Tag-arkiv: Byrhøj

Dagligdag dengang

Dagligliv i Danmark – i yngre jernalder og vikingetid.
Hvordan har vi fået viden om livet i en så fjern fortid?
Der fandtes ikke skriftsprog ud over runer, indholdet er ofte meget tyndt: som ”Sasser rejste sten og gjorde bro” .Vi har en del nedskrevne beretninger fra nabolande syd for Danmark, men de er upålidelige, nogle gange havde den skrivende ikke været her. Ofte er det skrevne meget farvet af forfatterens politiske og religiøse interesser.
Heldigvis har arkæologien siden 1960erne givet os meget ny viden. Store udgravninger, mange fund, ikke mindst med metaldetektorer og ny teknik til undersøgelse af fund har haft stor betydning.
Landsbyer.
I jernalder og vikingetid var næsten alle danskere bønder og i høj grad selvforsynende. De fleste boede i landsbyer, men der var også gårde, der lå for sig selv. Ved store udgravninger er det lykkedes at påvise, at mange landsbyer blev flyttet nogle hundrede meter indenfor samme område – med mellemrum på 75-300 år. Man flyttede bygningerne, fordi agerjorden blev udpint, og jorden på gårdsplads meget næringsrig. Huse og hegn af træ var heller ikke så holdbare. Ved at se på sporene af den samme landsby gennem tiden kan man se udvikling og forandringer i bygninger, marker og hegn. Ofte kan man også se spor af det liv, beboerne levede. Da man nåede til 1100-1200-tallet blev der i mange landsbyer bygget kirker. Landsbyerne lå nu på samme sted, ind til de store jordreformer i 1700-tallet (udflytning og ophævelse af fæsteeje.). Udgravningerne har givet et fantastisk indblik i udviklingen af bygninger og hegn – og livet i den samme landsby gennem århundreder.

Huse og hegn.

Jernalderby, Vingsted

Gårdene var ofte omgivet af et hegn eller grøft. I løbet af jernalderen blev det indhegnede område større, sandsynligvis fordi den enkelte gårds produktion øgedes. Hovedhuset var et såkaldt langhus, ofte 5-6 meter bredt med to rækker parallelle stolper der bar taget af strå eller senere træspåner. Husene lå ofte øst -vestlig retning, mod vest boede menneskene, den østlige del var stald og måske lade. Der var to indgange i langsiden, ingen vinduer. I midten mellem de bærende stolper var ildstedet og i kanten af beboelsesdelen bænke til at sidde på og sove på. Fra omkring år 900 blev der bygget særskilte staldbygninger.
Indenfor og tidligst i perioden bygget sammen med hegnet var en del småhuse til dyr, til afgrøder eller til tjenestefolk. Disse huse bliver i perioden større og mere solide. Fra det 5. århundrede ses også grubehuse til de enkelte gårde, det vil sige værkstedshuse ofte med forsænket gulv. Grubehuse har man fundet i stort antal på specialpladser med værksted og handel, som Byrhøj.
I løbet af perioden ses fælles brønd i landsbyerne, veje med stenbelægning eller med træ, nogle landsbyer har også en fælles åben plads i midten af byen.

Landbrug.
Der kunne bo én familie med aftægtsfolk og tjenestefolk på hver gård, nogle gange kunne der måske bo flere familier. I stalden ( den del af huset, der vendte mod øst) stod familiens malkekvæg og andre dyr der havde brug for beskyttelse. På gårdspladsen havde man høns og gæs, hunde og katte. Udenfor hegnet lå gårdens ”indmarker” hvor man dyrkede korn. Man brugte sædskifte og braklægning, byg er kendt fra bronzealderen, men i løbet af jernalderen blev rug også almindeligt, ofte som vintersæd og dette gav mere stabilitet mht udbyttet. Fra omkring år 900 blev muldfjælsploven almindelig og afløste den mere primitive plov, arden, som kun løsnede jorden uden at vende den. Man dyrkede også andre afgrøder, eksempelvis havre, hvede og hør. Den almindelige bonde brugte okser foran ploven, og også som trækdyr til vogne og slæder. Heste krævede bedre foder og kunne ikke så nemt anvendes til føde når de var udtjente. Storbønder brugte heste.

