‘Da Hellevad Kirke fik sit første orgel’. Foredrag og orgelkoncert ved organist Lasse Christensen i Hellevad Kirke
Ved du hvem der har præluderet i Hellevad Kirke gennem tiderne? Kender du historien om hvordan Hellevad fik sit første orgel?
Hør historien om Hellevad Kirkes første orgel fra 1909, efterfølgende renoveringer og kirkens nuværende orgel, og få fingrene i en ny lille bog om orglerne og organisterne ved Hellevad og Ørum Kirker. Udgivelsen er skrevet af organist Lasse Christensen, som også er aftenens vært. Han spiller desuden et program på kirkens orgel, blandt andet af Dietrich Buxtehude, Rued Langgaard, Niels W. Gade og Laurids Lauridsen.
Foredraget finder sted torsdag den 30. september 2021 i Hellevad Kirke kl. 19 og der er gratis entré. Efter foredrag og musik serveres en forfriskning.
Arrangementet finder sted i samarbejde Klokkerholm Borgerforening.