KLOKKERHOLM: Akademisk Kor Århus er et professionelt arbejdende amatørkor, bestående af 32 sangere i alderen 20-35 år med tilknytning til musiklivet omkring Aarhus Universitet og Det Jyske Musikkonservatorium. Et kor, der tidligere har vundet noget der ligner verdensmesterskabet i korsang. Der er altså tale om korklang fra allerøverst skuffe, og de kommer til Klokkerholm i juni måned og giver koncert i Hellevad Kirke.

Koret blev dannet i 1985 og dirigeres siden 2018 af Jonas Rasmussen. De senere år er det blevet til flere internationale sejre i diverse korkonkurrencer rundtom i verden. Senest i 2022, hvor koret vandt konkurrencen ”Sing for Gold” i Barcelona. Udover en høj rejse- og koncertvirksomhed er koret i øjeblikket i gang med et flerårigt projekt med at indspille al Svend S. Schultz’ musik for blandet kor a cappella. Projektet indebærer 5 CD-udgivelser, hvor vi lige nu er ca. halvvejs. Der var release på CD 3 i august 2024.

Jonas Rasmussen (f. 1992) er dirigent for to kor: Akademisk Kor Århus og Ungdomskoret Aarhus U. Desuden er han lærer i klassisk korledelse ved Det Jyske Musikkonservatorium og bassanger i barbershopkvartetten HusAar. Jonas er uddannet i korledelse fra University of Cambridge, Kungliga Musikhögskolan i Stockholm og Det Jyske Musikkonservatorium. De seneste år har han med sine kor vundet talrige internationale priser, fx “World Choral Championships” i Tokyo (AKÅ), “Let the Peoples Sing” i Barcelona (BarbAros) og “European Choir Games” i Norrköping (Aarhus U).

Koncerten arrangeres af menighedsrådet i Hellevad og Ørum Sogne og finder sted lørdag den 21. juni 2025 i Hellevad Kirke kl. 15. Der er gratis entré.

Morgensang er igen ved at vinde indpas i grundskolerne – og også i landets kirker lyder fællessangen. I Hellevad og Ørum Kirker har man i flere år tilbudt til morgensang i forårs- og sommermånederne, og i år er ingen undtagelse.

KLOKKERHOLM/ØRUM: Tidligere på året blev et nyt morgensangsprojekt lanceret af kulturminister Jakob Engel-Schmidt i samarbejde med dirigent Philip Faber og 18 kendte kunstnere. Projektet henvender sig til grundskoler over hele landet, og der er afsat i alt 15 millioner kroner. Midlerne går blandt andet til honorarer til musikere, initiativer målrettet lærere og pædagoger samt en morgensangspulje, som skolerne kan søge for at styrke morgensangsaktiviteterne.

– Jeg er simpelthen så glad for den store interesse og entusiasme for morgensang i vores grundskoler. Det viser mig, at vi er mange, der deler missionen om at få meget mere morgensang ind i skolerne. På den måde kan vi styrke fællesskabet og bevare vores danske sangskat, udtaler kulturministeren i en pressemeddelelse.

I april fik Klokkerholm Skole besøg af de rejsende morgensangsmusikere Pernille Rosendahl, kendt fra Swan Lee, samt Simon og Thomas Alstrup fra folk-rock-bandet Jonah Blacksmith.

Men det er ikke kun skoleelever, der får mulighed for at synge morgensang. Hellevad og Ørum Kirker inviterer igen i år til morgensang tre fredage i forårs- og sommermånederne. Arrangementerne begynder kl. 9 og varer cirka en halv time, efterfulgt af kaffe og rundstykker.

– Vi har på forhånd udvalgt et antal morgensalmer og sange fra den danske sangskat. Derudover byder vi på korsang og musik fra orglet – en god optakt til weekenden, fortæller organist Lasse Christensen, der både har udvalgt sangene og sidder ved klaveret.

