved Alzheimers sygdom, men man har fundet forandringer i hjernen, som man mener, er medvirkende.

– Alzheimers sygdom involverer i høj grad også de pårørende. De påvirkes af at se deres nære blive tiltagende syg og svækket, og de bliver stærkt involveret i at hjælpe den pårørende. Det er ofte de pårørende, som søger hjælp og behandlingsmuligheder, fortæller læge Aina Sætre Lihn, som sammen med sygeplejerske Kristina Lykkegaard Andersen kommer fra forskningsvirksomheden CCBR Aalborg.

CCBR forsker i ny medicin
CCBR startede i 1992 som et dansk firma med én klinik i Ballerup. I 1995 åbnede klinikken i Aalborg, som nu har omkring 25 ansatte. Firmaet er en del af et netværk af forskningskliniker med over 30 klinikker fordelt i hele verden, heraf tre i Danmark. Igennem årene har CCBR blandt andet beskæftiget sig med følgende forskningsområder: Alzheimers sygdom, hukommelsesforskning, forhøjet kolesterol, slidgigt, migræne, smerter, knogleskørhed, type 2 diabetes og kronisk hoste.

De forsøg, som virksomheden arbejder med, bliver oftest sideløbende kørt på hospitalsafdelinger rundt omkring i Danmark. Der er overvejende tale om lægemiddelafprøvning. CCBR har desuden et tæt forskningssamarbejde med Aalborg Universitet og med Aalborg Universitetshospital.

– Fundamentet for virksomheden CCBR er at deltage i udviklingen af ny medicin, som kan gøre en forskel, når sygdom rammer eller som kan forebygge at sygdom rammer. Det er det, som driver og engagerer os, fortæller Aina Sætre Lihn fra CCBR.

CCBR i Aalborg medvirker i øjeblikket til fire multinationale forsøg, hvor man undersøger behandling af Alzheimers sygdom. Et af disse forsøg har ind til videre vist lovende resultater.

– Hos CCBR har vi foruden den medicinske forskning en grundlæggende interesse i at hjælpe personer med Alzheimers sygdom og deres pårørende. Vi var den første forskningsklinik i Danmark, som blev demensvenlig, og vi har holdt møder med demenskoordinatorer fra flere kommuner samt lokale foreninger i forhold til at understøtte forskelligartede tiltag uddyber Aina Sætre Lihn.

Aina Sætre Lihn er uddannet læge, Ph.D. indenfor forskning i diabetes og overvægt, speciallæge i intern medicin og hormonsygdomme, tidligere overlæge ved Medicinsk Afdeling på Regionshospitalet Randers, klinikchef ved CCBR Aalborg siden 2015. Forfatter på mere end 20 videnskabelige artikler, og forsøgsansvarlig læge på 22 kliniske forsøg.

Derudover medvirker Kristina Lykkegaard Andersen, som er uddannet sygeplejerske og kandidatgrad i sygepleje, tidligere ansat ved Aalborg Universitetshospital, og er nu projektsygeplejerske ved CCBR Aalborg siden 2014.

Sogneaftenen arrangeres i et samarbejde mellem menighedsrådene og Klokkerholm Borgerforening, og finder sted tirsdag den 30. april klokken 19 i Konfirmandstuen i Klokkerholm, Bredkærsvej 22. Det er gratis at deltage.

Vikar i Klokkerholm for 60 år siden

Vikar i Klokkerholm for 60 år siden

En skolelærervikar på Klokkerholm Skole kommer og fortæller om minder fra 1959.

KLOKKERHOLM: Trods et kort ophold på tre måneder i byen, har tidligere skolelærer Franck Petersson flere minder og erindringer fra skolen og byen. Han kommer og fortæller om tiden den gang ved en sogneeftermiddag i Konfirmandstuen i Klokkerholm.

– Jeg vil fortælle om den store oplevelse, det var for en 23-årig lærerstuderende fra Virum i Nordsjælland, at komme til en landsby i Vendsyssel, hvor omliggende småskole var blevet forenet i en ny skole, Hellevad-Ørum Centralskole, fortæller Franck Petersson.

