Alle indlæg af Webmaster
Stillegudstjeneste i oktober
Når sangen får vinger
Rejsen til landet i midten
Meningsfulde melodier
Kom til en hyggelig aften i kirkerummet, hvor organist Lasse Christensen spiller op til fællessang. Han har forberedt et bredt program fra forskellige sangbøger, hvor der både vil være navnkundige sange og salmer, men også nye sange. Alle sangene har iørefaldende melodier og indholdsrige tekster, som er værd at lære og synge. Klokkerholm Koret medvirker.
Arrangementet afsluttes med et lille traktement.
Torsdag den 29. september 2022 i Hellevad Kirke kl. 19. Gratis entré.
Koncert med musikalske overraskelser
Rasmus Mose Trio er en sammensat trio til denne koncert. Musikerne kommer fra vidt forskellige musikalske miljøer, der gennem blandet musikgenre og instrumenter mødes på tværs, og fortolker traditionelle melodier og kendte sange. De spiller nærværende og alsidigt, og der bliver undervejs serveret musikalske overraskelser.
Publikummet får mulighed for at synge med – og måske endda spille med, og snuse til din indre musiker, samt få sætningen »knap så streng som luft« til at give mening.
Jan Rønø, guitar – Rasmus Golin, banjo, fløjte og vokal – Rasmus Mose, harmonika.
Torsdag den 22. september 2022 i Ørum Kirke kl. 19. Gratis entré.
Kandidat til menighedsrådet?
Der afholdes valg til menighedsrådet i Hellevad og Ørum Sogne, der bliver ét fælles menighedsråd for den nye toårige funktionsperiode. Der skal vælges fem medlemmer fra Hellevad Sogn og fire medlemmer fra Ørum Sogn, samt et par suppleanter hvert sted. På valgforsamlingerne bliver der en orientering om begivenhedernes gang, jævnfør gældende bestemmelser herom, og man kan derefter melde sit kandidatur.
Tirsdag den 20. september 2022:
Hellevad Sogn: Konfirmandstuen kl. 19.
Ørum Sogn: Ørum Kultur- og Forsamlingshus kl. 19.
Året rundt med Benny Andersen
Foredragsholder og teolog Raymond Jensen vil denne aften dele Benny Andersens poesi og prosa med os gennem oplæsning og fællessang.
Raymond Jensen er uddannet cand.theol. fra Århus Universitet og har været baptistpræst i 33 år, men gik sidste år på efterløn. Han har blandt andet været med i arbejdet med at oversætte Den Nye Aftale og siden Bibelen 2020. Foruden en flittig foredragsholder og spændende formidler.
Tirsdag den 13. september 2022 i Ørum Kultur- og Forsamlingshus kl. 19. Gratis entré (kaffe/brød 20 kr.).
Ulvetimen for børnefamilier
Vi inviterer børnefamilier til godnathistorie og aftensmad i Hellevad Kirke. Arrangementet er målrettet familier med børn i alderen fra dagpleje til indskolingen. Vi skal både høre en god bibelhistorie, der fanger børnenes opmærksomhed og har god pointe, og synge kendte sange og salmer med fagter til. Efterfølgende serverer vi pizza til aftensmad, som spises på kirkebænkene. En hyggelig stund i kirken før sengetid.
Deltagelse er gratis, men af hensyn til beværtningen, er der tilmelding via hjemmesiden.
Torsdag den 8. september 2022 i Hellevad Kirke kl. 17.
Vi byder de nye konfirmander velkommen
Et nyt hold konfirmander begynder at gå til præst efter sommerferien. Vi byder dem velkommen i forbindelse med søndagsgudstjenesten i Hellevad Kirke, søndag den 28. august kl. 11, og håber at de får et godt og spændende forløb.
Konfirmanderne og deres forældre er efterfølgende inviteret til sammenkomst i Konfirmandstuen.