Kategoriarkiv: Nyheder

Julekoncert med Hellevad-Ørum Kirkekor i Hellevad Kirke

Julekoncert med Hellevad-Ørum Kirkekor i Hellevad Kirke

Kom i julestemning og oplev en stemningsfuld aften med julens smukke melodier. Hør korsang ved kirkekoret, juletoner fra kirkens orgel og oplæsninger af julens begivenheder skrevet af Bjarne Reuter. En god optakt til julen, som man ikke må gå glip af. Korskolen medvirker blandt andet med et luciaoptog undervejs i koncerten.

Koncerten finder sted torsdag den 16. december 2021 i Hellevad Kirke kl. 19. Gratis entré.

Arrangør: Menighedsrådene.

De ni læsninger i Hellevad Kirke

De ni læsninger i Hellevad Kirke

De ni læsninger er en musikgudstjeneste, hvor der gennem ni bibeltekster fortælles om syndefaldet, Guds udvælgelse og frelse, sådan som den udspilles i den bibelske historie. Traditionen med de ni læsninger stammer fra England, hvor den blev holdt første gang i 1918 i Kings College Chapel i Cambridge. I England holdes de ni læsninger juleaften, men i Danmark er det blevet en tradition at holde de ni læsninger i adventstiden.

Kirkekoret medvirker under ledelse af organist Lasse Christensen. Liturg er sognepræst Sandra Fossdal Nielsen.

Musikgudstjenesten finder sted søndag den 5. december i Hellevad Kirke kl. 11.

Adventstoner i skumringen

Adventstoner i skumringen

Forkæl dig selv med en halvtimes fordybelse i kirkerummet – sidste gang i år. Lyt til orgelmusik og korsang, tænd et lys og træk et inspirationskort. Man kan komme og gå, som man vil, og dresscoden spiller ingen rolle. Ved orglet sidder organist Lasse Christensen.

Skumringsmusikken finder sted onsdag den 1. december 2021 i Hellevad Kirke kl. 16.30 til 17.

De små synger julen ind

Forældre på barselsorlov inviteres til en særudgave af babysalmesang med julesalmer sammen med deres små babyer.

I løbet af december måned kommer mange forskellige institutioner forbi kirken til julegudstjenester, fx dagplejere, børnehaver og skoler. Vi inviterer også forældre på barselsorlov til at komme til juleafslutning i kirken. Julens mange smukke salmer er repertoiret for arrangementet, og disse melodier vil vi synge og nynne for babyerne. Denne salmeskat er i sig selv en gave at give videre til næste generation.

Efterfølgende serverer vi norske klejner og en kop kaffe, og vi får lejlighed til at ønske hinanden en glædelig jul.

Arrangementet finder sted onsdag den 8. december 2021 i Hellevad Kirke kl. 10, og tilmelding sker til organist Lasse Christensen på: lasse@hellevadkirke.dk

Vendsyssel rundt på en aften

Har du været Vendsyssel rundt på en enkelt aften? Kender du alle de mange smukke områder, historier og beretninger, der findes rundt omkring i Vendsyssel? Vi inviterer til en spændende aften, hvor Poul Marcus vil lave en guidet tur rundt på toppen af Danmark.

ØRUM: Som barn af Aalborg kunne Poul Marcus se over Limfjorden, eller rettere op i Vendsyssel, som de ældre sagde. – Vendsyssel kom til at stå i et særligt lys for mig. Derfra kom min familie, dér havde min mor holdt sine ferier hos bedsteforældrene. Med hendes livlige fantasi fortalte hun om vores aner, fortæller Poul Marcus, – Dette betød at jeg måtte afsted og opleve Vendsyssel, som mor havde berettet så levende og fantasifuldt om.

Norden for lands lov og ret
Hør om de stolte vendelboer, om oprør og blodige borgerkrige. Om vestkystens fiskere der slog sig ned på Gjøl, hvilket Hans Kirk beskrev så mesterligt. Om den barske Børglumbisp, som Thit Jensen udødeliggjorde, som Thit Jensen udødeliggjorde. Om smedesvenden, der kom gående til Brønderslev med sin trillebør og starter en smedje. Den spændende historie om dronning Charlotte Amalie der købte sit eget kloster, Hundslund Kloster, som hun navngav Dronninglund Slot. Hør hvor betegnelsen norden for lands lov og ret stammer fra.

Interesse for fotografier og bagvedliggende historie
Engang i 1960’erne fandt Poul Marcus interesse for at fotografere, og siden kom interessen for at udforske baggrunden til billederne. Han begyndte at finde mange forunderlige, interessante og finurlige fortællinger, hvilket blev hans levebrød. Poul Marcus kom til at beskæftige sig med at fremstille undervisningsmaterialer til folkeskoler og gymnasier. Siden hen tog han initiativ til at oprette Han Herred Naturcenter og Skeelslund Kunstcenter. I 90’erne blev han den daglige leder af Aarhus Kunstmuseum, i dag kaldet ARoS.

