Påskevandring i Klokkerholm

Påskevandring i Klokkerholm

En flok børn – klædt ud som soldater, præster, Jesus og Pilatus vandrer rundt i Klokkerholms gader. De er på påskevandring med Folkekirkens Skoletjeneste i Brønderslev Kommune.

Påskevandringen hedder "VIA DOLOROSA" og er et projekt, der har til formål at give eleverne viden om påskefortællingen. Vandringen går igennem byens gader- med start og slut ved Hellevad Kirke. På ruten er der otte stationer med elevaktiviteter: Jesu tilfangetagelse, domfældelsen, Peters fornægtelse, Simon af Kyrene, vandringen mod Golgatha og meget andet. Der deltager to 5. klasser (ca. 40-50 børn) fra Flauenskjold Skole og Klokkerholm Skole i vandringen.

Alle elever iklædes kostumer og har en rolle med korte replikker, talekor og råb. Folkekirkens Skoletjeneste har fået produceret dragter og rekvisitter. Et hold fra produktionsskolen i Jammerbugt har syet dragter og hatte og produktionsskolen i Dronninglund har fremstillet skjold, sværd og kors mm. Desuden har nogle frivillige kvinder fra blandt andet Klokkerholm og Jerslev brugt vinteren på at sy flotte dragter til vandringen.

Det er første gang påskevandringen gennemføres i Brønderslev Kommune. "VIA DOLOROSA" er en bearbejdning af et projekt, som Folkekirkens Skoletjeneste i Hjørring og Aalborg har gennemført med stor tilslutning og succes gennem flere år.

 

 

Infomation om påskevandringen Via Dolorosa:

Tid og sted: Hellevad Kirke (Klokkerholm) onsdag 16. marts 2016 kl. 10.00.

Nærmere info hos Skolekirkemedarbejder Pia Uth

Telefon: 20 22 00 78 eller pia@skolekirke-broenderslev.dk

Vedhæftet billeder fra samme arrangement i Brønderslev.