Forskning, der kan gøre en forskel

Alzheimers er den femte hyppigste dødsårsag i Danmark og antallet af Alzheimers diagnoser stiger. En læge og sygeplejerske fra virksomheden CCBR kommer til Klokkerholm og fortæller om viden og forskning inden for Alzheimers.

KLOKKERHOLM: Der findes ingen helbredelse for Alzheimers sygdom, men alene symptomdæmpende og -udsættende behandling. Over de seneste 10-20 år er der forsket intensivt i behandlingsmuligheder, men endnu har det ikke medført udvikling af helbredende medicin.

Ved sogneaftenen tirsdag den 30. april er der sat fokus på emnet Alzheimers, som berører mange mennesker og ikke mindst pårørende.

Alzheimers – de pårørendes sygdom
Alzheimers sygdom er en sygdom i hjernen, der fortrinsvis rammer ældre. Det er den hyppigste årsag til demens. Symptomerne udvikler sig langsomt, de omfatter særligt problemer med korttidshukommelsen, men også praktiske færdigheder påvirkes. Man har ikke fastlagt årsagen til udvikling af demens ved Alzheimers sygdom, men man har fundet forandringer i hjernen, som man mener, er medvirkende.

– Alzheimers sygdom involverer i høj grad også de pårørende. De påvirkes af at se deres nære blive tiltagende syg og svækket, og de bliver stærkt involveret i at hjælpe den pårørende. Det er ofte de pårørende, som søger hjælp og behandlingsmuligheder, fortæller læge Aina Sætre Lihn, som sammen med sygeplejerske Kristina Lykkegaard Andersen kommer fra forskningsvirksomheden CCBR Aalborg.

CCBR forsker i ny medicin
CCBR startede i 1992 som et dansk firma med én klinik i Ballerup. I 1995 åbnede klinikken i Aalborg, som nu har omkring 25 ansatte. Firmaet er en del af et netværk af forskningskliniker med over 30 klinikker fordelt i hele verden, heraf tre i Danmark. Igennem årene har CCBR blandt andet beskæftiget sig med følgende forskningsområder: Alzheimers sygdom, hukommelsesforskning, forhøjet kolesterol, slidgigt, migræne, smerter, knogleskørhed, type 2 diabetes og kronisk hoste.

De forsøg, som virksomheden arbejder med, bliver oftest sideløbende kørt på hospitalsafdelinger rundt omkring i Danmark. Der er overvejende tale om lægemiddelafprøvning. CCBR har desuden et tæt forskningssamarbejde med Aalborg Universitet og med Aalborg Universitetshospital.

– Fundamentet for virksomheden CCBR er at deltage i udviklingen af ny medicin, som kan gøre en forskel, når sygdom rammer eller som kan forebygge at sygdom rammer. Det er det, som driver og engagerer os, fortæller Aina Sætre Lihn fra CCBR.

CCBR i Aalborg medvirker i øjeblikket til fire multinationale forsøg, hvor man undersøger behandling af Alzheimers sygdom. Et af disse forsøg har ind til videre vist lovende resultater.

– Hos CCBR har vi foruden den medicinske forskning en grundlæggende interesse i at hjælpe personer med Alzheimers sygdom og deres pårørende. Vi var den første forskningsklinik i Danmark, som blev demensvenlig, og vi har holdt møder med demenskoordinatorer fra flere kommuner samt lokale foreninger i forhold til at understøtte forskelligartede tiltag uddyber Aina Sætre Lihn.

Aina Sætre Lihn er uddannet læge, Ph.D. indenfor forskning i diabetes og overvægt, speciallæge i intern medicin og hormonsygdomme, tidligere overlæge ved Medicinsk Afdeling på Regionshospitalet Randers, klinikchef ved CCBR Aalborg siden 2015. Forfatter på mere end 20 videnskabelige artikler, og forsøgsansvarlig læge på 22 kliniske forsøg.

Derudover medvirker Kristina Lykkegaard Andersen, som er uddannet sygeplejerske og kandidatgrad i sygepleje, tidligere ansat ved Aalborg Universitetshospital, og er nu projektsygeplejerske ved CCBR Aalborg siden 2014.