Man skulle også den gang som lærerstuderende i praktik. Han søgte landets nordligste amt, og havnede på den måde i Klokkerholm. Det blev en spændende og god oplevelse for ham. Det eneste sted, han i Jylland havde været før, var på Mols til en sommerlejr, da han var dreng.

– Jeg kom et sted, som jeg havde drømt om. En mellemstor landsby, der så småt var under en moderne udvikling, og en stadig kontakt til det omliggende landskab. Begge dele søgte jeg at opleve, selvom det hele blot skulle opleves på bare tre måneder, fortæller Franck Petersson.

Alligevel oplevede han det at bo og virke i en landsby, der virkelig var præget af gamle traditioner, som blev holdt fast i. Derudover var der ikke langt til Aalborg, hvortil der gik daglige busforbindelser.

Efter opholdet skulle han tilbage til Sjælland og færdiggøre sidste del af studiet. Men hans kontakt til Nordjylland forsvandt ikke.

– Jeg glæder mig til at fortælle om de mange positive oplevelser i det dejlige Vendsyssel og i en interessant by.

Franck Petersson kommer onsdag den 24. april 2019 i Konfirmandstuen i Klokkerholm. Foredraget begynder klokken 14 og der er gratis adgang for alle.

Optakt til påskeugen

Som optakt til påskeugen afholdes en påskekoncert i Ørum Kirke med kirkens kor og kirketrio. En koncert med korsang, musik for orgel og fløjte, fælles salmer og læsninger af påskens højdepunkter fra Bjarne Reuters gendigtning af Biblen, ’Bogen’. Hele koncerten rammer påskeugen ind. Alle korsatser er fra nulevende komponister og gedigent klassisk kirkemusik.

Kirkens trio består af fløjtenist Line M.G. Nørgaard, kirkesanger Mette Bjørn og organist Lasse Christensen.

Kirkekoret medvirker til langt de fleste gudstjenester og højmesser i Hellevad og Ørum Kirker. Ved gudstjenester medvirker koret altid med introitus og motet efter prædiken, samt sang under nadveren ved højmesser. Derudover løfter de salmesangen, og kirkesanger Mette Bjørn synger ofte en diskantstemme til en salme, hvilket medvirker til en højtidelig og festlig stemning.

Koncerten afholdes palmesøndag den 14. april klokken 15. Menighedsrådet er efterfølgende vært ved forfriskning.

En vandring på Gjøl

På utallige opfordringer arrangerede Hellevad, Ørum og Hjallerup Kirker for ti år siden en fælles pilgrimsvandring på Kristi himmelfartsdag. Det har siden været en tilbagevendende begivenhed, og mange kilometer er blevet gået.

 

Menigheden i de tre sogne har besøgt mange smukke og skønne steder i Vendsyssel, blandt andet området ved Rubjerg Knude Fyr, Slettestrand/Fosdalen, Hammer Bakker og Jyske Aas. I år skal menigheden opleve naturen på Gjøl.

Dagen begynder med morgengudstjeneste i Ørum Kirke klokken 9. Derefter går turen videre i fælles bus. Gåturen begynder ved Dæmningen, ophold ved udsigtstårnet og Bjerget, videre mod sommerhusområdet, forbi havnen og kirken som endemål. Ruten er på ni kilometer, men terrænet er fladt hele vejen og meget gå-venligt. Man vil nemt kunne medbringe fx en barnevogn.

Menigheden skal blot selv medbringe frokost og drikkevarer. Der serveres kaffe om eftermiddagen ved ankomst til Gjøl Kirke. Tilmelding sker via kirkens hjemmeside: www.hellevadkirke.dk

 

En tidligere ø

Indtil 1930 var Gjøl en ø i Limfjorden på 4150 tønder land. I 1919 blev Gjøl forbundet til naboøen Øland via en dæmning – som altså i år har 100-års jubilæum, og i 1940 blev Gjøl med omfattende dræning gjort landfast med Vendsyssel.

