Vendsyssels historiske museum og Klokkerholm – byen i landskabet holder igen et detektorrally efter 3 års pause. Men nu er vi klar igen. Denne gang afsøges et helt nyt område ved Byrhøj. Tidli-gere blev der gjort et betydeligt guldfund – det er spændende, om der også i år bliver gjort fund på markerne ved Byrhøj. Nu bliver området igen gennemsøgt af en flok udvalgte detektorfolk, i spid-sen står Vendsyssel historiske museum og museumsinspektør Morten Larsen.
Byrhøj er en del af bopladsen Stentinget, som ligger på en højderyg lige i udkanten af Klokkeholm. Netop placeret her lige i midten af Vendsyssel. På dette tidspunkt fra år 500 e.Kr. og 400 år frem, førte alle veje i Vendsyssel til Klokkerholm? Eller helt præcist til handels-, værksteds og magtcente-ret Stentinget. Stentinget ligger oppe på Jyske Ås. Stentinget har altså eksisteret takket være et veludbygget og omfattende vejnet, der har kunnet muliggøre, at Stentinget kunne opretholde be-byggelsens status. Fra pladsen og gravhøjen Byrhøj er der en fantastisk udsigt mod syd og vest. Områdets overhoved har her haft et godt overblik over Vendsyssel –
Området blev delvist udgravet i 1990 og her blev der gjort betydelig fund. Disse fund består ho-vedsageligt af smykker, vægtlodder og smykker, som i dag kan ses på Nationalmuseet. Der er tale om en stor handelsplads, og flere arkæologer mener, at her kan der gøres endnu flere fund. Søndag den 6.9 skal bopladsen Stentinget og Byrhøj ved Klokkerholm gennemsøges ved hjælp af et korps af inviterede detektorfolk. Hele arrangementet er sat i stand i at samarbejde mellem Vend-syssel historiske museum og ”Natur og historie” under byen i landskabet i Klokkerholm. Dagen igennem er det muligt for alle interesserede at komme på Byrhøj og følge detektorfolkets arbejde på pladsen. Arealet omkring Byrhøj bliver opmålt og skal gennemsøges, hvorefter alle fund bliver registreret.
Dette detektorrally er en gentagelse af undersøgelserne de tidligere år. Det er blot andre felter, der skal afsøges. Dette er måden, hvorpå man kan registrere hyppigheden af fundene og med en opmåling af, hvor de nøjagtigt er fundet.
”Natur og historie” står for den praktiske del, med forplejning etc. Der er kaffe og kage til publi-kum.
I forbindelse med projektet er der et samarbejde med Klokkerholm skole. Eleverne besøger stedet mandag den 7.9. Det er Klokkerholm skoles 5. og 6. kl., som kommer på Byrhøj og afsøgningsmar-kerne. Her demonstreres brugen af detektorer og samtidig kan eleverne blive klogere på vores hi-storie og arkæologers arbejde. Morten Larsen underviser eleverne på bakken.
Det er nu muligt at gå til Byrhøj – der er etableret en P plads lige uden for Klokkerholm. Her følger man den afmærkede sti og kommer op til Byrhøj. Her er der infotavler etc., så man kan læse mere om stedets unikke historie og de store fund, der blev gjort i forbindelse med udgravningerne. Der er et multtoilet ved madpakkehuset på Byrhøj.
Samtidig er det muligt at læse mere om vikingetiden og historien om Byrhøj på byens hjemme-side: https://klokkerholmby.dk/byrhoej/
Mvh
Jette Skiveren
Tlf. 25236741
jette@skiverens.dk