Så er der igen sæsonstart i KIF Indendørs

Klik videre og læs hvornår aktiviteterne starter og foregår

Læs resten →

Klokkerholm, lidt historie skrevet i 1999.

Landsbyen Klokkerholm opstod omkring Hellevad Kirke på ejendommen Klokkerholms mark i årene efter 1859. Ejendommen ejedes af Peder Chr. Poulsen, men beboedes af fæsteren Christen Larsen. Peder Chr. Poulsen søgte i 1857 sognerådet om tilladelse til at oprette kro i Klokkerholm og samtidig tilladelse til at udstykke ejendommen.
Sognerådet kunne ikke anbefale ansøgningen om kro, men accepterede udstykningsplanerne. Men inden Peder Chr. Poulsen nåede at realiserer sine planer døde han, i 1858.
Hans enke, Mariane Kirstine Jensdatter, giftede sig samme år med Gert Jensen fra Trøgdrup Nørregård og han fuldførte udstykningen. De kommende år blev der opført seks mindre landbrugsejendomme på gården Klokkerholms mark.
Ved folketællingen i 1890 var adressen på disse ejendomme : Klokkerholm mark.
Dette kan tolkes som at Klokkerholm dengang endnu ikke regnedes for en by.
Senere samme år købte sognerådet en af de omtalte landbrugsejendomme, hvori Klokkerholms første skole blev indrettet i en nyopført bygning.
Det er ikke muligt med sikkerhed af afgøre, fra hvornår at Klokkerholm bliver regnet for en by. – Men i 1898 beslutter nogle bønder fra Lemb, Hellevad- og Røgelhedeområdet at oprette en Brugsforening på Klokkerholm mark, som man anså for et centralt beliggende sted.
I 1898 havde området (Klokkerholm by) således : Brugsforening, købmand, skole, mølle samt kirken og præstegården. Desuden i området seks til syv landbrugsejendomme og registreret ca. 60 beboere. Det antages derfor, med rimelighed at man fra 1898, betragter Klokkerholm som en by. (landsby)
Omkring århundredeskiftet (ca.fra 1900 –) kom der gang i Klokkerholms udbygning. Der blev opført forsamlingshus og klejnsmedie. Efter en brand i brugsforeningen i 1906 købte dennes bestyrelse skoleejendommens landbrugsjord, opførte en ny butik med lejlighed til uddeleren: Anton Chemnitz og resten af jorden udstykkedes straks og her blev de kommende år, opført mange nye huse.
Omegnens gårdmænd flyttede ind, når de på grund af alder solgte deres gårde og byen begyndte dermed hurtig at tage form.
Fra 1906 blev der opført grovsmedje, der kom murermester og træhandel. Senere skomager, vandværk, malermester, andelsmejeri, snedkermester, fotograf, danselærer og missionshus.
Der var indrettet uldspinderi i Klokkerholm mølle.
Fra 1910 kom der cykelsmedje, bageri, sparekasse, skrædderi og telefoncentral.
Fra 1916, frisør, manufakturhandel, bank, hotel og yderligere en købmandshandel.
Med udgangen af 1. Verdenskrig i 1918 var “Møllen” nedrevet, “Mølledammen” tørlagt, men Klokkerholm også en udbygget handels-og håndværkerby.
Klokkerholm var da en by med næsten alle former for handel og håndværk. Borgerne var stolte af deres by, og i 1918 blev der stiftet : Borger- og Håndværkerforening samt en Idrætsforening.

