Tag-arkiv: KIF

Klokkerholm Fitnesscenter indvies.

Klokkerholm Fitness åbner
Søndag den 6. september 2015


Klokkerholm Fitness inviterer til indvielse af det nye fitnesscenter
søndag den 6. september kl. 10 – 12
i Klokkerholm Hallen


Program:

  • Velkomst

  • Indvielse ved Margit Chemnitz

  • Fremvisning af fitnesscenter ved instruktører og arbejdsgruppen for Klokkerholm Fitness

  • Alle der tilmelder sig fitness denne dag, modtager en rabatkupon til Sportigan Hjallerup og deltager i konkurrencen om et gratis 3 måneders kort

kif

I hallen har KIF’s afdelinger opstillet baner til sjov og leg
– så tag familien med og kom i hallen!

 

Se original opslag

Klokkerholm Fitness

Klokkerholm Fitness

Klokkerholm Idrætsforening og Klokkerholm hallen ser frem til, at vi snart kan byde Jer velkommen til Klokkerholm Fitness.

Der arbejdes på højtryk i hallen for at gøre de fysiske rammer klar.
Vi har i samarbejde med specialistfirma sammensat træningsudstyr, så der vil være udfordringer til både den øvede og mindre øvede – pulstræning og styrketræning.

Læs resten

Aktivitet på Stadion – kom og kig

En efterhånden flereårig tradition er SOMMERSKOLE på Stadion

I år er ca. 50 børn fra årgang 2000-2008 samlet, delt op i grupper efter alder.

Alle grupperne har virkeligt kvalificerede, lokale trænere, under ledelse af Steffen Mogensen og Jens Ole Klitgaard.

Mandag 29. juni
tirsdag 30. juni
onsdag 1. juli 9-15 alle dage

Børnene får for billetprisen Adidas Tshirt og Shorts, med lokale sponsorers logo-  En flot Select bold, drikkedunk og frokost, frugt og hjemmebagte og sunde lækkerier, onsdag har vi bedt flere forældre om at komme med lidt(eller meget) kage – det er normalt virkelig populært!

I køkkenet er to stærke kvinder, så det er der også styr på – Heidi Hald og Anne Glinvad.

Vi har i år fået nogle spillere og en træner fra vor nye samarbejde, DHF – de kender hinanden fra skole og glider nemt ind.

Håber vi ses – alle er mer end velkomne – og vejret er bestilt!

Gymnastikopvisning i Klokkerholm Idrætsforening.

Gymnastikopvisning i Klokkerholm Idrætsforening lørdag den 21. marts 2015

c1270a1f614cdb3a65a7f49b8b565228Som afslutning på en god sæson i gymnastikafdelingen, var der traditionen tro gymnastikopvisning i Klokkerholmhallen i lørdags. Det var en dejlig eftermiddag med glade og spændte gymnaster og instruktører, der alle havde glæder sig til at vise, hvad de havde trænet og øvet gennem sæsonen.

Der var velkomst ved konferencier Margit Chemnitz, efterfulgt af indmarch og fællessang. Derefter startede gymnastikafdelingens yngste ”Tumlingerne” opvisningen. De er et lille hold med glade gymnaster fra 1-3 år og deres forældre. De startede med at synge deres Goddag sang. Derefter viste de dansen Bjørnegymnastik. Så blev der leget og tumlet på forhindringsbanen. De sluttede af med at synge deres Farvel sang.

”Springfiduserne” er en flok friske 4-6 årige drenge og piger. De har leget, løbet, danset og sprunget sig gennem sæsonen med god energi. De har arbejdet med store og små redskaber dels for at få sved på panden, men også for at træne deres balance, styrke, koncentration og koordinationsevne. Til opvisningen viste de, hvor gode de var blevet på Springbanen, trampolin, rullemåtter m.m..

Jumping Kids” er 14 friske piger fra 7 til 9 år, som er springfyldte med energi og godt humør.  De havde igennem hele sæsonen forberedt sig til denne dag. De startede med dans i mørket med lysarmbånd, efterfulgt af 3 flotte springserier på springbanen. Og sluttede deres opvisning med endnu en dans – ”chikke” tøser med badebolde.

”The Stars” er et hold med en flok glade piger og en dreng i alderen 10-13 år. De startede med en lille danseserie. Derefter var der en masse flotte spring på trampolin, som salto, overslag, op hop, split m.fl.. Efterfølgende viste de en dans med røde gymnastik bolde. Og sluttede af med vise forskellige seje og flotte spring som flikflak, koldbøtter, araber m.fl. på springbanen.

Her skal det tilføjes at gymnastikafdelingens Track-Springbane er helt ny og at det var med stor glæde, at vi til opvisningen kunne vise springbanen frem. I november måned 2014 søgte gymnastikbestyrelsen Sparekassen Vendsyssels Fond om økonomiske midler til indkøb af en ny springbane og fik bevilget et tilskud på 71.650,00 til køb heraf. Der har gennem længere tid, blandt vores dygtige instruktører og gymnaster, været et stort ønske om at få en ny springbane, som erstatning for en gammel og slidt Air-Track. Gymnastik afdelingen brugte lejligheden til, at sende Sparekassen Vendsyssels Fond et meget stort tak for midlerne til indkøbet af den nye Springbane. Uden deres flotte sponsorat ville det ikke have været muligt, at kunne give gymnaster og instruktører en springbane, som man i afdelingen vil få stor gavn og glæde af mange år frem.

I år havde vi også gymnastikafdelingens Cirkeltræningshold – en flok friske piger med på gulvet. Cirkeltræning er for alle, hvorfor der også aldersmæssigt har været et stort spænd på holdet. Det gør kun det hele meget sjovere. Cirkeltræning bygger på at styrke alle muskelgrupper samt pulstræning. Og på gulvet viste holdet vise en lille bid af, hvad sæsonen har budt på af stationstræning og pulstræning til skønne rytmer.

Dagens sidste indslag var gæsteoptræden med JAM Frederikshavn Cheerleaders. De var gæsteinstruktører til gymnastikafdelingens ”Forårsspring” arrangementet i januar måned. Det var rigtigt sjovt og udfordrende for afdelingens gymnaster og vi har glædet os til at se dem fra JAM Frederikshavn Cheerleaders igen denne dag. JAM Frederikshavn Cheerleaders stiller snart op til DM i Cheerleading og viste deres DM-Show.

Efterfølgende var der udmarch og fællessang. Det var en rigtig flot opvisning og en dejlig eftermiddag, med et meget flot fremmøde af forældre, søskende, bedsteforældre m.fl..
Traditionen tro sluttede opvisningen med hygge, kaffe/te, saft og alverdens lækker bagværk.

Tirsdag og onsdag er der afslutning på alle hold og vi siger tak for en god sæson. Og på gensyn i september til en ny sæson i gymnastikafdelingen.