Datoerne for morgensangen er fredag den 9. maj og 27. juni i Hellevad Kirke samt fredag den 8. august i Ørum Kirke. Alle er velkomne, og deltagelse er gratis.

Sang på recept

Men morgensang er ikke bare hyggeligt – det er også sundt. Både fysisk og mentalt sker der noget ganske særligt, når vi synger, især når vi synger sammen. Forskning viser, at fællessang har markante, positive effekter på både krop og sind.

Ifølge undersøgelser fra Oxford Universitet er fællessang en af de hurtigste måder at skabe samhørighed på tværs af kultur og geografi. Det skyldes dels det synkrone samarbejde, dels den fælles fysiske og følelsesmæssige oplevelse, som udløser glæde og fællesskabsfølelse. Studier fra Göteborg Universitet viser endda, at når vi synger sammen, synkroniseres både vores vejrtrækning og hjerterytme. Samtidig udskiller kroppen oxytocin – også kaldet “fællesskabshormonet” – samt de afstressende og energigivende hormoner dopamin, serotonin og endorfin. Også immunforsvaret får et løft: Niveauet af immunoglobulin A i blodet stiger under fællessang.

I Danmark bruges sang allerede aktivt som behandling. Eksempelvis findes der KOL-kor, hvor lungesyge træner deres vejrtrækning og styrker åndedrættet gennem sang. I lande som Sverige og Tyskland er det endda muligt at få “sang på recept” mod stress.

At synge er desuden en form for motion. Når vi synger stående i en time, forbrænder vi cirka 150 kalorier. Sang træner både vejrtrækning, kropsholdning og muskulatur. Mange sangere opnår god kondition og stærke kernemuskler – faktisk kan man opbygge en regulær “sanger-sixpack”, fordi den abdominale aktivitet er så intens.

Alle kan synge – det handler bare om teknik

Mange tror fejlagtigt, at de ikke kan synge – måske fordi de har fået at vide, at de ikke kan, eller fordi det føles svært at synge med i kirken eller til fester. Men det handler i virkeligheden om teknik. Hvis man ikke ved, hvordan man bruger kroppen rigtigt, spænder man unødigt op: Holdningen falder sammen, kæbe og halsmuskler spænder, og vejrtrækningen bliver overfladisk – og så bliver det svært at synge frit og rent.

Når man derimod lærer, hvordan man står, trækker vejret og bruger læber, kæbe og tunge til at forme lyden, bliver det pludselig meget nemmere. At synge er en færdighed, der – ligesom så meget andet – kan læres.

På årets længste dag, og som optakt til Sct. Hans og sommerferien, ringes der denne søndag til aftensang med solnedgangsmusik i Ørum Kirke.

Kirkens personale har forberedt en stemningsfuld aftengudstjeneste med fællessang, dagens evangelium, orgelmusik og korsang. Organist Lasse Christensen spiller musik fra den nordiske folketone arrangeret for orgel. Sognepræst Sandra Fossdal Nielsen prædiker over dagens evangelium, som handler om rigdom og fattigdom – og i særlig grad ”rigdommens farer”.

Efterfølgende serveres en kølig forfriskning.

Aftensangen finder sted søndag den 22. juni i Ørum Kirke kl. 19.

“I al sin glans nu stråler solen” bliver sunget, når der skal fejres pinse i Hellevad og Ørum Sogne. Pinsedag den 8. juni kimes til den store pinsehøjmesse i Ørum Kirke kl. 11 med festlig orgelmusik, dejlige pinsesalmer og velklingende korsang. Marcus Pilgaard medvirker på horn.
Anden pinsedag den 9. juni fejres under åben himmel, hvor menigheden samles til en friluftsgudstjeneste ved gravhøjen på Hellevad Kirkegård kl. 14. Der bliver sat bænke op, og menighedsrådet håber, at vejret bliver tørt og solrigt. I tilfælde af vedvarende regn eller ustadigt vejr afholdes gudstjenesten i Hellevad Kirke. Efterfølgende inviterer menighedsrådet til et velassorteret kaffebord.

