Nyt hold BabySalmeSang

Har du en baby mellem 0 og 10 måneder? Vil du gerne synge for dit barn? – så tilmeld dig vores babysalmesangshold!
Vi samles en ugentlig formiddag, hvor vi synger en række gode salmer, mens vi laver håndtegn, gynger og danser med baby, kigger på stjerner, tænder lys etc. Efter lektionen hygger vi os med lidt kaffe. Forløbet strækker sig frem til torsdag den 30. marts med mulighed for forlængelse, hvis der er et ønske om at fortsætte.
Tilmelding sker via hjemmesiden eller ved henvendelse til organist Lasse: lasse@hellevadkirke.dk
Holdstart torsdag den 26. januar 2023 i Hellevad Kirke kl. 10. Deltagelse er gratis.