Sogneaftenen arrangeres i et samarbejde mellem menighedsrådene og Klokkerholm Borgerforening, og finder sted tirsdag den 30. april klokken 19 i Konfirmandstuen i Klokkerholm, Bredkærsvej 22. Det er gratis at deltage.

Vikar i Klokkerholm for 60 år siden

En skolelærervikar på Klokkerholm Skole kommer og fortæller om minder fra 1959.

KLOKKERHOLM: Trods et kort ophold på tre måneder i byen, har tidligere skolelærer Franck Petersson flere minder og erindringer fra skolen og byen. Han kommer og fortæller om tiden den gang ved en sogneeftermiddag i Konfirmandstuen i Klokkerholm.

– Jeg vil fortælle om den store oplevelse, det var for en 23-årig lærerstuderende fra Virum i Nordsjælland, at komme til en landsby i Vendsyssel, hvor omliggende småskole var blevet forenet i en ny skole, Hellevad-Ørum Centralskole, fortæller Franck Petersson.

Man skulle også den gang som lærerstuderende i praktik. Han søgte landets nordligste amt, og havnede på den måde i Klokkerholm. Det blev en spændende og god oplevelse for ham. Det eneste sted, han i Jylland havde været før, var på Mols til en sommerlejr, da han var dreng.

– Jeg kom et sted, som jeg havde drømt om. En mellemstor landsby, der så småt var under en moderne udvikling, og en stadig kontakt til det omliggende landskab. Begge dele søgte jeg at opleve, selvom det hele blot skulle opleves på bare tre måneder, fortæller Franck Petersson.

Alligevel oplevede han det at bo og virke i en landsby, der virkelig var præget af gamle traditioner, som blev holdt fast i. Derudover var der ikke langt til Aalborg, hvortil der gik daglige busforbindelser.

Efter opholdet skulle han tilbage til Sjælland og færdiggøre sidste del af studiet. Men hans kontakt til Nordjylland forsvandt ikke.

– Jeg glæder mig til at fortælle om de mange positive oplevelser i det dejlige Vendsyssel og i en interessant by.

Franck Petersson kommer onsdag den 24. april 2019 i Konfirmandstuen i Klokkerholm. Foredraget begynder klokken 14 og der er gratis adgang for alle.

Som optakt til påskeugen afholdes en påskekoncert i Ørum Kirke med kirkens kor og kirketrio. En koncert med korsang, musik for orgel og fløjte, fælles salmer og læsninger af påskens højdepunkter fra Bjarne Reuters gendigtning af Biblen, ’Bogen’. Hele koncerten rammer påskeugen ind. Alle korsatser er fra nulevende komponister og gedigent klassisk kirkemusik.

Kirkens trio består af fløjtenist Line M.G. Nørgaard, kirkesanger Mette Bjørn og organist Lasse Christensen.

Kirkekoret medvirker til langt de fleste gudstjenester og højmesser i Hellevad og Ørum Kirker. Ved gudstjenester medvirker koret altid med introitus og motet efter prædiken, samt sang under nadveren ved højmesser. Derudover løfter de salmesangen, og kirkesanger Mette Bjørn synger ofte en diskantstemme til en salme, hvilket medvirker til en højtidelig og festlig stemning.

Koncerten afholdes palmesøndag den 14. april klokken 15. Menighedsrådet er efterfølgende vært ved forfriskning.

Menighedsrådene ved Hellevad og Ørum Kirker har per 1. april 2019 ansat cand.theol. Jette Bjørka Fosgaard som konstitueret sognepræst i et barselsvikariat for sognepræst Sandra Fossdal Nielsen. Indsættelsen i de to kirker finder sted søndag den 7. april.

Hellevad-Ørum: Den vikarierende sognepræst, cand.theol. Jette Bjørka Fosgaard, er 59 år og skal vikariere for sognepræst Sandra Fossdal Nielsen under dennes barselsorlov.

Foruden sin uddannelse som cand.theol. fra Aarhus Universitet er Jette Bjørka Fosgaard uddannet som folkeskolelærer fra Aalborg Seminarium, og hun er cand.mag. i Mellemøststudier fra Syddansk Universitet.