Maria bebudelses dag falder altid på 5. søndag i fasten, som er omtrent ni måneder før juledag. Så midt i forberedelsen til påskens højtid vendes blikket mod Jesu fødsel. Maria er en stærk kvindeskikkelse gennem historien og stadigvæk et forbillede for mange. Marias sang synger vi stadig i dag, og denne musikgudstjeneste bærer præg af dette.

Kirkekoret medvirker under ledelse af organist Lasse Christensen, og Sandra Fossdal Nielsen er liturg og prædikant.

Søndag den 6. april 2025 i Ørum Kirke kl. 11.

I den stille uge byder Hellevad og Ørum Kirker på en række gudstjenester, hvor æggejagt, fællesspisning, meditativ orgelmusik og opstandelse går hånd i hånd.

KLOKKERHOLM/ØRUM: Påskeugen indledes med en familiegudstjeneste palmesøndag i Hellevad Kirke, hvor korskolen medvirker, og hvor børnene på festlig vis bærer palmegrene ind i kirken. Gudstjenesten er tilrettelagt med flere gængse salmer, nadver og læsninger fra Bibelen på nudansk. Efter gudstjenesten arrangeres der en hyggelig æggejagt på kirkegården for hele familien.

Skærtorsdag er nadverens dag, hvor måltidet og fællesskabet omkring bordet er i centrum. Menighedsrådet inviterer til fællesspisning som begynder med en måltidsgudstjeneste i Ørum Kirke med efterfølgende aftensmad i Ørum Kultur- og Forsamlingshus. Der er tilmelding til fællesspisningen via kirkens hjemmeside. Menuen er lammesteg, men med mulighed for frikadeller eller en vegetarret.

I Hellevad Kirke markeres langfredagens begivenheder med en passionsgudstjeneste i den niende time, som er om eftermiddagen klokken femten, hvor Jesus ifølge skrifterne døde på korset. Der læses uddrag fra Lidelseshistorien.

Sognepræst Sandra Fossdal Nielsen er liturg, og organist Lasse Christensen spiller passionsmusik. Han har sammensat et program med forskellige bearbejdelser af salmen Befal du dine veje (på tysk: Herzlich tut mich verlangen). Disse stykker vil fungere som et ritornel – et tilbagevendende motiv – gennem hele gudstjenesten. Alle værker stammer fra den romantiske og senromantiske periode i musikhistorien.

Påskedag kimer kirkeklokken til påskehøjmesse i Hellevad Kirke, og anden påskedag ringes til aftensang i Ørum Kirke.

Bach var begejstret for den smukke melodi

Hans Leo Hassler (1564-1612) står bag melodien til Befal du dine veje, og hans produktion inden for kirkemusikken er ganske omfattende. Han står som en af de førende figurer i overgangen mellem renæssance og barok.

Befal du dine veje er en af tidens store og vægtige melodier, og den er stadig yndet både til gudstjenester og begravelser. J.S. Bach viste også sin begejstring for melodien ved at komponere flere orgelkoraler over den samt indlemme den i både Matthæuspassionen og Juleoratoriet.

Tonalt befinder vi os i en af middelalderens kirketonearter, nemlig den frygiske. Oprindeligt var melodien skrevet mere rytmisk kompliceret, men blev senere forenklet til den form, vi kender i dag.

En stor højtid for kristne og jøder

Oprindeligt var påsken en gammel israelitisk fest fra nomadetiden for foråret og kvægets frugtbarhed. Sidenhen blev festen omtolket som en ihukommelse af udvandringen fra Ægypten, som er en fortælling fra 2. Mosebog, der blev en del af jødisk selvforståelse. Det fortælles dér, at israelitterne forud for udvandringen slagtede et lam. Det blev tilberedt og spist med usyret brød og urter. Lammets blod blev smurt på dørstolperne for at holde dødens engel væk.