Gjøl hørte i mange år under Børglum Kloster. Efter reformationen blev øen kongelig ejendom, senere tilhørte øen en privat herregård. I slutningen af 1800-tallet var meget af herregårdens jord solgt fra til forskellige bønder, og hoveriet var ophævet.

 

En moræneaflejring

Bjerget på Gjøl er en moræneaflejring bestående af sand, grus og sten, hvoraf der er mange rombeporfyrer, som stammer fra bjergområder ved Oslo og er ført hertil af isen. Under Bjerget ligger skrivekridtet så højt, at man kan se det de steder, hvor jord er fjernet. Det højeste punkt er 17 meter over havet.

I stenalderen var Bjerget en lille ø, hvor der boede mennesker. Der er fundet flere flintredskaber samt ildsteder, især på østsiden af Bjerget.

Under hele besættelsen solgte en lodsejer grus fra Bjergets sydside til tyskerne. Det blev brugt til anlæggelse af flyvepladsen ved Lindholm. Dette gav arbejde til seks-syv mand og arbejdet fortsatte også efter besættelsens ophør. Store dele af Bjerget blev op gennem 1900-tallet fjernet, blandt andet i forbindelse med opførelsen af dæmningen.

 

De våde vejler

Før dræningen var der lave vejler og på nordsiden af øen, samt engarealer som ikke lå højere, end at højvandet delvist kunne dække dem. I vinterhalvåret kunne vandstanden dog i perioder blive på over to meter. Vejlerne var et spisekammer for tusinder af vadefugle.

I 1914 begyndte arbejdet med den tre kilometer lange dæmning mellem Gjøl og Øland. Der blev brugt materialer fra Bjerget, græstørv fra forskellige lodsejere på Gjøl og store kampesten til beskyttelse af vandlinjen på diget. Dæmningen stod færdig i 1919.

Omkring midten af 1980erne blev dele af dæmningen ødelagt af en efterårsstorm. Dæmningen blev da lavet højere, for at forhindre fjorden i at stå ind over den. Dermed blev den smallere, og der blev lavet vigepladser, således bilerne kunne passere hinanden. I 1994 blev dæmningen asfalteret.

 

Havnen som mødestedet

Gjøl Havn var og er et af de faste mødesteder for byens borgere. Her ankom GØL-båden fra 1908 til 1940 hver dag med friske varer fra Aalborg, og i mange år var havnen en fælles arbejdsplads, hvor fiskere mødtes for at hjælpe hinanden med pæle, ruser, garn og både. Øens beboere rundede ofte havnen for at se, om der var friske fisk til middagen.

Ved havnen ligger Gjøl Kro, der blev genopbygget i 1901, da den en gamle kro fra 1851 brændte ned i efteråret 1900. Såvel kroen som byen spiller en rolle i Hans Kirks roman ”Fiskerne”. Kirk fik inspirationen til romanen under et ophold på Gjøl, hvor han boede på kroen.

 

Gjøl har lagt navn til gjøltroldene, som blev skabt i byen. Den er ligeledes kendt for pølsefabrikken Gøl Pølser, som blev startet på Gjøl, og senere flyttede til Svenstrup syd for Aalborg.

Barselsvikar for sognepræst

Menighedsrådene ved Hellevad og Ørum Kirker har per 1. april 2019 ansat cand.theol. Jette Bjørka Fosgaard som konstitueret sognepræst i et barselsvikariat for sognepræst Sandra Fossdal Nielsen. Indsættelsen i de to kirker finder sted søndag den 7. april.

 

Hellevad-Ørum: Den vikarierende sognepræst, cand.theol. Jette Bjørka Fosgaard, er 59 år og skal vikariere for sognepræst Sandra Fossdal Nielsen under dennes barselsorlov.

Foruden sin uddannelse som cand.theol. fra Aarhus Universitet er Jette Bjørka Fosgaard uddannet som folkeskolelærer fra Aalborg Seminarium, og hun er cand.mag. i Mellemøststudier fra Syddansk Universitet.

