Vi mærkelige mennesker

Vi mærkelige mennesker
Glæd jer til en aften med Lars Jakobsen Trio fra Lønstrup, der optræder med egne tekster og melodier. Musikalsk har de igennem årene bevæget sig hjemmevant i både folkemusik, pop og rock og country. De lægger vægten på den gode melodi og de vedkommende tekster, som vi alle kan forstå og nikke genkendende til.
Koncerterne handler om vi mærkelige mennesker. Om alle de sjove, skøre og underlige måder, vi viser os frem på. Der er nok at grine af og undres over, når vi mange gange siger et og gør det stik modsatte.
Der er lagt op til et par timer i gemytligt selskab med Lars Jakobsen på guitar, Kurt Nielsen på klaver og Tony Henriksen på bas.
Torsdag den 14. september 2023 i Ørum Kirke kl. 19. Gratis entré.