Jette Bjørka Fosgaard, der er gift og mor til fem voksne børn, er født og opvokset i Aalborg. Fritiden tilbringer Jette Bjørka Fosgaard gerne sammen med sin familie, hun nyder at lytte til musik og kan godt lide den nordjyske natur, hvor hun ofte går tur ved kysterne.

Indsættelsen af Jette Bjørka Fosgaard bliver søndag den 7. april 2019 foretaget af provst Lise Lundgreen i Ørum Kirke klokken 11 og i Hellevad Kirke klokken 19. Ved gudstjenesten i Ørum Kirke medvirker Hjallerup Sangkor. Ved gudstjenesten i Hellevad Kirke medvirker Klokkerholm Koret, og dåbsfadets 400-års jubilæum bliver også markeret.

Et 400-års jubilæum

“Jeg døber dig i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn. Amen!” I generation efter generation har sognebørnene i Hellevad Sogn fået deres navn sagt over dåbsfadet i Hellevad Kirke. I år fylder fadet 400-år.

KLOKKERHOLM: Døbefonte har været i danske kirker helt fra kristendommen indførelse i Danmark for 1000 år siden. Døbefonte fra den tid findes stadig i langt de fleste kirker fra middelalderen, som oftest er hugget i granit. En døbefont er beregnet til at rumme så meget vand, at et barn kan dyppes helt ned i det. Men det var ikke ufarligt. Kirkerne stod uopvarmet og vandet var iskoldt om vinteren.

Dåbsvandet, der i middelalderen var indviet vand, blev kun udskiftet en gang årligt, nemlig til påske. Derfor var påskedag en stor dåbsdag.

Traditionen med neddypning ved dåben bortfaldt i løbet af 1600-tallet. Det var af hensyn til barnets liv og helbred, og derefter blev dåbsfadene indført. Det siges, dog uden at der har kunnet findes belæg, at det var Christian IV, der befalede ordningen med dåbsfade indført, efter at et af hans mange børn døde af lungebetændelse, som følge af dåbshandlingen med neddypning i det iskolde vand.

Produktionen af dåbsfade var stor i 1500-1600-tallet, især i Nürnberg i Sydtyskland. Navnlig messingfade med bibelske motiver, fx ’Syndefaldet’, ’Spejderne fra Kanaan’ og ’Mariæ bebudelse’. Disse messingfade var grovpresset i forme af hårdt træ. Efter presningen eftergik håndværkere fadene med punsel og chisel, så motivet kom til at stå smukt og klart. Efter århundreders brug, samt brug af pudsemidler, er mange detaljer på dåbsfade i dag blevet en del udvisket.

I begyndelsen af 1600-tallet kom der også nederlandske messing dåbsfade til Danmark. De var af langt spinklere materiale end de tyske. Til gengæld står motiverne skarpere end på de tyske. Udover dåbsfade i messing findes der også flade i sølv, tin, kobber og glas.

400 år
Dåbsfadet i Hellevad Kirke er fremstillet i messing og har Mariæ bebudelse fra Lukasevangeliet kapitel 1 som motiv. Det er sydtysk oprindelse og stemplet RS i en firkant. På kanten står indskrevet ”CORDT VAN KÖLLEN 1619”, sandsynligvis fabrikanten. Det er det eneste fad i Aalborg Stift, som har denne indskrift. Fadet målet 46,5 i diameter.

I forbindelse med jubilæet har dåbsfadet været til reparation og istandsættelse hos en gørtler. Jubilæet markeres ved en Mariagudstjeneste søndag den 7. april i Hellevad Kirke klokken 19. Menighedsrådet er vært ved en forfriskning.

Bedemandens arbejde og etiske dilemmaer

Få et indblik i bedemandens arbejde og dagligdag, om etiske dilemmaer og menneskelige situationer, som bedemanden bliver kaldet til. En aften om forholdet til døden og livets afslutning.

