Vi byder december velkommen

Vi markerer traditionen tro adventstidens begyndelse med at tænde juletræet på torvene i begge byer.

Det finder sted søndag den 27. november 2022:

I Ørum sker det umiddelbart efter familiegudstjenesten i Ørum Kirke kl. 13, hvor minikonfirmanderne og korskolen medvirker. Derefter inviterer menighedsrådet til varme æbleskiver, juletræ og samvær i Ørum Kultur- og Forsamlingshus, hvor alle er velkommen. Og gad vide om, vi får besøg af en herre, der har travlt i december måned?

Deltagelse er gratis.

I Klokkerholm tændes juletræet efter adventsgudstjenesten i Hellevad Kirke kl. 16. Spejderne fra Dannerhøj Gruppen bærer fane og levende lys ind i kirken.