Jette Bjørka Fosgaard, der er gift og mor til fem voksne børn, er født og opvokset i Aalborg. Fritiden tilbringer Jette Bjørka Fosgaard gerne sammen med sin familie, hun nyder at lytte til musik og kan godt lide den nordjyske natur, hvor hun ofte går tur ved kysterne.

 

Indsættelsen af Jette Bjørka Fosgaard bliver søndag den 7. april 2019 foretaget af provst Lise Lundgreen i Ørum Kirke klokken 11 og i Hellevad Kirke klokken 19. Ved gudstjenesten i Ørum Kirke medvirker Hjallerup Sangkor. Ved gudstjenesten i Hellevad Kirke medvirker Klokkerholm Koret, og dåbsfadets 400-års jubilæum bliver også markeret.

Tag med os på en gåtur i Klokkerholm

Det går godt i Klokkerholm,
og vi går godt!

Hej – vi er en flok, som går ture i Klokkerholm. Turen plan-lægges fra gang til gang, og der er mulighed for opdeling af gruppen, alt efter hvor langt man ønsker at gå. Vi begynder altid fra Klubhuset på Hellevadvej 6.

Du er meget velkommen til at følges med os. Alle kan del-tage, og der er ingen tilmelding.

Vi går lørdage fra klokken 11 til 12,
og man- og torsdage fra klokken 17 til 18.

Henvend dig eventuelt til Aase Maribo eller Birthe Agerbæk.

Gåtur i Klokkerholm

Et 400-års jubilæum

Et 400-års jubilæum

“Jeg døber dig i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn. Amen!” I generation efter generation har sognebørnene i Hellevad Sogn fået deres navn sagt over dåbsfadet i Hellevad Kirke. I år fylder fadet 400-år.

KLOKKERHOLM: Døbefonte har været i danske kirker helt fra kristendommen indførelse i Danmark for 1000 år siden. Døbefonte fra den tid findes stadig i langt de fleste kirker fra middelalderen, som oftest er hugget i granit. En døbefont er beregnet til at rumme så meget vand, at et barn kan dyppes helt ned i det. Men det var ikke ufarligt. Kirkerne stod uopvarmet og vandet var iskoldt om vinteren.

Dåbsvandet, der i middelalderen var indviet vand, blev kun udskiftet en gang årligt, nemlig til påske. Derfor var påskedag en stor dåbsdag.

Traditionen med neddypning ved dåben bortfaldt i løbet af 1600-tallet. Det var af hensyn til barnets liv og helbred, og derefter blev dåbsfadene indført. Det siges, dog uden at der har kunnet findes belæg, at det var Christian IV, der befalede ordningen med dåbsfade indført, efter at et af hans mange børn døde af lungebetændelse, som følge af dåbshandlingen med neddypning i det iskolde vand.

Produktionen af dåbsfade var stor i 1500-1600-tallet, især i Nürnberg i Sydtyskland. Navnlig messingfade med bibelske motiver, fx ’Syndefaldet’, ’Spejderne fra Kanaan’ og ’Mariæ bebudelse’. Disse messingfade var grovpresset i forme af hårdt træ. Efter presningen eftergik håndværkere fadene med punsel og chisel, så motivet kom til at stå smukt og klart. Efter århundreders brug, samt brug af pudsemidler, er mange detaljer på dåbsfade i dag blevet en del udvisket.

I begyndelsen af 1600-tallet kom der også nederlandske messing dåbsfade til Danmark. De var af langt spinklere materiale end de tyske. Til gengæld står motiverne skarpere end på de tyske. Udover dåbsfade i messing findes der også flade i sølv, tin, kobber og glas.

400 år
Dåbsfadet i Hellevad Kirke er fremstillet i messing og har Mariæ bebudelse fra Lukasevangeliet kapitel 1 som motiv. Det er sydtysk oprindelse og stemplet RS i en firkant. På kanten står indskrevet ”CORDT VAN KÖLLEN 1619”, sandsynligvis fabrikanten. Det er det eneste fad i Aalborg Stift, som har denne indskrift. Fadet målet 46,5 i diameter.