KLOKKERHOLM: Omsorg, nærvær og respekt. Det er nøgleord for bedemand Kent Sigsgaard fra Dronninglund. Han kommer til Klokkerholm og holder et foredrag om hans arbejde, samt de ting der knytter sig til jobbet. Kent Sigsgaard er både faglig uddannet bedemand og har mere end 20 år erfaring i faget. Derudover har han en uddannelse som blomsterdekoratør, og binder selv blomsterne til kistepynt, kranse og bårebuketter.

– Det bliver en aften som omhandler bedemandens hverdag, fra telefonen ringer til fakturaen er sendt. Om de praktiske forhold i forbindelse med dødsfald, enten om det er på sygehuset eller i eget hjem, samt om de situationer som man kan blive udsat for, fortæller bedemand Kent Sigsgaard og supplerer:

– Vi lægger op til en debat omkring emnet, så alle også kan få svar på de spørgsmål, de sidder med. Det bliver en aften både med humor og alvor.

Foredraget finder sted torsdag den 11. april klokken 19 i Konfirmandstuen, Bredkærsvej 22, Klokkerholm.

Rock, Håb & Kærlighed

I 60’erne opstod talemåden “Peace, Love & Understanding”. “Rock, Håb & Kærlighed” er en omskrivning af “Tro, Håb & Kærlighed”, som er titlen på en kommende koncert i Hellevad Kirke.

KLOKKERHOLM: Orkestret Beatsalmer gæster igen Hellevad Kirke med en blanding af bibellæsninger, salmelæsninger og beatsange. Koncerten bygger på et “treenigheds-tema”, og selvfølgelig med henvisning til “Kærlighedens Lovsang” af Paulus, hvor der sluttes med: “Men størst af dem er kærligheden”.

Det er blevet sagt, at Den Danske Salmebog er danskernes anden Bibel – og i udlandet misunder de os vore store salmedigtere. Den poesibog, som salmebogen rettelig er, gives en ekstra opmærksomhed ved koncerten. “Rock, Håb og Kærlighed” yder hermed sit bidrag ved at sammenstille danske kernesalmer med stærke bibeltekster og klassiske rocksange.

Programmet består af blandt andet The Beatles ‘Got to get You into my Life’, Elvis Presleys ‘If I can dream’ og George Harrisons ‘Here comes the Sun’.

Medvirkende er Simon Mott Madsen, vokal, Bjørn Krog Thesbjerg, klaver, Tore Bjørn Larsen, orgel. Koncerten afholdes søndag den 10. marts 2019 kl. 19, og der er gratis adgang.

De havde evner for husarbejdet og familien, men ikke nervesystem til præstegerningen, mente man for 70 år siden. I dag er kvindelige præster klart i overtal i Folkekirken. Forfatter Esther Rützou kommer til Klokkerholm torsdag den 7. marts og fortæller om de første kvindelige præster i Danmark.

Den 28. april 1948 gør biskoppen i Odense sig store anstrengelser for at bilde sig selv og andre ind, at det, han skal til at foretage sig, er helt dagligdags. Slet ikke sensationelt. Slet ikke historisk. Bare endnu en dag på kontoret. Men den er der ingen, der hopper på – heller ikke ham selv.

For allerede længe før, det går løs, er Odense Domkirke proppet. Og udenfor på gaden står odenseanere på tæer for at se, når de kommer forbi. De tre kvinder, som om lidt vil blive de første kvindelige præster i Den Danske Folkekirke.

Flere af Odenses skoler holder lukket, så eleverne kan komme hen og opleve historiens vingesus. Pressen er mødt talrigt op. Fotograferne er klar, og mangler bare at få at vide, hvor i kirken de må være.
De må overhovedet ikke komme ind i kirken, svarer biskoppen. – Det her er ikke en forestilling. Det er en ordination. En ganske almindelig ordination!

Det irriterer både biskop og de tre ordinander at medlemmer fra Dansk Kvindesamfund har fået møvet sig ind på de forreste bænke i domkirken. For det her er altså ikke et spørgsmål om ligestilling. Det er et teologisk anliggende.

