På utallige opfordringer arrangerede Hellevad, Ørum og Hjallerup Kirker for ti år siden en fælles pilgrimsvandring på Kristi himmelfartsdag. Det har siden været en tilbagevendende begivenhed, og mange kilometer er blevet gået.

Menigheden i de tre sogne har besøgt mange smukke og skønne steder i Vendsyssel, blandt andet området ved Rubjerg Knude Fyr, Slettestrand/Fosdalen, Hammer Bakker og Jyske Aas. I år skal menigheden opleve naturen på Gjøl.

Dagen begynder med morgengudstjeneste i Ørum Kirke klokken 9. Derefter går turen videre i fælles bus. Gåturen begynder ved Dæmningen, ophold ved udsigtstårnet og Bjerget, videre mod sommerhusområdet, forbi havnen og kirken som endemål. Ruten er på ni kilometer, men terrænet er fladt hele vejen og meget gå-venligt. Man vil nemt kunne medbringe fx en barnevogn.

Menigheden skal blot selv medbringe frokost og drikkevarer. Der serveres kaffe om eftermiddagen ved ankomst til Gjøl Kirke. Tilmelding sker via kirkens hjemmeside: www.hellevadkirke.dk

En tidligere ø

Indtil 1930 var Gjøl en ø i Limfjorden på 4150 tønder land. I 1919 blev Gjøl forbundet til naboøen Øland via en dæmning – som altså i år har 100-års jubilæum, og i 1940 blev Gjøl med omfattende dræning gjort landfast med Vendsyssel.

Gjøl hørte i mange år under Børglum Kloster. Efter reformationen blev øen kongelig ejendom, senere tilhørte øen en privat herregård. I slutningen af 1800-tallet var meget af herregårdens jord solgt fra til forskellige bønder, og hoveriet var ophævet.

En moræneaflejring

Bjerget på Gjøl er en moræneaflejring bestående af sand, grus og sten, hvoraf der er mange rombeporfyrer, som stammer fra bjergområder ved Oslo og er ført hertil af isen. Under Bjerget ligger skrivekridtet så højt, at man kan se det de steder, hvor jord er fjernet. Det højeste punkt er 17 meter over havet.

I stenalderen var Bjerget en lille ø, hvor der boede mennesker. Der er fundet flere flintredskaber samt ildsteder, især på østsiden af Bjerget.

Under hele besættelsen solgte en lodsejer grus fra Bjergets sydside til tyskerne. Det blev brugt til anlæggelse af flyvepladsen ved Lindholm. Dette gav arbejde til seks-syv mand og arbejdet fortsatte også efter besættelsens ophør. Store dele af Bjerget blev op gennem 1900-tallet fjernet, blandt andet i forbindelse med opførelsen af dæmningen.

De våde vejler

Før dræningen var der lave vejler og på nordsiden af øen, samt engarealer som ikke lå højere, end at højvandet delvist kunne dække dem. I vinterhalvåret kunne vandstanden dog i perioder blive på over to meter. Vejlerne var et spisekammer for tusinder af vadefugle.

I 1914 begyndte arbejdet med den tre kilometer lange dæmning mellem Gjøl og Øland. Der blev brugt materialer fra Bjerget, græstørv fra forskellige lodsejere på Gjøl og store kampesten til beskyttelse af vandlinjen på diget. Dæmningen stod færdig i 1919.

Omkring midten af 1980erne blev dele af dæmningen ødelagt af en efterårsstorm. Dæmningen blev da lavet højere, for at forhindre fjorden i at stå ind over den. Dermed blev den smallere, og der blev lavet vigepladser, således bilerne kunne passere hinanden. I 1994 blev dæmningen asfalteret.

Havnen som mødestedet

Gjøl Havn var og er et af de faste mødesteder for byens borgere. Her ankom GØL-båden fra 1908 til 1940 hver dag med friske varer fra Aalborg, og i mange år var havnen en fælles arbejdsplads, hvor fiskere mødtes for at hjælpe hinanden med pæle, ruser, garn og både. Øens beboere rundede ofte havnen for at se, om der var friske fisk til middagen.

Ved havnen ligger Gjøl Kro, der blev genopbygget i 1901, da den en gamle kro fra 1851 brændte ned i efteråret 1900. Såvel kroen som byen spiller en rolle i Hans Kirks roman ”Fiskerne”. Kirk fik inspirationen til romanen under et ophold på Gjøl, hvor han boede på kroen.

Gjøl har lagt navn til gjøltroldene, som blev skabt i byen. Den er ligeledes kendt for pølsefabrikken Gøl Pølser, som blev startet på Gjøl, og senere flyttede til Svenstrup syd for Aalborg.