I forbindelse med jubilæet har dåbsfadet været til reparation og istandsættelse hos en gørtler. Jubilæet markeres ved en Mariagudstjeneste søndag den 7. april i Hellevad Kirke klokken 19. Menighedsrådet er vært ved en forfriskning.

Bedemandens arbejde og etiske dilemmaer

Bedemandens arbejde og etiske dilemmaer

Få et indblik i bedemandens arbejde og dagligdag, om etiske dilemmaer og menneskelige situationer, som bedemanden bliver kaldet til. En aften om forholdet til døden og livets afslutning.

KLOKKERHOLM: Omsorg, nærvær og respekt. Det er nøgleord for bedemand Kent Sigsgaard fra Dronninglund. Han kommer til Klokkerholm og holder et foredrag om hans arbejde, samt de ting der knytter sig til jobbet. Kent Sigsgaard er både faglig uddannet bedemand og har mere end 20 år erfaring i faget. Derudover har han en uddannelse som blomsterdekoratør, og binder selv blomsterne til kistepynt, kranse og bårebuketter.

– Det bliver en aften som omhandler bedemandens hverdag, fra telefonen ringer til fakturaen er sendt. Om de praktiske forhold i forbindelse med dødsfald, enten om det er på sygehuset eller i eget hjem, samt om de situationer som man kan blive udsat for, fortæller bedemand Kent Sigsgaard og supplerer:

– Vi lægger op til en debat omkring emnet, så alle også kan få svar på de spørgsmål, de sidder med. Det bliver en aften både med humor og alvor.

Foredraget finder sted torsdag den 11. april klokken 19 i Konfirmandstuen, Bredkærsvej 22, Klokkerholm.

Gospelfest med Rune Herholdt

Gospelfest med Rune Herholdt

Årets konfirmander og B&U-kor synger til en gospelgudstjeneste i Hellevad Kirke. Forud har alle medvirkende været samlet hele dagen og øvet sangene under ledelse af gospelinstruktør Rune Herholdt.

– I en tid, hvor børnene skal finde deres “egne ben”, er det min ypperste opgave at fortælle konfirmanderne, at de er elsket, og at de ikke er alene. “You are not alone”, fortæller Rune Herholdt.

– Derudover ønsker jeg at vise konfirmanderne, hvor bred en Folkekirke vi har, samt fortælle dem om gospelmusikkens historie. Jeg har noget på hjerte og ønsker ikke bare at underholde, uddyber Rune.

Rune Herholdt er uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium i Århus, leder flere gospelkor, blandt andet Aarhus Gospel Singers – og synger desuden i flere kor og vokalgrupper. Hyppigt brugt som gospelinstruktør, har udgivet CD’er og medvirket i spillefilmen ‘O Happy Day’.

Gospelgudstjenesten finder sted lørdag den 30. marts i Hellevad Kirke kl. 15, og der er gratis adgang for alle.

Rock, Håb & Kærlighed

Rock, Håb & Kærlighed

I 60’erne opstod talemåden “Peace, Love & Understanding”. “Rock, Håb & Kærlighed” er en omskrivning af “Tro, Håb & Kærlighed”, som er titlen på en kommende koncert i Hellevad Kirke.

KLOKKERHOLM: Orkestret Beatsalmer gæster igen Hellevad Kirke med en blanding af bibellæsninger, salmelæsninger og beatsange. Koncerten bygger på et “treenigheds-tema”, og selvfølgelig med henvisning til “Kærlighedens Lovsang” af Paulus, hvor der sluttes med: “Men størst af dem er kærligheden”.

Det er blevet sagt, at Den Danske Salmebog er danskernes anden Bibel – og i udlandet misunder de os vore store salmedigtere. Den poesibog, som salmebogen rettelig er, gives en ekstra opmærksomhed ved koncerten. “Rock, Håb og Kærlighed” yder hermed sit bidrag ved at sammenstille danske kernesalmer med stærke bibeltekster og klassiske rocksange.

Programmet består af blandt andet The Beatles ‘Got to get You into my Life’, Elvis Presleys ‘If I can dream’ og George Harrisons ‘Here comes the Sun’.

