Alle indlæg af Webmaster

Foredrag ved Lars Östman

Foredrag ved Lars Östman

"Snublesten og erindringen af livet, døden og regeringen" er overskriften for foredraget med Lars Östman.

I anledningen af udgivelsen af hans bog, The ’Stolpersteine’ and the Commemoration of Life, Death and Government, vil ph.d., stud.teol. Lars Östman holde et foredrag om ét af de mest ekstraordinære monumenter for nazismens ofre: Snublesten. Siden begyndelsen af 90’erne har den tyske kunstner Gunter Demnig installeret over 50.000 af disse sten foran nutidige hjem, bygninger og forretninger, der dengang var et offers hjem, før den nazistiske regering deporterede personen. Foredraget vil diskutere de filosofiske udfordringer i denne erindringskultur og undersøge, hvorvidt det er muligt at give det tilbage, som engang blev frarøvet ofrene.

Lars danner par med vores sognepræst, Sandra Fossdal Nielsen.

Foredraget afholdes torsdag den 4. oktober 2018 kl. 19.00 i konfirmandstuen. Arrangør: Menighedsrådene og Borgerforeningen.

Vi har stadig et plejehjem

Kom og se byens fantastiske plejehjem

Vi har stadig et plejehjem – vi er her endnu…

 

Hellevadlund

 

Vi inviterer alle på
Hellevadlund Plejehjem

Lørdag den 25. August 2018 kl. 10.00
 til gratis formiddagskaffe og rundstykker

                      

Vores plejehjem er ikke lukket – det står endnu.

Brønderslev Byråd har planer med vores plejehjem – men det har Klokkerholm også.

Vi vil beholde vores plejehjem og det er ikke lukket, der er stadig beboere på plejehjemmet.

Formanden for Ældreomsorgsudvalget Ole Jespersgaard har vi også inviteret forbi til en kop formiddagskaffe og han vil give en status for Hellevadlund. Mon ikke der kommer andre politikere til en hyggelig formiddag.

Den skaldede pædagog, Thomas Holst kommer forbi og synger.

Der bliver også mulighed for at få en rundvisning på Hellevadlund. Lederen af plejehjemmet Jette Ramskov vil rigtig gerne byde velkommen indenfor.

Vi glæder os til at se så mange som overhovedet muligt denne dag.

 

Med venlig hilsen

Klokkerholm Borgerforening &
Initiativgruppen for at bevare Hellevadlund

Mød mig i en stemningsmelodi

Mød mig i en stemningsmelodi

ØRUM: Sidste torsdag i august arrangeres en sensommerkoncert i Ørum Kirke. De medvirkende er ægteparret Helle og Dynes Skovkjær fra Bjerringbro, som tilsammen danner duen 'Toner af Guld'.

Koncerten har overskriften 'Mød mig i en stemningsmelodi': "Mange danske filmklassikere husker vi gennem tonerne derfra. Kai Normann Andersen, Aage Stentoft Svend Gyldmark og Bent Fabricius-Bjerre tegner sig for en anseelig del af disse stemningsmelodier, som vi nostalgisk har kastet os over", udtaler Helle Skovkjær om koncertens program.

Helle har sunget hele sit liv, blandt andet som barn i et kirkekor. Hun er uddannet pædagog og skolelærer, og har sideløbende med lærerjobbet medvirket i forskellige lyst- og amatørspil, samt solist ved forskellige private og offentlige arrangementer. Siden 2014 freelance solosanger og kirkesanger, og arbejder med musik og teater med børn og voksne.

Dynes er ligeledes uddannet skolelærer, og har arbejdet som lærer i mange år på en fri- og efterskole på Fyn, og senere som skoleleder på en friskole i Midtjylland. Sideløbende aktiv som amatørskuespiller og musiker. I dag arbejder han som bedemand i Viborg.

Publikum tages med på en rejse fra 30'ernes første tonefilm hen over dansk films guldalder, der strækker sig til slutningen af 60'erne.