Husdyrene var små, måske var heste som vore dages islændere


Gute får, som man havde i vikingetiden på Gotland

På udmarken, som i skovområder blev til overdrev, græssede køer og får året rundt. Antallet af dyr var større i de egne af Danmark, hvor jorden ikke gav så godt udbytte. Grisehold var også meget almindeligt, i skovegne levede grisene godt af agern og bog Man samlede frugt og bær, vilde grøntsager og rødder. I kystegne eller langs åer og søer med fisk udgjorde fiskeri en ekstra kilde til den daglige mad.
At opretholde livet som jernalder-vikinge familie har været yderst arbejdskrævende. Man kan tænke på hvad det krævede at fabrikere tøj af fårenes uld. Hvis man havde overskud i landbrugsproduktion, kunne man bytte sig til redskaber eller varer lavet af håndværkere.
Ud fra gravfund har man konkluderet at sult var almindeligt forekommende, nok specielt om foråret. Børnedødeligheden var høj og man blev sjældent over 35-40 år.

Samfundsforhold

De mange arkæologiske udgravninger viser tegn på overordnet styring af landsbyen Fra det 7.årh ses også fælles anlæg som brønd og vejbelægning. Gravfund viser, at nogle mennesker var meget rige, ofte boede de på en større gård uden for den almindelige landsby. Den nye kongemagt havde brug for ”medherskere” eller ”stormænd” til opretholdelse af magten. Der blev betalt skat og afgifter til herskerne, som til gengæld måske har ydet en form for beskyttelse. Der er udgravet gårde tilhørende disse herremænd, feks i Lejre og Tissøe. I samfundets bund finder vi de ”ufrie” som var slaver uden rettigheder og tvunget til det hårdeste arbejde. Nogle var folk fanget på vikingernes togter, men også andre kunne leve under slavelignende forhold.
Der kan have ligget en Stormandsgård med tilknytning til handelspladsen Byrhøj-Stentinget, tæt ved eller måske længere væk. Der har sikkert også ligget en landsby i området på Byrhøjs tid.


Jernalderlandsbyen Hvolris (se siden om ‘vikingeaktiviteter’)

Kilder: Klokkerholm i 100 år. Tekst af Aksel Kristensen
Danmarks oldtid Yngre jernalder og Vikingetid 400-1050 e.Kr.
af Jørgen Jensen
Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie Bind 3. Da Danmark blev Danmark
Fra ca 700- 1050
af Peter Sawyer
Jernalderlandsbyen Hvolris (se siden om ‘vikingeaktiviteter

Samarbejdspartnere

Samarbejdspartnere

Omkring 1990 gav Kommune og Amt tilladelse til at opsætte vindmøller omkring Byrhøj.

Det var nogenlunde på samme tid, som de arkæologiske undersøgelser fandt sted.

Lokalarkivet for Hellevad-Ørum Sogne var i efteråret 1990 ude med en pressekampagne, der tog sigte på at undgå vindmøllebyggeriet på baggrund af de arkæologiske fund i området.

Danmarks Naturfredningsforening fulgte op med en fredningsansøgning i december 90.

På grund af klagesager over fredningen, fremsat af kredsen af vindmøllesagen, blev fredningen først endelig afgjort i år 2000.

I fredningen er der skitseret, hvorledes området kunne gøres tilgængelig for offentligheden.

Nedlæggelsen af amterne betød, at etableringen af de faciliteter, der kunne sikre dette, blev lagt i mølpose.

Nedlæggelsen af amterne betød, at etableringen af de faciliteter, der kunne sikre dette, blev lagt i mølpose.

Foreningen ”Byen i landskabet” i Klokkerholm har et arbejdende udvalg, Natur- og historieudvalget. Udvalget har beskæftiget sig med at etablere et net af oplevelsesrige og smukke vandrestier med udgangspunkt ved Klokkerholm Møllesø.

Omkring 2014 begynder Natur- og historieudvalget arbejdet med at gøre folk opmærksomme på områdets unikke status og sikre intentionerne i fredningsafgørelsen.

Der blev sammen med Vendsyssel Historiske Museum i Hjørring og Klokkerholm Skole afholdt årlige metaldetektorundersøgelser hvor der var offentlig adgang.

I april 2019 kunne udvalget foretage den officielle indvielse af området med p-plads, stiforløb og informationshytte.

Et sådant projekt kan et udvalg på en lille håndfuld frivillige ikke løfte uden samarbejdspartnere.

