Kære sognebørn
Da vi vågnede op den 1. januar 2020, havde vi aldrig i vores vildeste fantasi forestillet os, at julen 2020 skulle blive påvirket af en sygdom, som skulle sprede sig som en steppebrand over hele kloden. Nu nærmer vi os juletid og vi kæmper stadig mod en sygdom, som for nogle nærmest føles som usynlig, men for andre forandrer den deres verden. En sygdom som kan ramme alle, men på meget forskellig vis. Nogle har været smittede, men har ingen symptomer haft, andre har været så syge, at de har været nødt til at være indlagt.
Men livet fortsætter. Vi tager en dag ad gangen. Stille og roligt. Vi aner ikke hvad det næste skridt er. Vi aner ikke, hvad statsministeren nu har tænkt sig at gøre. Vi kan ikke bures inde resten af vores liv. Vi har oplevet en sommer, hvor de unge studenter ikke har kunnet feste, som de andre unge har gjort de andre år. Vi har set konfirmander, der måtte udskyde deres konfirmationsfest og planlægning deraf på ubestemt tid. De fik heldigvis en konfirmation i sensommeren.
Alle blev vi ramt på den ene eller anden måde. I dag, skal vi aflevere vores børn iført mundbind. Mundbindet er blevet vores faste følgesvend. Vi skal have den med overalt, hvor vi går.
De store julefrokoster, som vi har glædet os til, er aflyst. Alle store arrangementer er stort set aflyst. Men julen i år er ikke aflyst. Vi er måske nødt til at skalere ned. Ikke i hygge, men i antal. Det bliver nok ikke den store familie, helt ud i det fjerde led, der samles, men vi kan stadig samles. Og det skal vi også!
Vi skal samles og hygge. Det er en vigtig del af julen. At hygge. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Vise dem, at vi holder af dem, ved at give dem en gave. Ved at servere god mad. Ved at lave juledekorationer sammen eller spise æbleskiver og drikke gløgg. Vi er nødt til at lade batterierne op ved at få så meget ud af de små ting som muligt.
Hjemme på præstegården vil jeg forsøge at gøre børnenes decembermåned så god som muligt ved at bage sammen med dem. Lave juledekorationer. Spise æbleskiver og drikke varm kakao. Lave julepynt, julekonfekt og alt det andet, som jeg selv har fået med mig, da jeg var barn. For mig ligger julen i samværet med familien. Ved familie- og hyggetid. Jeg lader batterierne op ved at glædes sammen med familien.
Jeg håber også, at I vil gøre det samme og ønsker jer alle en glædelig jul.
Sognepræst Sandra Fossdal Nielsen