Det er Ørum Sogns Menighedsråd som arrangerer koncerten, og der er gratis entré. Menighedsrådet er desuden vært ved et glas efter koncerten.

 

FAKTA
Dato: Torsdag den 30. august 2018.
Tid: 19.00.
Entré: Gratis.
Sted: Ørum Kirke, Vestermarksvej 2, Ørum Kirkeby, 9320 Hjallerup.
Arrangør: Ørum Sogns Menighedsråd

 

Nye sangere til kirkekoret

Nye sangere til kirkekoret

Vi søger nye unge sangere til kirkekoret. Koret medvirker ved søndagens gudstjeneste(r), hvor de altid medvirker med introitus (indgangsmusik), motet (korsats efter prædiken) og sang under nadveren. Derudover medvirker koret også til koncerter. Vi synger 2-3 stemmer (SA, SSA eller SAB) på enten dansk, engelsk og latin.

Vi øver kun i forbindelse med gudstjenesterne, hvor vi til gengæld møder 1½ til 2 timer før gudstjenesten. Forinden sendes salmer og korsatser ud pr. mail – ofte også med lydfiler. Op til koncerter mødes vi dog til ekstra korprøver.

Du skal have en god og ren sangstemme, være over 16 år og rimelig mødestabil om søndagen. Du bliver lønnet for hver enkelt tjeneste.

Kunne du tænke dig at være med? Du kan ansøge organist Lasse Christensen om optagelse i koret. Forinden bliver du indkaldt til en optagelsesprøve.

Mere info på telefon 28 39 77 90 eller mail: lasse@hellevadkirke.dk

Korstart

Korstart

  • Kan du lide at synge?
  • Har du lyst til at blive bedre?

– så er kirkens børne- og ungdomskor lige noget for dig! 🙂

Vi starter igen op efter sommerferien torsdag den 23. august 2018 i musiklokalet på Klokkerholm Skole. Elever fra 3.-5. klasse møder klokken 14.00-15.00. Elever fra 6.-9. klasse og opefter møder klokken 15.00-16.00. Elever, som måtte have lektiecafé/UUV er efter aftale med skolen fritaget, så de kan komme til korsang.
I koret lærer vi en masse gode sange og salmer, arbejder med stemmen og bliver god at synge sammen. Vi skal deltage i et stort korstævne i Aalborg til november, gå luciaoptog til julekoncerter, synge juleaften og til konfirmationer. Derudover medvirker vi til et antal gudstjenester og synger ved Spil Dansk-, lysmesse- og forårskoncerter i begge kirker.

Kom og vær med – vi får det sjovt og efter endt prøvetid på tre måneder tjener man også lidt lommepenge.

Du bliver god til…

  • at bruge stemmen, udvikle den og synge solo.
  • støtte, vejrtrækning, hovedklang, kropsholdning, stemmetræning mv.
  • salmer og sange – både klassiske og rytmiske, nye og gamle.
  • en- og flerstemmighed.
  • at optræde i kirken til gudstjenester og koncerter.

Vi forventer… 

  • at du møder op så tit du kan.
  • at du kan lide at synge.
  • at du bidrager positivt til det sociale samvær. Tilmelding

…sker ved henvendelse til organist Lasse Christensen – gerne via mail: lasse@hellevadkirke.dk eller telefon/SMS: 28 39 77 90.

FINGRENE VÆK FRA HELLEVADLUND

FINGRENE VÆK FRA HELLEVADLUND

Modstand mod kommunens planer

Byrådets beslutning om at lukke Hellevadlund, hvad det jo reelt er. Det hele er foregået uden nogen form for information , til hverken beboere, personale eller leder, endsige byens befolkning.

Det er en beslutning,som helt skal tages af bordet, ikke "sparkes til Hjørne" el. lign. Der skal være en klar aftale om , at plejehjemmet er fredet , da det er helt urimeligt over for beboere , pårørende, personale, at man hele tiden skal være usikker på fremtiden.