Senere blev påsken den vigtigste og ældste kristne højtid, der markerer Jesus’ død og opstandelse. Påskeugen kaldes også ”den stille uge”, ”passionsuge” eller ”dimmeluge”, og betegnelsen dækker ugen før påske, mellem palmesøndag og påskedag.

Hvornår påsken falder hvert år, er baseret på forårsjævndøgn og fuldmåne. Påskedag ligger søndagen efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Denne udregning blev vedtaget ved Kirkemødet i Nicæa i år 325, hvor man også besluttede, at de beregninger, som fastsatte påsken, skulle være lavet af kristne.

På julemærkehjemmene hjælper de børn, der mistrives. Børn, der bliver mobbet, er ensomme eller ikke tror, de er gode nok. Fælles for dem er, at de har brug for hjælp til at genfinde troen på dem selv og livet. Forstanderen på julemærkehjemmet i Hobro Maria Hæstrup og Johnny Olesen fra foreningen 24 timer i Hjallerup fortæller om arbejdet med at hjælpe børn.

KLOKKERHOLM: Knap 1000 børn i alderen 7 til 14 år får hvert år hjælp på et julemærkehjem. For mange af dem bliver opholdet begyndelsen på en ny og lysere hverdag med bedre fysisk, mental og social styrke. Børnene bor og går i skole på stedet i løbet af opholdet og er hjemme hos deres familier i weekenderne.

Julemærkehjemmenes indsats for et barn i mistrivsel strækker sig over et halvt år fra det første møde med barnet og familien, til de sidste opfølgende samtaler. Igennem hele forløbet arbejdes der intensivt med at styrke barnets fysiske, mentale og sociale sundhed og trivsel. Sammen med familien sættes der individuelle mål for opholdet, hjælpe med at finde deres styrker og lære nye måder at se på sig selv og livet.

Samarbejdet med barnets forældre, skole og kommune sker både før, under og efter de 10 uger, som opholdet varer. Et tæt samarbejde omkring barnet er med til at sikre, at barnet får den bedste støtte, og at den positive udvikling kan fortsætte også efter opholdet på et julemærkehjem.

Forstanderen på julemærkehjemmet i Hobro, Maria Hæstrup, kommer til Klokkerholm og fortæller om arbejdet på stedet. Hun ledsages af Johnny Olesen fra foreningen ”24 timer i Hjallerup”, som ihærdig arbejder på at samle penge ind til julemærkehjemmet.

Maria Hæstrup er uddannet idrætspædagog, misbrugsbehandler, certificeret i kognitiv adfærdsterapeutisk gruppeforløb i ”Aggression Replacement Training” og har i Master i ledelses- og organisationspsykologi. Siden august 2024 har hun været forstander på julemærkehjemmet i Hobro. Hun har primært arbejdet med udsatte børn og unge, både som pædagog, afdelingsleder og institutionsleder på opholdssteder, og som støtte-/kontaktperson i udsatte familier og på en sikret døgninstitution.

– Jeg brænder for at hjælpe mennesker ind i positive fællesskaber og mindske uligheden. Jeg har været så heldig altid at have et job, som jeg finder meningsfuldt i netop den sammenhæng, og de steder, hvor jeg ikke kan ændre noget igennem min jobfunktion, har jeg en tendens til at forsøge at påvirke andetsteds, fortæller Maria Hæstrup, som også er engageret i arbejder i forskellige bestyrelser, som fx fagforeningen Socialpædagogerne og i interesseorganisationen FADD (Foreningen af Døgn- og Dagtilbud for udsatte børn og unge).

Da postekspedient Einar Holbøll fik en god idé

Idéen til julemærket og julemærkehjemmene fik Einar Holbøll som postekspedient på baggrund af det store behov for hjælp til nødlidende, underernærede og syge børn omkring århundredskiftet. Via en frivillig ekstraporto på jule- og nytårshilsner, kunne man samle penge ind til støtte for syge børn. Allerede året efter udkom verdens første julemærke, som i over 100 år har været grundlaget for oprettelse og drift af Julemærkehjem i Danmark. Prisen for julemærket var i begyndelsen 2 øre.