Medvirkende er Simon Mott Madsen, vokal, Bjørn Krog Thesbjerg, klaver, Tore Bjørn Larsen, orgel. Koncerten afholdes søndag den 10. marts 2019 kl. 19, og der er gratis adgang.

Da kvinderne tog kjolen på


De havde evner for husarbejdet og familien, men ikke nervesystem til præstegerningen, mente man for 70 år siden. I dag er kvindelige præster klart i overtal i Folkekirken. Forfatter Esther Rützou kommer til Klokkerholm torsdag den 7. marts og fortæller om de første kvindelige præster i Danmark.

Den 28. april 1948 gør biskoppen i Odense sig store anstrengelser for at bilde sig selv og andre ind, at det, han skal til at foretage sig, er helt dagligdags. Slet ikke sensationelt. Slet ikke historisk. Bare endnu en dag på kontoret. Men den er der ingen, der hopper på – heller ikke ham selv.

For allerede længe før, det går løs, er Odense Domkirke proppet. Og udenfor på gaden står odenseanere på tæer for at se, når de kommer forbi. De tre kvinder, som om lidt vil blive de første kvindelige præster i Den Danske Folkekirke.

Flere af Odenses skoler holder lukket, så eleverne kan komme hen og opleve historiens vingesus. Pressen er mødt talrigt op. Fotograferne er klar, og mangler bare at få at vide, hvor i kirken de må være.
De må overhovedet ikke komme ind i kirken, svarer biskoppen. – Det her er ikke en forestilling. Det er en ordination. En ganske almindelig ordination!

Det irriterer både biskop og de tre ordinander at medlemmer fra Dansk Kvindesamfund har fået møvet sig ind på de forreste bænke i domkirken. For det her er altså ikke et spørgsmål om ligestilling. Det er et teologisk anliggende.

Forud for begivenheden har der været en livlig diskussion – ja nærmest skænderier – mellem tilhængere og modstandere af kvindelige præster. Der er åbenbart rigtig mange måder at læse bibelen på. Paulus er naturligvis blevet citeret flittigt. Kvinder skal tie i forsamlinger, det står i Paulus’ breve til Korinterne. Fortalerne for kvindelige præster spørger drilsk, om modstanderne da også kræver, at kvinder har slør på, når de beder. Det foreskriver Paulus nemlig også. Og modstanderne svarer igen ved at henvise til, at Jesus selv kun valgte mænd som apostle, og at det i øvrigt er imod kirkens tradition med kvindelige præster. Ja, bølgerne gik højt. Over 500 præster truede med at sige op, hvis loven, der tillod kvindelige præster, bliver vedtaget.
Men vedtaget bliver den alligevel, og ingen sagde op. Ordinationen af de kvindelige præster var ikke bare de første i Danmark, men i verden.

Siden biskop Øllgaard havde sagde ja til at ordinere Johanne Andersen, Ruth Vermehen og Edith Brenneche Pedersen, modtog han hadefulde anonyme trusselsbreve. Han har set sig selv omtalt hånligt i artikler og læserbreve. Han ved, at adskillige af præsterne i hans eget stift vil udeblive fra domkirken og således demonstrativt tage afstand fra deres biskop.

Alligevel skridter han roligt hen mod domkirken fulgt af de tre ordinander. For ham er sagen klar. Der er intet i det nye testamente, der taler imod kvindelige præster. Da Jesus genopstod påskemorgen, viste han sig først for kvinderne, og sendte dem hen for at fortælle om det til de øvrige disciple. Hvis Jesus selv kunne bruge kvinder til at forkynde sin opstandelse, så kunne biskop Øllgaard også.

Fortæller og forfatter Ester Rützou kommer dybere ned i emnet og begivenheden 70 år siden. Det sker torsdag den 7. marts i Konfirmandstuen i Klokkerholm kl. 19, der er gratis adgang. Undervejs serveres kaffe og brød. Arrangementet arrangeres i samarbejde med menighedsrådene i Hellevad og Ørum Sogne og Klokkerholm Borgerforening.