Alle indlæg af Webmaster

Jyske Aas

Oplev Jyske Aas.

D. 18. maj kl. 17.15 med start fra kirkepladsen.

Vores tur starter ved kirkepladsen kl 17.15 hvorfra vi kører samlet ud til Stjernepladsen ved Landvadhøj.

Her vil Hans Jørgen Melvej fortælle om pladsen og jyske ås projektet.

Derefter kører vi til Dronninglund til den gamle stadion hvor vi spiser sandwich, øl og vand.

De der har lyst går på Eventyrstien til kirkegården, her skal vi se Kren Eg og Løjte Gretes og cirkusfolkenes gravsteder.

Aftenen slutter på jyske ås cafeen med kaffe og kage

 

PILGRIMSVANDRING

PILGRIMSVANDRING

Kr. Himmelfartsdag, torsdag 5. maj kl. 9.00 –15.45

Dagen begynder med morgensang i Ørum Kirke. Herefter er der arrangeret fællesbus til Frederikshavn, hvor vi vandrer ad den naturskønne Kongesti bl.a igennem Dyrehaven. Der er tale om  ca. 10 km i et noget kuperet terræn, men der er mulighed for individuelt at afkorte turen.

Vi holder afslutning og drikker kaffe ved Flade Kirke.

Bemærk madpakke medbringes af hver i sær.

Nærmere program/tilmelding senest 2. maj til sognepræst Ole Skov Thomsen, Tlf. 98 284056 / mail oth@km.dk .

Alle er velkomne til at deltage i denne fælles oplevelse.

Arr. Hjallerup, Hellevad og Ørum Menighedsråd.

 

Forårs-fællessang

Fællessangen blomstrer rundt omkring – og mon ikke også her lokalt?
Aktivitetsudvalget, Klokkerholm Koret og Hellevad Ørum Meninghedsråd står sammen om at afprøve dette torsdag den 14. april om aftenen.

Vi har bedt 7 lokale borgere om hver at vælge og kommentere en forårssang som oplæg til fællessangen.
Efterfølgende kan de tilstedeværende deltagere selv vælge fra Højskolesangbogen. Akkompagnementet er i gode hænder med Organist Lasse Christensen siddende ved klaveret.

Der bliver også serveret kaffe undervejs imod 20 kr.

Kom og få stemmen gjort forårsklar og byg med på det lokale fællesskab.

sang2

Babysalmesang 2016 i Hellevad Kirke

Babysalmesang 2016 i Hellevad Kirke

Babysalmesang er et musikalsk tilbud for babyer fra 2-10 måneder med enten mor eller far. Babysalmesang handler om at skabe kvalitetstid gennem musik, sang, bevægelse, rytmik og stemning i samspil med mor/far og barn. Sang og musik er med til at stimulere dit barns kreative udvikling. Derudover er du med i et fællesskab med andre børn og forældre i lokalsamfundet.

Vi synger og nynner salmer, puster sæbebobler, vugger babyer i tæpper, kigger på stjerner, lytter til musik, danser med baby i skødet, tænder lys i døbefonten samt meget andet.

Det handler ikke om, hvordan du synger. Dit barn elsker lyden af din stemme. Ja, baby synes det er verdens bedste lyd. Derfor skal du på ingen måde være bekymret for det sanglige. Det kommer først og fremmest an på at få en god og anderledes oplevelse sammen med din baby.

Der kræves ingen folkekirkemedlemskab eller religiøse overbevisninger for at deltage. Alle er velkomne!

Organist Lasse Christensen instruerer og leder sangen. Vi synger ikke alle salmevers, men øver os blot på første vers.

En lektion varer 35-40 min. og foregår onsdage klokken 10.00 i Hellevad Kirke. Holdet starter onsdag den 20. april 2016 og samles 10 gange. Efterfølgende drikker vi kaffe og spiser rundstykker, mens vi 'snakker af'. Der er plads til 10 babyer på holdet og det er gratis at deltage.

 

Mød op og giv dig selv og dit barn en god og anderledes oplevelse i kirkerummet!

Babysalmesang i Hellevad Kirke 2016

Tilbuddet foregår i et tæt samarbejde med Hjallerup Kirke, så babysalmesangere fra Hjallerup er derfor også meget velkommen til at deltage! 