I starten af 1900-tallet var tuberkulose den mest frygtede folkesygdom, og når lungesygdommen ramte børn, virkede den ekstra uretfærdig og grusom.

Derfor blev de første seks års indsamlinger brugt til opførelsen af Julemærkesanatoriet ved Kolding, der blev indviet i 1911. Sanatoriet blev samme år overdraget til Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse, idet man fandt det uhensigtsmæssigt, at to organisationer arbejdede med samme formål.

Julemærkekomiteen – som i dag hedder Julemærkefonden – besluttede, at de indsamlede penge fremover skulle benyttes til oprettelse og drift af rekonvalescens for børn.

De første julemærkehjem

Allerede i 1912 var de to første julemærkehjem en realitet, da to tidligere børnehjem i hhv. Juelsminde og Mørkøv blev ombygget og nyindrettet. Året efter påbegyndtes opførelsen af Julemærkehjemmet i Svendborg, som blev indviet i 1914.

De følgende år, der var præget af trange tider under 1. verdenskrig og efterkrigstiden, drev Julemærkekomiteen disse tre rekonvalescenshjem, men i 1928 fik man tilbudt bygningerne og parken til den gamle herregård Lindersvold ved Fakse, til en meget fordelagtig pris, og dermed var Julemærkehjem nummer fire en realitet. 10 år senere, i 1938, indrettedes redaktør Jessens villa Fjordmark ved Flensborg Fjord til julemærkehjem specielt for sønderjyske børn, og allerede et halvt år efter, i maj 1939, indviedes et nybygget Julemærkehjem i Hobro. Dette hjem blev opført specielt med henblik på behandling af astmabørn.

Det havde længe været et ønske at skaffe et hjem specielt for småbørn, og helst ikke for langt fra København. I 1947 blev dette ønske opfyldt ved købet af den store villa Kildemose ved Ølsted Strand i Nordsjælland, og efter ombygning indviedes det syvende julemærkehjem i 1948.

Julemærket har også hjulpet andre

Foruden oprettelsen og driften af julemærkehjemmene har Julemærkefonden igennem årene ydet væsentlige beløb til andre formål til gavn for børn. Eksempelvis fik opførelsen af behandlingshjemmet Dalegården i Skåde ved Århus et tilskud på 1,5 mio. fra Julemærkekomiteen. Til bekæmpelse af børnetuberkulose i Grønland er der også stillet store beløb.

På Einar Holbølls tid var tuberkulose tidens svøbe, i dag er psykiske og sociale problemer den overvejende årsag til, at børn skranter. Og der er – desværre – stadig brug for julemærker og hjemmene til at lette tilværelsen for de børn, som har det svært.

Arrangementet finder sted torsdag den 3. april 2025 i Konfirmandstuen, Bredkærsvej 22, Klokkerholm kl. 19. Der er gratis entré, men man kan give 20 kr. for kaffe og brød, som denne aften ubeskåret går til julemærkehjemmet.

Foredraget arrangeres af menighedsrådet i Hellevad og Ørum Sogne i samarbejde med Klokkerholm Borgerforening.

Vokalgruppen Prima Vista giver koncert med sange om de lyse nætter, den danske skærsommer, omarrangeret for ligestemmigt kor.

ØRUM: Den danske sommer er ikke kun en ung blond pige, men i høj grad også tiden med de lyse nætter. Gennem tiderne har de lyse nætter været en stor inspirationskilde for lyrikere og komponister, og disse sange danner omdrejningspunktet for en koncert med vokalgruppen Prima Vista i Ørum Kirke.