Foredraget finder sted i Ørum Kultur- og Forsamlingshus torsdag den 14. oktober 2021 kl. 19. Der er gratis entré (kaffe/brød 20 kr.). Arrangører er menighedsrådene og Klokkerholm Borgerforening

Konfirmander 2021

Konfirmation, lørdag den 21. august i Hellevad Kirke kl. 11.

Elias Høgsted Nielsen, Oscarsvej 1, 9320 Hjallerup
Jacob Engstrøm Jensen, Vestergade 51, 9700 Brønderslev
Christian David Jensen, V. Hassingvej 36, 9320 Hjallerup
Hans Kristian Ravnholt Thomsen, Peberbakken 2, 9330 Dronninglund
Magnus Wind, Anne-Marievej 5, 9740 Jerslev
Maya Hald Quittenbaum, Verdisvej 27, 9700 Brønderslev
Tobias Mogensen, Søparken 3, 9700 Brønderslev
Liva Marie Søgaard, Birkevej 5, 9700 Øster Brønderslev

 

Konfirmation, søndag den 28. august 2021 i Hellevad Kirke kl. 9.

Chili Nikoline Schack, Borgergade 14, 9320 Hjallerup
Isabella Lindegaard Jørgensen, Bredkærsvej 17, 9320 Hjallerup
Liva Maria Ipsen, Allerupvej 36, 9320 Hjallerup
Maja Toftelund Sørensen, Hellevadvej 49, 9320 Hjallerup
Mikkel Dahl Sørensen, Hvilshøj Mark 103, 9700 Brønderslev
Nickita Høst Stegø, Hallundkær 60, 9700 Brønderslev
Stine Toftelund Sørensen, Hellevadvej 43, 9320 Hjallerup
Thea Juel Jensen, Søparken 53, 9320 Hjallerup

 

Konfirmation, søndag den 28. august 2021 i Ørum Kirke kl. 10.

Thomas Vestergaard Pedersen, Bjørnbækvej 35, 9320 Hjallerup

 

Konfirmation, søndag den 28. august 2021 i Hellevad Kirke kl. 11.

Anne Krarup Johansen, Trøgdrupvej 36, 9320 Hjallerup
Axel Eriksen, Allerupvej 42, 9320 Hjallerup
Emma-Katrine Navntoft Hensen, Skansen 3, 9320 Hjallerup
Jeppe Torp Hansen, Rosenvænget 9, 9320 Hjallerup
Toke Norman Kjelgaard, Skelbakken 4, 9320 Hjallerup
Valdemar Tarp Høngaard, Brøndlundvej 8, 9320 Hjallerup
William Buus Andersen, Kirkediget 1, 9320 Hjallerup

Høstgudstjeneste i Hellevad Kirke

“Marken er mejet, og høet er høstet… slutter altid høsten med et gilde og en dans.” Høsttiden kalder på taknemmelighed for det, som blev os givet. Vi fejrer høsten i Hellevad Kirke ved højmessen søndag den 12. september kl. 11, hvor vi efterfølgende også serverer boller og æblekage.

Kirkekoret medvirker og sognepræst Sandra Fossdal Nielsen prædiker over søndagens evangelium, hvor slutningen lyder “Så vær da ikke bekymrede for dagen i morgen; dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til. Hver dag har nok i sin plage”.

Høstgudstjenesten finder sted søndag den 12. september i Hellevad Kirke kl. 11.

Høst- og friluftsgudstjeneste i Oasen

Vi afholder traditionen tro den årlige sensommer-friluftsgudstjeneste i Oasen i Ørum. Ved gudstjenesten takker vi også for årets høst, og gudstjenestens salmer, bønner og prædiken bærer præg heraf. Sognepræst Sandra Fossdal Nielsen prædiker. Efter gudstjenesten er menighedsrådet vært ved en let kirkefrokost. Alle er velkommen.

Friluftsgudstjenesten finder sted søndag den 29. august kl. 11 i Oasen, Digemarken, Ørum.

‘Underholdning på jysk’. Foredrag ved Villy Mølgaard i Konfirmandstuen

Villy Mølgaard vil fortælle historier fra Vendsyssel, som han har indsamlet siden sin tidligste ungdom – både de søde og sjove historier, men også de mere grove. Humor er en vigtig del af Villy Mølgaards personlighed, og han er desuden en habil tryllekunstner.

Som ung var Villy engageret i FDF og KFUM, og her skulle man ofte underholde hinanden. Derfor begyndte han meget tidligt at samle på historier med en forkærlighed for fortællinger på jysk/vendelbomål. Aftenens foredrag vil dog også indeholde anden form for underholdning, fx sort humor, sange på jysk og historier på almindeligt dansk, så alle kan være med på et eller andet niveau.

