Jul, jul, strålende jul

Jul, jul, strålende jul
Julens salmer og sange. Det bliver næppe smukkere, og i et middelalderligt kirkerum som kulisse og med forventningsfulde korsangere i alle aldre, der står i stearinlysets skær og synger julen ind i hjerter og sind, så er rammen sat for julekoncerten i Hellevad Kirke. Glæd dig til at høre Hellevad-Ørum Kirkekor og vokalgruppen Prima Vista, og se korskolen gå luciaoptog på smukkeste vis. Vi lytter også til læsninger om fødslen i Betlehem og synger julens salmer. Korene synger under ledelse af organist Lasse Christensen.
Hør musik af blandt andet Philip Faber, Gustaf Nordquist og Marianne Søgaard.
Torsdag den 14. december 2023 i Hellevad Kirke kl. 19.
Gratis entré.