Koret indleder koncerten med “Morgensang fra Elverskud” og bevæger sig videre til nyere kompositioner som Jesper Mejlvangs “Stille nu, mit hjerte”, Steffen Brandts “Fald min engel”, Phillip Fabers “Bær mig, stjerne” og Alberte Windings “Lyse nætter”, samt klassikere som “Fred hviler over land og by”, “Yndigt dufter Danmark” og “Underlige aftenlufte”. Programmet er sammensat med fællessange samt aftenstemninger fra kirkens orgel.

Koret består af ti velsyngende damer, der dirigeres af organist Lasse Christensen, som også ledsager fællessangen og spiller på orglet.

Koncerten er arrangeret af menighedsrådet i Hellevad og Ørum Sogne og finder sted torsdag den 1. maj 2025 i Ørum Kirke kl. 19. Der er gratis entré, og efter koncerten serveres en dejlig forfriskning.

ØRUM: Ved en sangaften i Ørum Kirke fejres forårets komme med et repertoire af smukke og velkendte forårssange, der hylder lyset, livet og naturens genopblomstring.

Aftenen byder på fællessang, hvor nogle af årstidens fineste sange er på programmet. Klokkerholm Koret medvirker som forsangere, og vil desuden fremføre et særligt udvalgt program med sange, der indfanger forårets stemning og glæde. Kirkens frivillige står klar med et glas forfriskning efter sangaftenen.

Et 40-års jubilæum

Klokkerholm Koret kan til efteråret fejre 40-års jubilæum. Korets første øveaften var den 21. november 1985, hvor koret blev startet op af en aftenskole under folkeskoleloven, Klokkerholm Fritidsskole. Fritidsskolen blev dog efter 38 års virke nedlagt 2023 og Klokkerholm Koret herefter overført som aftenskolehold under Brønderslev Kulturskole.

Klokkerholm Koret er et blandet voksenkor med for nuværende 18 medlemmer. Antallet af medlemmer har varieret meget gennem de snart 40 år, som koret har eksisteret.

Kormedlemmerne samles hver onsdag aften fra september til april, hvor der øves på årstidens sange, både nye og gamle. Line Marie Gaaei Jensen har gennem de sidste 17 år stået i spidsen for koret.

Det har altid været en stor motivation for korets sangere at øve sig kommende koncerter, sangaftner og andet, hvor de skal optræde. Af spændende aktiviteter, som Klokkerholm Koret har stået for, kan nævnes ”Syng for Sjov”-arrangementerne i Ørum Kultur- og Forsamlingshus fra årerne 1991 til 1998, hvor koret lagde op til hyggelige aftener med masser af underholdning og fællessang. En anden af de store oplevelser var en seks dages busrejse til Finland i 1998, hvor der var masser af hyggeligt samvær og korsang. Koret gav blandt andet koncert i Åbo Domkirke, underholdt på Kampin Palvelukeskus og Myllypuron Sairalla, samt gav koncert i Finlandia Huset, Helsingfors. Klokkerholm Koret har også nogle år været på weekendture til Læsø, hvor de blandt andet har givet koncerter i Østerby Kirke og på Byrum Ældrecenter.

Sangaftenen finder sted onsdag den 19. marts 2025 i Ørum Kirke kl. 19. Der er gratis entré.

Vi kan ikke leve alene, og netop dette tema er omdrejningspunktet for en rørende koncert: behovet for hinanden, noget at tro på, noget at håbe på, at blive elsket og set.

KLOKKERHOLM: ”Intet menneske er en ø, en verden for sig; ethvert menneske er et stykke af fastlandet, en del af det hele”. Sådan skrev digteren og domprovsten John Donne engang i 1600-tallet, og ordene er lige så relevante i dag. Vi er forbundet med hinanden og afhængige af fællesskab, tro, håb og kærlighed.

