400.000 kr. til foreninger

På Sparekassen Vendsyssels garantmøde i Klokkerholmhallen den 13. april 2007 uddelte Hellevad-Ørum Sparekasses Fond 400.000 kr. til foreningslivet i Klokkerholm. Det var formand for fonden, tidligere sparekassedirektør Erik Daugberg, der overrakte pengene.

Hellevad-Ørum Sparekasses Fond blev etableret i 2005, i forbindelse med at Hellevad-Ørum Sparekasse fusionerede med Sparekassen Vendsyssel. Fonden uddeler penge fire gange om året

Margit Chemnitz modtog på vegne af Klokkerholm Idrætsforening hele 250.000 kr. til et nyt klubhus.
Det er planen at bygge etnbsp;483 kvadratmeter nyt klubhus ved stadion.
Planen er, at huset skal være en en slags multihus for mange forskellige aktiviteter i Klokkerholm.
Det er et hus, der er tegnet af arkitekt Per Møller Pedersen, Klokkerholm.
Klokkerholm Idrætsforening modtog også 43.000 kr. til nye fodboldmål.

Carsten Pedersen modtog 15.500 kr. til et projekt ved Kvindbjerg Høje samt 25.000 kr. til en ny toiletvogn, der skal bruges ved forskellige lejligheder.

Anders Tollestrup modtog 60.000 kr. til nyt tag på Spejdergården og 37.200 kr. til nye telte.

Claus Johansen modtog på vegne af Klokkerholm Sportsfiskerforening 4000 kr. til et nyt fiskehjul i forbindelse med Sportsfiskeriforeningens jubilæum.

Oluf Petersen modtog på vegne af brugergruppen på Hellevadlund 3000 kr. til et maleri. Brugergruppen ønsker at købe et maleri af en kendt kunstner.