Den største hjælp har vi fået  er af ejerne af området. Det er Bent Petersen i gården ”Stentinget”, som på billedet står på toppen af Byrhøj. Samt Jesper Hald på Haldgård i Hallundkær. De har med langmodighed givet os frie tøjler til at agere på deres domæne og har fulgt vores bestræbelser med stor interesse.

 

Vendsyssel Historiske Museum har under hele forløbet været en vigtig samarbejdspartner. De har stået for det faglige arbejde under detektorundersøgelserne, de har gang på gang stillet op med foredrag og stivandringer. Endelig har de udarbejdet plancherne på p-pladsen og i informationshytten. Det er museumsinspektørerne Sidsel Wåhlin og Morten Larsen, der har trukket det store læs.

På et tidspunkt i forløbet kom Brønderslev kommune i spil med natursagsbehandler Keld Koustrup Sørensen og ”vej og park”. Herefter tog tingene fart. P-pladsen og stien blev anlagt og der blev skiltet.

Borgerforeningen i Klokkerholm har været en stor hjælp ved gennemførelsen af detektorundersøgelserne og ved indvielsen.

På den finansielle side er det Sparekassen Vendsyssels Klokkerholmfond med Erik Daugberg, der har bidraget gennem hele forløbet. Detektorundersøgelserne, planering og tilsåning af informationsområdet, hjælp til opførelse af bygningerne og informationstavlerne har fonden hjulpet med.

Friluftsrådet har bidraget med et beløb som hjælp til opførelsen af informationshytte og multtoilet.

 

En stor tak til alle

 

Fra nuværende og tidligere deltagere i Natur- og historieudvalget:

Jette Skiveren, Aase Maribo, Bodil Teil Madsen, Poul Hansen, Søren Sillesen, Erik Daugberg, Ole Skov Thomsen, Jørgen Andreasen, Karen Vinther Toft, Bettina Grau.

Mere om Vikinger

Vendsyssel Historiske Museum
Museumsgade 3
9800 Hjørring

http://vhm.dk/

 

Aalborg Historiske Museum
Algade 48
9000 Aalborg

https://nordmus.dk/

Udstillingerne på Fyrkat og Lindholm høje omhandler jernalder og vikingetid.

 

 

Hvolris Jernalderlandsby
Herredsvejen 135, Vester Bjerregrav
9632 Møldrup
Direkte tlf.: 23 38 73 81
http://www.jernalderlandsby.dk/

Vikingebyen i Sebbersund
St. Ajstrupvej 21d, 9240 Nibe.
Hjemmesiden: vikingebyen.dk.

 

Vikingebyen på Facebook

 

 

 

 

Til skoler

Tag din klasse med på Byrhøj. En god spadseretur med madpakken i rygsækken.

Fra den lille parkeringsplads Hellumvej nord for Klokkerholm starter ruten. Man går langs det levende hegn op til man er på højde med Byrhøj.

Ved afmærkningen drejer I ind over marken af trampestien og efter nogle hundrede meter rammer I Byrhøj.

Her kan I nyde udsigten over hele egnen.

I gravhøjen er der et madpakkehus og et multtoilet.

I madpakkehuset er der opstillet infotavler med information om området.

 

På hjemmesiden Klokkerholmby.dk kan I læse meget mere om livet i vikingetiden på Stentinget og Byrhøj.

Eller sætte jer ind i alle de værdifulde fund, som er gjort her i området.

Vi arbejder på at lave undervisningsideer – kommer her på siden.

Fra fredning til nu

Fra fredningen til nutiden

Efter mange år som landbrugsområde fik flere interessenter inden for vindmølleindustrien øje på det højtbeliggende område – Byrhøj. I 1990’erne arbejdede Dansk Vindkraft A/S på, at opføre en vindmøllepark på stedet. Store protester og en ihærdig indsats fra Danmarks naturfredningsforening førte til, at der indførtes en fredning på området.  Området er af national kulturhistorisk betydning, det er udpeget som Kulturarvsareal og omfattet af en fredning, der skal sikre de vigtige kulturhistoriske spor for eftertiden. Fredningsnævnet fik fredningen gennemført 5. august 1997 efter at have startet arbejdet med sagen i 1991. Netop samtidig med, at en Dansk Vindkraft A/S begyndte at arbejde på at etablere en vindmøllepark på det højtliggende område.

