Julekoncert med Hellevad-Ørum Kirkekor i Hellevad Kirke

Oplev en stemningsfuld aften med julens smukke melodier sunget af kirkekoret, juletoner fra kirkens orgel med organist Lasse Christensen ved tangenterne og oplæsning af julens begivenheder skrevet af Bjarne Reuter. En god optakt til julen. Hør blandt andet musik af C.-B. Agnestig, Philip Faber, Michael Bojesen og Carl Nielsen. Der bliver desværre ikke mulighed for fællessang i år.

Koncerten finder sted torsdag den 10. december i Hellevad Kirke kl. 19. Der er gratis entré. Husk mundbind når du ankommer og forlader kirken.

Grundet COVID-19 er der tilmelding til koncerten, som sker via mail til: lasse@hellevadkirke.dk – skriv antal deltagere og om I kan sidde tæt eller med afstand. Hold øje med hjemmesiden for eventuelle ændringer.