Før 1925 var skolen udbygget to gange, der var apotekerhåndkøb, savværk og karetmagerværksted. En by i stor udvikling og med iøjnefaldende mange selvstændige erhvervsdrivende inden for handel- og håndværk.
Blandt gennemgående personligheder, der har præget og medvirket til denne udvikling, kan nævnes : tømrermester Alfred Chemnitz og murermester Thomas Møgelmose.
Disse to personligheder har præget Klokkerholm, ikke kun som håndværksmestere, men også som igangsættere for de nye foreninger i byen.
Også i tyverne kom der gadebelysning i Klokkerholm og efter mange år med forberedelse og anlægsarbejde, også en jernbane. Denne forbandt Klokkerholm i sydlig retning til Vodskov og i nordlig retning Østervrå. Dette gav også en vis status for Klokkerholm som by, da jernbanen blev indviet i 1924.
Her var nu ca. 335 indbyggere og i Hellevad sogn omkring ca. 1600 indbyggere.
Tiden for Klokkerholm som Stationsby, var dog kort. Jernbanen nåede lige at fejre sit 25 år’s jubilæum, før den blev nedlagt i 1950.
Men længe før Klokkerholm blev by, var det et centrum i Hellevad sogn. Dette på grund af kirken, præstegården og møllens beliggenhed.
Klokkerholm mølle har sin egen historie, der startede omkring år 1500 og sluttede da med møllens nedrivning i 1917. Selve ” Søen” menes at være fra omkring år ca. 1000 -1200
Mølledammen blev tørlagt i 1914 og var siden da, for mange borgere i Klokkerholm, på ønskesedlen, for at skulle genetableres. Dette ønske blev opfyldt i 1979, efter mange initiativer gennem årene. Men i 1979 blev Klokkerholm Møllesø indviet efter stort forarbejde fra Klokkerholm Samvirke.

Klokkerholm Samvirke afholdte den 15. Dec. 1969, på initiativ af Klokkerholm Håndværker- og borgerforening stiftende generalforsamling. En ny forening med følgende formålsparagraf :” Klokkerholm Samvirkes formål er at forene Hellevad sogns foreninger og sammenslutninger i et fællesvirke af praktisk og kulturel art, til gavn for sognets beboere.”
Foreningen blev vedtaget af repræsentanter fra 22 foreninger fra området.
Denne organisation af foreninger, har i høj grad medvirket til nyere udviklingen i Klokkerholm. Klokkerholm Samvirke havde en god gennemslagskraft over for den nye storkommune: Dronninglund kommune, der blev dannet i flg. kommunereformen 1970. Klokkerholm Samvirke levede højt op til formålsparagraffen, og organisationen medvirkede til at byen gennem mange år, var at finde på det Vendsysselske landkort.
Samvirke var initiativtager og drivkraften til de relative store og nye bolig udstykninger i Klokkerholm, nemlig Blomstervænget (Ranunkelvej) og Søparken, endvidere genetableringen af “Søen.”

Også et lægehus i samarbejde med, nu afdøde landsbylægeKaj Jensen er et resultat.
Klokkerholm hallen er etableret i stort samarbejde mellem Idrætsforeningen, Samvirke, Borgerforeningen og Kommunen.
Flere nye foreninger er opstået i f.m. Samvirke-organisationen ,også at Klokkerholm har fået udstykket et egentlig Industrikvarter. Klokkerholm er således en by, hvor borgeren før og nu, selv har medvirket til byudviklingen og med godt held. Byens udvikling er dog også , som andre mindre samfund, påvirket af de strukturændringer, der sker i samfundet uden for Klokkerholm.
Vi har som andre landsbysamfund, mistet mange af de gamle traditionelle forretninger og en del håndværksvirksomheder. Ved sammenhold, ideer og initiativer er meget vundet tilbage.
Vi har fået nye forretninger og virksomheder. Klokkerholm er stadig en handels- og håndværksby.
De nye virksomheder er moderne ,miljørigtige og med mange gode arbejdspladser.
Og således som i den gamle historie om Klokkerholm: Klokkerholm er beliggende i noget af det smukkeste af den Vendsysselske natur og med lang og spændende historie.