Fredningen af det store område blev etableret for at sikre områdets arkæologiske, landskabelige og rekreative interesser, samt for at give mulighed for naturpleje og naturgenopretning.

Der indførtes restriktioner for landbrugsdriften; f.eks. forbud mod tilplantning og begrænsninger i pløjedybder. Området omkring Byrhøj må kun bruges til græsning og høslæt.

Der skulle ifølge planen etableres en P plads syd for højen og en trampesti langs læbæltet mod øst. Herfra går man ad en trampesti over landbrugsjorden op til Byrhøj. Selve Byrhøj er igennem årene helt udgravet af tidens landmænd, da den blev brugt som grusgrav. En del blev endda brugt som losseplads.

 

Det er ikke tilladt at etablere begyggelse, opstille skure etc. på fredningen, men der kan opstilles et mindre hus i grusgraven. Huset kan bruges til formidling.

Den vigtigste bestemmelse i fredningen handler om brug af detektorer. Det er kun Vendsyssel historiske museum, som kan give tilladelse til brug af detektorer. Dvs. at det er ulovligt for privatpersoner, at undersøge området med detektorer.

 

Natur og historie

Fredningen har ligget stille i mange år, og fredningens beskrivelse af infocenter og adgang for offentligheden blev ikke gennemført af amtet, da disse kort efter blev nedlagt. I 2014/15 begyndte et udvalg ”Natur og historie” under foreningen Klokkerholm, Byen i landskabet at arbejde med Byrhøj. Længe havde man i lokalområdet ærgret sig over, at adgangen til Byrhøj ikke var åben for offentligheden. Udvalget arbejdede med sagen sammen med Vendsyssel historiske museum. Dette resulterede i, at der i 2015 blev afholdt et detektorrally på Byrhøj. Museet inviterede udvalgte detektorførere til dagen. Alt dette foregik i samarbejde med klasser fra Klokkerholm skole, som hjalp med opmålinger dagen inden begivenheden. Desuden fik de viden om området via undervisning  fra museet, og eleverne fik lov at prøve detektorer og deres anvendelse.

 

Der afholdtes detektorrally i 2015, 2016 og 2017 på forskellige områder af fredningen. Der blev gjort flere fund på disse dage.

Desværre oplevede vi i oktober 2017, at gravrøvere i al hemmelighed udgravede en anden gravhøj på det fredede område. Vendsyssel historiske museum og slotsstyrelsen gennemgik området og reetablerede gravhøjen. Læs mere her: https://www.tv2nord.dk/nyheder/13-10-2017/1930/gravhoj-genetableres

 

 

Samtidig med disse events arbejdede ”Natur og historie” på at få gennemført fredningens mulighed for åbningen for offentligheden. I et godt samarbejde med Vendsyssel historiske museum og Brønderslev kommune lykkedes det at få fredningen effektueret, så der nu er en fin p plads mod syd og en sti langs det levende hegn og tværs over de dyrkede marker. I hulen er der blevet etableret et madpakkehus og et multtoilet. Desuden er der lavet skilte med historien om området. Alt dette har kunnet lade sig gøre på grund af støtte fra Brønderslev kommune, Friluftsrådet og Sparekassen Vendsyssels fond, Klokkerholm. Klokkerholm og Brønderslev kommune har nu fået et nyt rekreativt naturområde for historisk og arkæologisk og interesserede.

 

Kilder:

Fredningen af Stentinget/Byrhøj. https://www2.blst.dk/nfr/07907.00.pdf

Tv2nord.dk

Religion

Religion i Byrhøj-tiden

Skiftet fra den gamle nordiske religion til kristendom eller fra ”de gamles skik” til ”den nye skik” varede lang tid. Missionærer kom til Danmark i begyndelsen af 700- tallet, men havde ikke megen held med at omvende Danerne. De næste århundreder fik man mere og mere kontakt med de europæiske lande. Vikingerne hærgede, erobrede land og bosatte sig i det fremmede, men der var også voksende handel mellem landene. De herskende klasser havde kontakt med ligemænd i udlandet. Flere og flere gik over til kristendommen , og i løbet af 1100- tallet blev der bygget mange kirker. Organisation i form af bispedømmer blev påbegyndt. Overgangen til den kristne tro foregik, efter de få kilder man har, uden voldsomme kampe eller blodsudgydelser.