Villy Mølgaard er opvokset på en lille gård ved Ulsted, hvor især moderen var præget af Indre Mission i en version, som det var svært for Villy at forlige sig med. Faderen talte dialekt. I 1986 blev han sognepræst i Vesterkær Kirke i Aalborg, til han gik på pension i 2012. Efterfølgende har han virket som hjælpepræst i en række kirker i Nordjylland.

Foredraget finder sted torsdag den 9. september 2021 i Konfirmandstuen (Bredkærsvej 22, Klokkerholm) kl. 19. Der er gratis entré.

Arrangør: Menighedsrådene og borgerforeningen.

Da Hellevad Kirke fik sit første orgel

‘Da Hellevad Kirke fik sit første orgel’. Foredrag og orgelkoncert ved organist Lasse Christensen i Hellevad Kirke

Ved du hvem der har præluderet i Hellevad Kirke gennem tiderne? Kender du historien om hvordan Hellevad fik sit første orgel?

Hør historien om Hellevad Kirkes første orgel fra 1909, efterfølgende renoveringer og kirkens nuværende orgel, og få fingrene i en ny lille bog om orglerne og organisterne ved Hellevad og Ørum Kirker. Udgivelsen er skrevet af organist Lasse Christensen, som også er aftenens vært. Han spiller desuden et program på kirkens orgel, blandt andet af Dietrich Buxtehude, Rued Langgaard, Niels W. Gade og Laurids Lauridsen.

Foredraget finder sted torsdag den 30. september 2021 i Hellevad Kirke kl. 19 og der er gratis entré. Efter foredrag og musik serveres en forfriskning.

Arrangementet finder sted i samarbejde Klokkerholm Borgerforening.

Koncert med barbershopkvartetten husAar i Ørum Kirke

Koncert med barbershopkvartetten husAar i Ørum Kirke

»husAar« er en århusiansk barbershopkvartet efter alle kunstens regler. De optræder til alt fra egne koncerter, festivaler, på byens gader og stræder til private frierier. Barbershop er en konkurrencesport og deres mål er at blive verdensmestre. De gør alt hvad de kan for at underholde det danske publikum med lækre harmonier og ufattelige lange toner. I maj 2018 blev de kåret som Skandinaviens 6. bedste barbershopkvartet, men ambitionerne rækker langt videre end det.

Hvis du ikke ved hvad barbershop er, skal HusAar nok sørge for at give dig en ordentlig præsentation ved koncerten, hvor kvartetten tager dig med på en musikalsk rejse. Der vil være ægte barbershopklassikere, danske schlagere og nye arrangementer. Alt i alt noget for enhver smag!

Gruppen består af Anders Slot Sørensen, Yngve Lyngsø, Søren K. Detlefsen og Jonas Rasmussen.

Kom og hør fire mænd synge til stor fryd for øregangene og smilebåndet.

Koncerten finder sted onsdag den 15. september 2021 i Ørum Kirke kl. 19. Gratis entré.

Arrangør: Ørum Sogns Menighedsråd.

‘Glemmer du, så husker jeg’. Koncert med Brønderslev Harmoniorkester i Hellevad Kirke

Hør de fantastiske blæsere fra Brønderslev og få en musikalsk aften i selskab med god musik og fællessang.

Aftenens tema er “Glemmer du, så husker jeg”. Genoplev blandt andet ældre revynumre og gamle danske film melodier.

Koncerten arrangeres af menighedsrådene i samarbejde med borgerforeningen og støttes af kommunens kulturpulje.

Koncerten finder sted tirsdag den 17. august 2021 i Hellevad Kirke kl. 19. Gratis entré.

Nye sangere søges til kirkekoret

Er du til sang og musik? Kunne du tænke dig et musikalsk fritidsjob? – så tøv ikke med at søge om optagelse i koret!

Sangglade unge mennesker fra 8. klasse og opefter kan synge vores kirkekor. Koret medvirker til en til to gudstjenester om måneden og fem til seks kirkekoncerter om året i Hellevad og Ørum Kirker. Vi er primært et søndagskor, som øver i forbindelse med søndagens gudstjeneste, dog er der enkelte hverdagskorprøver op til kirkekoncerter. Korsangerne er lønnet efter pr. tjeneste.

Koret synger to-trestemmige satser, fortrinsvis kirkeligt repertoire heriblandt nyere kormusik, både a cappella og med klaver- eller orgelledsagelse. Til gudstjenester medvirker koret med en motet, nadversang og synger med på salmesangen sammen med menigheden.

Der er et hyggeligt miljø i koret, engagerede sangere og korleder, og du får mange gode oplevelser.

Kontakt organist Lasse Christensen for yderligere information og optagelsesprøve på telefon 28 39 77 90 eller mail: lasse@hellevadkirke.dk