 

FAKTABOKS

Datoer: Alle onsdage fra den 20. april 2016 til og med den 22. juni 2016.

Tid: Klokken 10.00 til ca. 11.30.

Sted: Hellevad Kirke – Bredkærsvej 2B – Klokkerholm – 9320 Hjallerup.

Pris: Kr. gratis.

Medbring: Tæppe, som baby kan ligge på.

Instruktør: Organist Lasse Christensen.

Tilmelding: …sker til organist Lasse Christensen på telefon/SMS 28 39 77 90 eller e-mail: lasse@hellevadkirke.dk

Ved tilmeldingen bedes oplyst navn på forældre og barn, babys fødselsdag, adresse/by, telefon/SMS og e-mailadresse, kaffe- eller te-drikker og evt. andre kosthensyn. Derudover andre forhold, som kan være gavnligt at vide.

 

Musical/klassisk kirkekoncert i Klokkerholm

En kirketrio fra Aalborgbydelen Vejgaard kommer torsdag den 7. april 2016 og giver koncert i Hellevad Kirke i Klokkerholm. Det er sopranerne Charlotte Hjørringgaard Larsen og Søs Haals, som sammen med organist og kantor Peter Sloth Andersen opfører værker af blandt andet Felix Mendelssohn, Carl Nielsen og Lloyd Webber med flere. En lidt utraditionel – men spændende – kirkekoncert, som både byder på musik indenfor klassisk- og musicalgenren.
 
Charlotte Hjørringgaard Larsen er uddannet klassisk sanger fra Nordjysk Musikkonservatorium. Hun er en af landsdelsen mest benyttede sangere, og hun optræder i mange forskellige sammenhænge. Charlotte Hjørringgaard Larsen har trods sin unge alder allerede modtaget en række hæderspriser, blandt andet Rebild Musikpris
 
Søs Haals er blandt andet kendt for sin medvirken i talentkonkurrencen "Voice" på TV2, hvor hun sang sammen med engelske popsanger Robbie Williams. Søs Haals har et repertoire der spænder bredt fra rytmisk musik over musicalgenren til klassisk musik.
 
Peter Sloth Andersen har givet adskillige koncerter i landsdelen sammen med forskellige kor, sangere og instrumentalister. Peter er tillige underviser i orgel ved Vestervig Kirkemusikskole og aktiv koncertgiver som orgelsolist. Siden 1991 organist og kantor ved Vejgaard Kirke.
 
 
FAKTABOKS
Dato og tid: Torsdag den 7. april 2016 kl. 19.00.
Sted: Hellevad Kirke, Klokkerholm.
Entré: Fri entré.
Medvirkende: Charlotte Hjørringgaard Larsen, Søs Haals og Peter Sloth Andersen.
Beværtning: Et glas rødvin efter koncerten.
 
 
Spørgsmål kan rettes til undertegnede på telefon 28 39 77 90 eller email: lasse@hellevadkirke.dk

Dronninglund kunstcenter – påskeudstilling

Torsdag den 31 marts har Klokkerholms Aktive Kvinder en M/k tur til Dronninglund Kunstcenter til årets påskeudstilling.

Ud over en del lokale samtidskunstnere har Kunstcentret i år været heldige at få lov til at låne en del af optiker Louis Nielsens private samling af Skagensmalernes værker.

Jette Abildgaard viser rundt og aftenen afsluttes med kaffe og tærte.

Der er tilmelding til Lis Kroer på tlf 28680026

 

Dronninglund Kunstcenter – Påskeudstillingsprogram

20. marts – 3. april

Der vises værker af 15 kunstnere indenfor maleri, skulptur og kunsthåndværk:
Elisabeth Asli (maleri), Rikke Barlebo (keramik), Margrethe Christensen (maleri), Sidsel Brix (maleri), Poul Esting (maleri), Marianne Schultz (skulptur), Lisbeth G. Fast (maleri), Christina Julsgaard (maleri), Jette Abildgård (keramik), Mette Rix (maleri), Nils Sloth (maleri), Birthe Meldgaard (maleri), Charlotte Flick (keramik), Christa Julin (keramik), Hanne Sørensen (maleri)
 
1. SAL: 
Dronninglund Kunstcenter har igen fået lov til at vise et udpluk af Louis Nielsens samling af de kendte skagens-malere.