Hvad ved vi om den gamle nordiske religion? Inden kristendommens indførelse fandtes næsten intet skriftsprog i Danmark – ud over runeskrift. Fortællinger om Guderne, deres handlinger i Asgård og på jorden, om sagnhelte og andre væsner, der stod Guderne nær, blev videregivet mundtligt fra generation til generation. Fortællingerne har givet mennesket forestillinger om liv og død, lykke, frugtbarhed og fremgang og forklaringer, når ulykker og ond skæbne var på spil.
Religionen blev fortalt forskelligt fra sted til sted og ændret gennem tiden. Den kunne være blevet glemt, hvis ikke der blandt de Islandske håndskrifter var bevaret to værker, der i lyrisk form beskriver de nordiske gude- og heltesagn. “Den ældre Edda” består af digte af flere anonyme forfattere, og det er usikkert, hvornår myterne er opstået, og hvornår de er skrevet ned. Mange forskere har beskæftiget sig med værket, og de fleste mener, at det, der er gengivet, for en stor del er autentiske hedenske myter. “Den ældre Edda” er svær at forstå, men omkring 1220 skrev den islandske stormand Snorri Sturluson “den yngre Edda” som er en genfortælling af den ældre Edda og en slags håndbog for skjalde (for at skjaldekunsten ikke skulle blive glemt) Selv om skrifterne er skrevet af den kristne Sturluson er der enighed om, at den er en god nøgle til den nordiske mytologi.

I sproget har vi mange spor efter de gamle guder f.eks i personnavne og stednavne. Guderne i den nordiske mytologi minder meget om guderne i beslægtede sprogområder
Arkæologien har givet os et begrænset, men autentisk indblik i datidens opfattelse af guderne. Der er fundet mange afbildninger af Thors hammer på runestene, som for at påkalde Thors magt til det skrevne, ligesom der på Glavenstrupstenen på Fyn står ”Thor vie disse runer– ”
Der er også fundet to sten med billedristning af Thors fisketur sammen med jætten Hymer., én fra Hørdum kirke i Thy og én fra Altuna i Uppland, Sverige. Begge dekoreret omkring vikingetid. Med Eddaerne som kilde kan vi forstå billedristningerne: Thor var i forklædning af en ung mand tog på fisketur med jætten Hymer. Hymer drillede Thor med, at han var for ung til at kunne klare fisketuren. Thor blev vred rykkede hovedet af en af Hymers okser og brugte det som madding. Midgårdsormen bed på krogen og blev halet ind til båden af Thor. Midgårdsormen var et frygteligt syn, jætten blev bange og huggede fiske snøren over så Midgårdsormen undslap. Thor blev rasende, og slog Hymer med næven, så han faldt over bord.
På Gottlandske sandsten, som var nemmere at hugge i, ses Sleipner Odins otte benede hest og andre motiver.

Fund af ofringer giver os viden om menneskets forhold til Guderne, ligesom gravgaverne kunne tydes som forestilling om et dødsrige. Men gaverne kunne også være en demonstration af rigdom
.
Vi ved ikke meget om hvordan religionen blev praktiseret. Måske har man henvendt sig til guderne i form af ritualer i vanskelige situationer, ved store begivenheder eller i forbindelse med årets gang f.eks ved midvinter.
Arkæologien har fundet andre spor efter den gamle religion. Der er fundet talrige smykker forestillende Thors hammer, således også på Byrhøj, se billede.

4

Fund fra Byrhøj, fire kors og en Thorshammer

På Byrhøj er der desuden fundet et spænde, såkaldt fibel med fuglemotiv brugt til kvindernes selekjoler. Det skulle sandsynligvis forestille Odins ravne Munin og Hugin. Odin var overhoved for guderne, Gud for krig og død, men han havde også mange andre funktioner. Odin kunne være god, men også ond og uberegnelig. De to ravne fungerer som udtryk for Odins evner som den alvidende Gud, de ser og hører nemlig alt, hvad der foregår i verden. Samtidig er ravnene ådselsædere – Odin er jo også Gud for de døde. Se billede.

Der er også på Byrhøj fundet en smykkelignende genstand forestillende to valkyrier, den ene til hest, den anden giver hesten noget at drikke Se billede herunder.