Denne tankevækkende idé danner grundlaget for en koncert i Hellevad Kirke med kirkens korsangere i slutningen af marts. Programmet præsenterer korsatser, der på hver deres måde belyser temaet. Publikum kan glæde sig til at høre blandt andet Fald min engel af TV-2, Håbets sang af Karen Mose, Maria sang af Anne Linnet, Salig er den af Teitur Lassen og For vi kan ikke leve alene af Tøsedrengene.

Medvirkende er Hellevad-Ørum Kirkekor og korskole under ledelse af organist Lasse Christensen.

Koncerten finder sted torsdag den 27. marts 2025 i Hellevad Kirke kl. 19. Der er gratis entré.

På Hospice Vendsyssel oplever de dagligt, at der er et stort tabu i forhold til at tale om den sidste del af livet, om døden og om det, der sker efter døden. For mange kræver det stort mod at tale om disse ting, og for andre skyldes det uvidenhed om det.

KLOKKERHOLM: På Hospice Vendsyssel arbejder de i dagligdagen med patienter, som lever i den sidste del af deres liv, og de vil meget gerne være med til at sætte mere fokus på, hvordan det er at arbejde et sted, hvor omdrejningspunktet er at gøre den sidste tid i livet så god, som muligt – både for patienten og dennes pårørende.

Anni Hansen er afdelingssygeplejerske og souschef på Hospice Vendsyssel, og hun vil denne aften fortælle om Hospice Vendsyssel, om hvilke kriterier, der er for indlæggelse; hvordan får man plads på et hospice; om personalet på hospice, og hvem samarbejder de med; patienter på hospice og et indblik i dagligdagen; at være Frivillige på Hospicet; hvad sker der omkring døden og efter døden.

I løbet af aftenen vil hun også berøre emnet ”aktiv dødshjælp”. Hvad er aktiv dødshjælp egentlig, om passiv dødshjælp og assisteret selvmord og hvori består forskellen?

Debatten om aktiv dødshjælp er måske større, end den nogensinde før har været. Holdninger og følelser blandt folk er markant forskellige, og det er for mange svært at komme til enighed i diskussionen om emnet. Vi skal kunne tale med hinanden om, at aktiv dødshjælp ikke bare er et ”ja/nej-spørgsmål”, men har utrolig mange facetter.

Anni Hansen er uddannet sygeplejerske og har været ansat på Hospice Vendsyssel fra åbningen i 2008. Siden 2009 har hun fungeret som souschef.

Sogneaftenen finder sted torsdag den 6. marts 2025 i Konfirmandstuen kl. 19. Der er gratis entré – kaffe/brød 20 kr., som ubeskåret går til julehjælpen. Arrangementet finder sted i samarbejde mellem menighedsrådet i Hellevad og Ørum Sogne og Klokkerholm Borgerforening.

Midt i marts sætter organist Lasse Christensen sig igen til orglet i Hellevad Kirke og spiller en halvtimes musik. Denne gang med musik til foråret.

KLOKKERHOLM: Foråret pibler frem, når organist Lasse Christensen sætter sig til tangenterne og fremfører et program, der spænder fra rørende fortolkninger til klassiske favoritter, og bringer forårets toner til live. Programmet byder på alt fra en smuk og eftertænksom orgelbearbejdelse af Kaj Munks “Den blå anemone” til Edvard Griegs elskede “Våren”, Vivaldis ikoniske “Foråret” fra De fire årstider og Wilhelm Peterson-Bergers stemningsfulde “Vid Frösö kyrka” fra værket Frösöblomster. Hertil kommer pastoraler, der maler billeder af landlig idyl, og musik, der imiterer fuglekvidder.

– Orglet er fantastisk til at gengive fuglesang, og det kommer publikum til at opleve i flere af værkerne, fortæller Lasse Christensen.

Koncerten varer blot 30 minutter og finder sted torsdag den 13. marts 2025 i Hellevad Kirke kl. 16.30. En oplagt mulighed for at mærke forårets første tegn gennem musik. Efter koncerten serverer kirkens frivillige en kop kaffe.