Vi er en gruppe borgere, der har sat underskriftindsamlingen i gang og håber på meget stor opbakning til det, da vi så står stærkere over for Byrådet 

Du kan underskrive ved at følge linket her : www.skrivunder.net
 
Foto: Nordjyske.dk

Anden pinsedag ved Landvadhøj

Folkekirkerne i tidligere Dronninglund Kommune fejrer traditionen tro fælles Anden pinsedags-gudstjeneste under åben himmel.

Klokkerholm: ’Stjernepladsen’ ved Landvadhøj, også kaldet ’Porten til Jyske Aas’, danner i år ramme om den fælles Anden pinsedags-gudstjeneste under åben himmel. Stedet er blevet realiseret blandt andet via økonomisk støtte fra Realdania og EU-midler. Gudstjenesten kommer til at foregå i Spiralen, hvor menigheden sidder på medbragte klapstole eller tæpper rundt på skrænterne. Gudstjenestens centrum bliver bålstedet midt på pladsen, hvor der bliver bygget et alterparti med et trækors. Prædikant bliver den nye sognepræst i Hellevad og Ørum Sogne, Sandra Fossdal Nielsen.

Ved gudstjenesten medvirker et fælleskor bestående af korsangere fra områdets kirkekor. Udover at befordre salmesangen, vil de også synge kormusik undervejs i gudstjenesten. Fælleskoret bliver ledet af Lasse Christensen, som er organist ved Hellevad og Ørum Kirker.

Mod slutningen af gudstjenesten slippes en masse balloner løs, som vil sende budskab om fred i verden.

Efter gudstjenesten bliver der en slags marked med forskellige boder, som hver især vil præsentere og give information om Jyske Aas og området. Derudover serveres kaffe og kage, og en harmonikaspiller vil underholde.

Der bliver parkeringsmuligheder ved motorvejsafkørslens parkeringsplads, hvor hestevogne vil køre i pendulfart og transportere folk til Stjernepladsen. Der er 400 meter fra parkeringspladsen til Stjernepladsen, så det er også muligt at gå. Derudover kan rastepladsen langt Ålborgvej i retningen mod Hjallerup også benyttes. Der gøres opmærksom på at vejstykket fra Hellevadvej til Ålborgvej vil blive spærret for gennemkørsel om eftermiddagen. I stedet kan man tage den anden vej rundt mod syd, som også ende på Ålborgvej. Langs Ålborgvej må man dog ikke parkere bilen.

I tilfælde af regnvejr afholdes gudstjenesten i et stort telt, som bliver sat op på arealet overfor Stjernepladsen.

Arrangementet er tilrettelagt i samarbejde med menighedsrådene i Hellevad-Ørum og foreninger i lokalsamfundet, heriblandt borgerforeningen, aktive kvinder, Madklubben i Ørum og Foreningen Jyske Aas.

Der er lagt op til en hyggelig eftermiddag i pinseferien.

 

Foråret synges ind i Hellevad Kirke

Foråret er sangens og ikke mindst fællessangens årstid. Og ved årets forårskoncert i Hellevad Kirke synges foråret ind, blandt andet med et udpluk af den mange skønne forårssange.

 

Kirkekorene synger

Kirkens fire kor medvirker, som er børne- og ungdomskoret, kirkekoret og fælleskoret – alle under ledelse af organist Lasse Christensen.

B&U-koret medvirker med et par sange fra sæsonen, samt et par nye. Kirkekoret medvirker med et repertoire for orgel og kor. Fælleskoret synger kendte og elskede forårssange. Mod slutningen synger alle kor et par sange i fællesskab, så kirketaget letter.

Fælleskoret er et lejlighedskor, som medvirker tre-fire gange årligt. Alle sangglade mennesker er inviteret til at deltage i fælleskoret. Der kræves ingen forudsætninger andet end lysten til at synge, og organist Lasse Christensen kan kontaktes herom.

