Hvis nogen har tænkt, hvorfor står voksne mænd og fisker på stadions græsplæne en søndag formiddag, så er det vel ikke så mærkeligt. Det var medlemmer fra Klokkerholm Sportsfiskeforening, der skulle lære at kaste med “fluestang” og det er nemmest at lære, hvis der ikke er for mange træer i nærheden.
Medlemmerne har brugt en del af vinteren i kælderen i Beboerhuset, hvor de har lært at binde fluer, dem man sætter i enden af fiskesnøren.
De har også modtaget teori i hånteringen af en fluestang og nu skulle det så afprøves i praksis, det så nu ud til at gå meget godt. Ved middagstid drog de så afsted til en put&take sø, hvor der heller ikke er så mange træer, for at se om de kunne fange en fisk.