Fortællingerne om valkyrierne er som følger:
I dødsriget Valhal regerer Odin. Valhal er måske en forestilling, der er kommet til senere under kristen indflydelse – som en himmel. Odin omgiver sig med krigere, konger og stormænd, som han selv har udpeget til at dø i kamp. De valgte kan derefter tilbringe behagelig tid i Valhalla, hvor de forlyster sig med forskellige kampe og konkurrencer, mens de afventer Ragnarok, som er den endelige kamp hvor guder og mennesker dør i kamp mod jætterne – dog vil få mennesker og guder genopstå i en ny verden. Valkyrierne har til opgave at bringe de krigere, som Odin har udpeget til Valhalla, hvor valkyrierne for øvrigt også varter op og dækker bord ! De rider gennem luft og over hav. Men som meget andet i den nordiske gudeverden har valkyrierne også en anden side. De kan komme til syne som dæmoniske norner (skæbnegudinder) og væve kampens rædselsbillede på skæbnevæven. Som beskrevet i ”Njals saga ”: En mand ser som i et syn et varsel inde i et jordhus. Nogle kvinder væver et klæde af mennesketarme og menneskekranier som vævevægte og han bliver slået af rædsel og skynder sig bort, mens kvinderne senere red bort, seks og seks med det vævede klæde i hånden.
På billedet er hestens dækken vævet af noget tykt stof , kunne ligne tarme!

Kilder: Nordiske guder og helte af Anders Bæksted
Danmarks oldtid Yngre jernalder og Vikingetid 400-1050 e.Kr.
af Jørgen Jensen
Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie Bind 3. Da Danmark blev Danmark
Fra ca 700- 1050
af Peter Sawyer

Arkæologiske fund

Den arkæologiske udgravning på Byrhøj/Stentinget 1990

Kortet viser enkeltfundene ved Byrhøj samt udgravningsfelterne, dels nordøst for Byrhøj (A) og området ved gravhøjen. Man mener, at kun ca. 1 % af Byrhøj/Stenting-området er blevet udgravet.

Udgravningsfelt A, nordøst for Byrhøj.

Alleen ned til gården Stentinget ses i baggrunden.

I billedets midte ses aftegningen af et grubehus, der har fungeret som smedie.

Størrelsen er ca 3×4 meter.

Når et grubehus var udtjent, blev tomtens forsænkning udfyldt med affald.

Til venstre i billedet ses aftegninger efter hegnsforløb.

På det udgravede område på ca. 800 m₂ er der fundet rester af i alt 13 grubehuse og et langhus.

Billedet viser udgravningsfeltet ved gravhøjen ”Stentingshøj”. Byrhøj ses i baggrunden, og helt til venstre alleen ned til gården Stentinget.

På stedet er der fundet et antal grave, desværre med dårligt bevaret indhold.

Illustrationerne er brugt med tilladelse fra Vendsyssel Historiske Museum i Hjørring

Løs-fund

Løsfund fra Byrhøj/Stentinget.

Fund fra yngre jernalder

Mundingsbeslag til knivskede.
Består af rent guld.
Blev fundet umiddelbart syd for Byrhøj under detektorrallyet i 2016.

Del af en relieffibula. Dyremasken har indlagte almadiner (røde halvædelstene). Er fremstillet i Lombardiet i germansk jernalder.

Fuglefibula.
Dragtspænde
Fra germansk jernalder.

Prydplade fra et dragtsmykke (rygknapfibula).
Forgyldt
Fra germansk jernalder og sandsynligvis fremstillet i Norden
Motivet består af stiliserede dyr, flettet sammen i en kompliceret slyngornamentik.

Skålformet dragtsmykke. Har haft indlagt almadiner.
Forgyldt bronze.
Omamentikken forstiller et firbenet dyr, hvor øjnene, overarms- og lårmusklerne samt rygraden har været fremhævet med almadiner.

Guldgubbe

Der er fundet en enkelt guldgubbe på Byrhøj/Stentinget. Som skitseret til højre har den et romantisk motiv.

Fordelingen af guld-gubbefund i det sydlige Skandinavien

Næbfibula.
Har navn efter den andenæblignende form.
Det er et almindeligt fund i hele Danmark.
Er muligvis fremstillet på stedet.

Tempeldinar
Møntet af Ludvig den Fromme i Frankerriget i perioden 814-840.
Læg mærke til hullet i mønten, der angiver, at den har været benyttet som smykke.
Diameter ca. 2 cm
Fundet i pløjelaget under detektorrallyet i 2017.

Læs resten