 

 

Påskevandring i Klokkerholm

Påskevandring i Klokkerholm

En flok børn – klædt ud som soldater, præster, Jesus og Pilatus vandrer rundt i Klokkerholms gader. De er på påskevandring med Folkekirkens Skoletjeneste i Brønderslev Kommune.

Påskevandringen hedder "VIA DOLOROSA" og er et projekt, der har til formål at give eleverne viden om påskefortællingen. Vandringen går igennem byens gader- med start og slut ved Hellevad Kirke. På ruten er der otte stationer med elevaktiviteter: Jesu tilfangetagelse, domfældelsen, Peters fornægtelse, Simon af Kyrene, vandringen mod Golgatha og meget andet. Der deltager to 5. klasser (ca. 40-50 børn) fra Flauenskjold Skole og Klokkerholm Skole i vandringen.

Alle elever iklædes kostumer og har en rolle med korte replikker, talekor og råb. Folkekirkens Skoletjeneste har fået produceret dragter og rekvisitter. Et hold fra produktionsskolen i Jammerbugt har syet dragter og hatte og produktionsskolen i Dronninglund har fremstillet skjold, sværd og kors mm. Desuden har nogle frivillige kvinder fra blandt andet Klokkerholm og Jerslev brugt vinteren på at sy flotte dragter til vandringen.

Det er første gang påskevandringen gennemføres i Brønderslev Kommune. "VIA DOLOROSA" er en bearbejdning af et projekt, som Folkekirkens Skoletjeneste i Hjørring og Aalborg har gennemført med stor tilslutning og succes gennem flere år.

 

 

Infomation om påskevandringen Via Dolorosa:

Tid og sted: Hellevad Kirke (Klokkerholm) onsdag 16. marts 2016 kl. 10.00.

Nærmere info hos Skolekirkemedarbejder Pia Uth

Telefon: 20 22 00 78 eller pia@skolekirke-broenderslev.dk

Vedhæftet billeder fra samme arrangement i Brønderslev.

Indsamling til Folkekirkens Nødhjælp

Sogneindsamling til Folkekirkens Nødhjælp
Søndag den 13. marts 2016 kl. 10.00 – 13.00.
 
DEL et par timer af din søndag med verdens fattigste kvinder og meld dig som indsamler:
– Ørum ved henvendelse til Else Marie Pedersen, telefon 98 28 11 79.
– Klokkerholm ved henvendelse til Birthe Agerbæk Jensen, telefon 23 32 22 58.
 
Efter indsamlingen serveres en let anretning i konfirmandstuen.
 
 
 

Fastelavnsfejring

Fastelavnsfejring

Søndag, 7. februar kl. 14.00 i Hellevad Kirke

Kom og bliv budt velkommen af ”den grimme ælling” til fastelavnsgudstjenesten i kirken og oplev eventyret undervejs.

Bagefter er der tøndeslagning og boller i præstegården, Bredkærsvej 22. Her kårer vi også den bedste udklædning.

Alle aldre er selvfølgelig velkomne siger Hellevad og Ørum menighedsråd, der er sammen om at indbyde og forberede til det festlige arrangement.

Arv og Testamente

Torsdag den 18. februar arrangere Klokkerholms Aktive Kvinder en aften med advokaterne Vibeke Andersen og Kim Østergaard fra Advodan i Aalborg.

Vibeke Andersen er ekspert i arv og testamente, hun vil fortælle om reglerne omkring arv, det er ikke altid så ligetil som mange tror.

Kim Østergaard er ekspert i erhvervs ret, så der er mulighed for at stille spørgsmål til Kim, evt hvis du har spørgsmål omkring generationsskifte.

Af hensyn til kaffen er der sidste frist for tilmelding mandag den 15 februar til Hedda tlf 29448088 og som altid er det efter først til mølle.

Det koster 50,- for medlemmer ( husstanden )  og 75,- for andre. Mød op hvis du brænder for at få svar på spørgsmål om arv og testamente