Giv os lyset tilbage!
Lars Skiveren er et kendt navn fra bandet Be-fore, som har huseret på egnen de sidste 25 år, de sidste mange år med Laila Kilschow som vokalist med flere evner og endelig Henning Meyer, som er en habil swingbassist.
Repertoiret er hentet fra en singer-songwriter tradition fra Leonard Cohen til Carol King over Tina Dickow og lignende. Der er også danske og skandinaviske indslag samt bandets egne numre. En skøn blanding af dejlig populærmusik under overskriften “Giv os lyset tilbage”.
Efter koncerten serverer menighedsrådet et glas dejlig kold rosévin, og vi kan hilse på hinanden med håbet om en god sommer.
Torsdag den 1. juni 2023 i Hellevad Kirke kl. 19. Gratis entré.