 

Orgeljubilæum

Foruden forårskoncerten fejres også, at Hellevad Kirkes orgel i år har 50 års jubilæum. Det markeres med toner fra orglets 792 piber. Orglet blev i 1968 bygget med ni stemmer, to manualer og pedal med plads til udvidelse. I 2002 blev orglet renoveret og udbygget, og har nu 14 stemmer fordelt på to manualer og pedal. Facaden er tegnet af arkitekt og kongelig bygningsinspektør Leopold Teschl, Frederikshavn, og bygget af orgelbyggeriet Th. Frobenius & Sønner i Kgs. Lyngby, som også stod for udvidelsen.

Kirkens tidligere orgel var bygget i 1909 af A.C. Zachariasen – formodentlig kirkens første pibeorgel. Ifølge Zachariasens værkfortegnelse blev orglet leveret med fire stemmer, et manuel med pneumatik, samt trædebælge. Senere blevet orglet udvidet til ni stemmer, to manualer med svellekasse. Årstallet for udvidelsen kendes ikke.

Ifølge en artikel, fundet på Hellevad-Ørum Lokalhistoriske Arkiv, omtales der glæde fra menigheden, at organist Kildegaard Hansen (tidl. organist ved kirken) har genoptaget kirkekoncerterne, som ikke har kunne afholdes i otte år, fordi det gamle orgel ikke længere var egnet til koncerter. I samme artikel omtales at det nye orgel svarede til de forventninger, menigheden havde haft dertil, samt at orglets spændvidde blev demonstreret.

 

Koncerten afholdes torsdag den 19. april kl. 19.00 og der er fri entré.

 

Klokkejubilæum i Ørum Kirke

Ørum Kirkes klokke har 50 år jubilæum i 2018, hvilket markeres torsdag den 3. maj 2018 kl. 19.00 med et spændende foredrag ved Erik Kure, som er organist og klokkenist i Vejle. Han fortæller om klokkehistorien, klokkestøberen samt lokale, nationale og internationale forhold i kirken og det omgivende samfund i årene omkring 1968. Derudover om klokker, der støbes til kanoner, om inskriptioner og billeder, hvor man kan se og høre hvordan klokken lyder.

Arrangementet arrangeres i samarbejde med Ørum Sogns Menighedsråd og Dronninglund Turistforening.

”Dronninglund Turistforening har i flere år arrangeret kirkebesøg i kommunens østlige kirker. Turistforeningen arbejder på at udbrede kendskabet til vores kommune og sætter hvert år fokus på en af kirkerne i den østlige del af kommunen. I år besøger vi Ørum Kirke”, udtaler Jette Skriveren, som er medlem af bestyrelsen for turistforeningen.

Turistforeningens aktiviteter er udbudt til såvel turister som lokalbefolkning.

Foredrag om radikalecering og terroisme ved Ole Bjørn Petersen

Terrorisme står højt på den politiske dagsorden og efter terrorangrebet i Paris, København og London, Sverige er terror med blevet meget nærværende. Men hvad er baggrunden for at unge mennesker bliver terrorister og i religionens navn dræber uskyldige mennesker?

Foredragsholder Ole Bjørn Pedersen kommer torsdag den 12. april kl. 19.00 til konfirmandstuen i Klokkerholm og holder et foredrag om emnet. Han er cand.mag. og lektor på Dronninglund Gymnasium og forfatter til en række lærebøger: om syndebukke i religion og kultur, islam, kristendom, vikinger og Tyrkiet. Har senest udgivet bogen 'Radikalisme og terrorisme'.

Foredraget vil blandt andet handle om baggrunden for radikaliseringsprocessen samt hvorledes religionerne, fx islam og kristendom – fortolkes, så de kan retfærdiggøre terror.
Der er fri entré og alle er velkomne.