I al sin glans nu stråler solen

I al sin glans nu stråler solen
…bliver sunget, når vi skal fejre pinsen. Vi kimer til den store pinsehøjmesse i Ørum Kirke med festlig orgelmusik, dejlige pinsesalmer og velklingende korsang.
Anden pinsedag fejres under åben himmel til en friluftsgudstjeneste ved gravhøjen på Hellevad Kirkegård. Der bliver sat bænke op, og vi håber, at vejret bliver tørt og solrigt. I tilfælde af vedvarende regn eller ustadigt vejr søger vi ind i kirken. Efterfølgende inviterer menighedsrådet til et velassorteret kaffebord.
Pinsedag: Søndag den 19. maj i Ørum Kirke kl. 11.
Anden pinsedag: Mandag den 20. maj på Hellevad Kirkegård kl. 14.