Forud for begivenheden har der været en livlig diskussion – ja nærmest skænderier – mellem tilhængere og modstandere af kvindelige præster. Der er åbenbart rigtig mange måder at læse bibelen på. Paulus er naturligvis blevet citeret flittigt. Kvinder skal tie i forsamlinger, det står i Paulus’ breve til Korinterne. Fortalerne for kvindelige præster spørger drilsk, om modstanderne da også kræver, at kvinder har slør på, når de beder. Det foreskriver Paulus nemlig også. Og modstanderne svarer igen ved at henvise til, at Jesus selv kun valgte mænd som apostle, og at det i øvrigt er imod kirkens tradition med kvindelige præster. Ja, bølgerne gik højt. Over 500 præster truede med at sige op, hvis loven, der tillod kvindelige præster, bliver vedtaget.
Men vedtaget bliver den alligevel, og ingen sagde op. Ordinationen af de kvindelige præster var ikke bare de første i Danmark, men i verden.

Siden biskop Øllgaard havde sagde ja til at ordinere Johanne Andersen, Ruth Vermehen og Edith Brenneche Pedersen, modtog han hadefulde anonyme trusselsbreve. Han har set sig selv omtalt hånligt i artikler og læserbreve. Han ved, at adskillige af præsterne i hans eget stift vil udeblive fra domkirken og således demonstrativt tage afstand fra deres biskop.

Alligevel skridter han roligt hen mod domkirken fulgt af de tre ordinander. For ham er sagen klar. Der er intet i det nye testamente, der taler imod kvindelige præster. Da Jesus genopstod påskemorgen, viste han sig først for kvinderne, og sendte dem hen for at fortælle om det til de øvrige disciple. Hvis Jesus selv kunne bruge kvinder til at forkynde sin opstandelse, så kunne biskop Øllgaard også.

Fortæller og forfatter Ester Rützou kommer dybere ned i emnet og begivenheden 70 år siden. Det sker torsdag den 7. marts i Konfirmandstuen i Klokkerholm kl. 19, der er gratis adgang. Undervejs serveres kaffe og brød. Arrangementet arrangeres i samarbejde med menighedsrådene i Hellevad og Ørum Sogne og Klokkerholm Borgerforening.

Fastelavn nærmere sig, hvilket betyder at katten skal slås af tønden. Men oprindeligt var højtiden en voksenfest, hvor både mænd og kvinder klædte sig ud og festede med rigelige mængder mad og drikke i flere dage.

KLOKKERHOLM: I dag er det mest børnene, der fejrer fastelavn, hvilket også gælder søndag den 3. marts i Klokkerholm. Børn i alle aldre er netop inviteret til fastelavnsgudstjeneste i Hellevad Kirke klokken 14. Eftermiddagen starter med en gudstjeneste i kirken, hvor året konfirmander deltager, og kirkens børne- og ungdomskor synger undervejs. Efterfølgende inviterer menighedsrådene til tøndeslagning, boller og kakao i præstegården. Kattekongen og -dronningen bliver selvfølgelig også kronet, og der vil være tre tønder – en for de mindste, lidt ældre og ældste.

Fastelavn førhen

Ifølge traditionen var fastelavnssøndag en af de sidste dage, hvor man førhen måtte spise kød. Man fastede i 40 dage indtil påskelørdag. Fastelavnstiden kaldes også for karnevalstiden – karneval som i ”carne vale”, altså ”farvel kød” eller ”uden kød”. Men højtiden har traditionelt også handlet om at bekæmpe ondskaben.

Helt op til omkring år 1900 var fastelavn stort set en voksenfest. En af traditionerne var at karlene red fra gård til gård og fik en dram hvert sted, inden de mødtes ved gadekæret, hvor hele landsbyen samledes for at se de unge mænd slå katten af tønden. Katten var engang et symbol på ondskab og ved at slå den ihjel i tønden, som man gjorde langt op i 1800-tallet, så blev ondskaben bogstaveligt talt slået ihjel, mente man.

På samme måde blev fastelavnsriset brugt til at slå de syndige tanker og dermed ondskaben ud af mennesket.

I dag benytter flere fasten til at afskære sig fra det, som står i vejen for både åndelig og personlig fordybelse, for eksempel afhængighed af noget, stressende hverdagsaktiviteter eller uhensigtsmæssige handlingsmønstre. En periode, hvor man reflekterer over hvad der har betydning – både materielt og menneskelige relationer.