Til Klokkerholms opland hører hele Hellevad sogn med de gamle landsbyer, Allerup, Hellevad, Lem, Trøgdrup og Ørum. Endvidere områderne: Katholm, Landvad, Skindbjerg, Landvadhøj, Dannerhøj, Kirkeskoven, Kvindbjerg, Røgelhede, Holskov, Mølleheden, Bredkær, Tangelbjerg og Kærsigen.
Hellevad sogn, der er delt af Møllebækken og Holskovbæk, er et kulturhistorisk rigt område med mange gravhøje. Sydsognet er tildels fladt, hvorimod nordsognet er kønt kuperet og skovklædt.
I Allerup bakker, der engang var Vendsyssels største hede, ligger “Voldene” og nordøst herfor det nu næsten skovløse område “Kirkeskoven,” som Røgelhedegodsets ejer i ca. 1460 skænkede til Hellevad kirke.
Længere mod øst findes Stenbakken og Dannerhøj med gammel festplads og mindesten.
Dannerhøj, der tidligere kaldtes Fjeldermose bakke, var i 1852 ramme om Frederik den VII og Grevinde Danners besøg og omdøbtes i den forbindelse til “Dannerhøj.Mellem Dannerhøj og Landvadhøj ligger Obenholt, hvorfra der gennem bakkerne løber en smal, gammel hulvej. Før 1850 var denne en del af ” hovedlandevejen ” fra Allerupled til Landvad.
Kører man fra hulvejen ad den smalle Holskovbækvej, kommer man til Mølleheden og nord herfor ligger Kvindbjerghøjene, en tætbeliggende samling af gravhøje.
Mellem Kvindbjerg og Røgelhede i nord, findes St.Nelaus kilde og i den smukke Krogdal, var beliggende Blichers jordhus i det forrige århundrede.
På Stentingets mark i vest skimtes den nu fredede Byrhøj. Her er påbegyndt udgravning af en stor Vikinge- eller Jernalderby.
Når man kommer til Klokkerholm fra nord, møder man mod øst, udsigten til den smukke Klokkerholm Møllesø. Den nuværende sø, genetableret i 1979, var oprindelig en mølledam med vandmølle.
Sø og/ eller mølledam, har der sikkert været fra år 1000 – 1200, men blev i forbindelse afvandingsprojekter, i 1914 ,tørlagt og området inddraget til landbrugsjord.
Den nuværende, genetableret sø, med ca. 10 ha. vandspejl, har i form og størrelse næsten samme udseende som før tørlægningen og er fredet pr. deklaration. Klokkerholm Møllesø er i øvrigt en af de største søer i Vendsyssel med gangsti søen rundt. Området er smukt beplantet med vækster der hører hjemme i den Vendsysselske natur.
Her er der udsigtspladser fra hvor der er flotte panoramabilleder til den Jyske ås, Allerup bakker og selvfølgelig over byens stolthed: Klokkerholm Møllesø.
Møllesøen er igen et rekreativt område, hvor både børn og voksne kan udfolde sig.
Man kan fiske, eller blot nyde naturen ved en travetur rundt søen.Sommer og vinter, forår og efterår kan området bruges. Der er altid noget nyt at se i den smukke natur.
Det er bynært og et rekreativt område af høj kvalitet, som tilsvarende kun findes i få andre byer i Danmark.
Ovennævnte beskrivelse af Klokkerholms historie og byens smukke omgivelser er udpluk fra andres beskivelser. Sammenfattet af en tilflytter, der har tabt sit hjerte til området.

De mere omfattende, og grundigere beskrivelser af byen og omegnens historie, kan bl.a læses i bøgerne:

“Klokkerholm, Aktiv i 100 år.” og i Dronninglund Kommunes bog, ” Dengang- og de første 25 år.”

Mange kilder til ovennævnte historier kan findes og uddybes ved besøg på :

Lokal Historisk Arkiv for Klokkerholm og ØrumArkivet
har til huse i Klokkerholm Skoles kælder, med indgang fra Rosenvænget.
Arkivet har normalt åbent den 1. og 3. torsdag i måneden, fra kl.19.00 til ca. kl.21.00 Dog i normale skoleferieperioder har vi lukket!!!
Aftaler om andet tidspunkt, vil dog også kunne træffes med Frans Hesselborg tlf. 29 86 40 54