Regeringen har den 23. marts 2020 meddelt, at de indførte tiltag mod coronavirus forlænges indtil videre til og med Anden påskedag, den 13. april 2020. Dette gælder også for Den Danske Folkekirke, hvor alle gudstjenester aflyses foreløbig til og med 13. april, og dermed er alle påskens gudstjenester aflyst.

Desuden er alle konfirmationer i Danmark frem til pinse også aflyst. Nye datoer for konfirmationer i Hellevad og Ørum Kirker er den 29. og 30. august. Andre aktiviteter som konfirmationsundervisning, børnekor og babysalmesang er ligeledes aflyst.

Alle kirker er desuden også lukket for besøgende. Begravelser kan stadig gennemføres, men med begrænset antal deltagere.

På kirkernes hjemmeside kan man holde sig orientering om, hvornår vi igen åbner kirkerne og holder gudstjenester.

Vi graver ikke længere gravene med håndkraft

Graver Henrik Jul Larsen ved Hellevad Kirke kan 1. marts fejre 25-års jubilæum.

25 år på samme arbejdsplads. Det er ikke alle, der kan bryste sig af, og ikke en selvfølge på arbejdsmarkedet længere, men graver Henrik Jul Larsen kan fejre 25-års jubilæum ved Hellevad Kirke i Klokkerholm og se tilbage på mange gode år.

Henrik er født i Torslev i en søskendeflok på fem, men opvokset i Hjallerup, hvor han gik i skole. Efter endt skolegang kom han i lære som automekaniker og blev udlært i 1982. Dagen efter svendeprøven var bestået, blev han indkaldt til militærtjeneste som rekrut. Den første periode var på Høvelte Kaserne ved Birkerød på Sjælland, og senere kom han til Hvorup Kaserne i Nørresundby. Værnepligten varede dengang ni måneder.

Han fik efterfølgende arbejde som automekaniker i Nørresundby, men værkstedet lukkede i slutningen af 1989. I løbet af 1990 spurgte Friedlev Møgelmose, som på det tidspunkt var formand for menighedsrådet, om han havde lyst til et kort sommerafløserjob for graveren ved Hellevad Kirke, hvilket han takkede ja til. Her fik Henrik smag for graverjobbet og begyndte at overveje denne mulighed som et kommende erhverv. Han har altid haft lidt grønne fingre og holder egen have. Bedstefaren havde i øvrigt været graver ved Hellum Kirke.

Dog var han først forbi Post Danmark, hvor han blandt andet kørte lastbil med breve og pakker til og fra posthuse og virksomheder og sorterede post.

– I 1995 søgte Hellevad Kirke en ny gravermedhjælper. Jeg søgte og fik jobbet og begyndte 1. marts, fortæller Henrik Jul Larsen og fortsætter:

– I 2001 gik kirkens daværende graver, Tage Pedersen, på pension. Jeg søgte stillingen og var så heldig at blive ansat som graver og kirketjener, og jeg har som bekendt været her lige siden.

I tiden som medhjælper tog han de obligatoriske grønne AMU-kurser for kirkegårdsansatte, som kræves for at blive ansat som graver. Efterfølgende har han taget kurser i sorgbehandling, ledelse og diverse kurser inden for kirkegårdsdrift. Mekanikeruddannelsen gør stor gavn, når kirkegårdens maskinpark skal serviceres og istandsættes.

Arbejdsglæde og selvledelse
Henrik tøver ikke et sekund på, hvad der motiverer i jobbet som graver:

– Afveksling i jobbet med mange forskellige arbejdsopgaver, fleksibilitet og selvledelse med frihed og tillid under ansvar, og ikke mindst gode kolleger hele vejen rundt, er noget jeg værdsætter rigtig højt på arbejdspladsen. Derudover et godt samarbejde med skiftende menighedsråd er altafgørende, betoner Henrik Jul Larsen og supplerer:

– Trivsel er en vigtig faktor på en arbejdsplads, og at vi kan snakke pænt, ordentlig og respektfuldt til hinanden. Vi har heldigvis aldrig haft interne konflikter, og jeg har aldrig været træt af at skulle på arbejde.

Han ser selvledelse som en stor kvalitet, og en tillid han også giver videre til sine medhjælpere. Det fungerer uproblematisk og til glæde og gavn for alle.

Ellers nyder Henrik desuden at følge de skiftende årstider og kontakten til kirkegårdens besøgende. Han sætter en ære i, at kirkegården fremstår flot og velholdt.

25 års udvikling på kirkegården
I det store hele ligner kirkegården sig selv. Dog er alting blevet dyrere med årene.

– For 25 år siden var en begravelse gratis. I dag koster en kistebegravelse omkring 10.000 kroner, og der er kommet færre kistebegravelser, men flere bisættelser, konstaterer Henrik Jul Larsen og uddyber:

– Det faldende antal af kistebegravelser kan ses på kirkegården, da der er blevet flere tomme gravsteder. Denne udvikling gør, at vi arbejder på at samle gravsteder for nybegravelser således, at flere arealer kan lægges i græs, så kirkegården fremstår som en helhed.

Traditionen med familiegravsteder er efterhånden også slut. Det betyder også, at større arealer bliver ledigt, når et familiegravsted nedlægges.

– Udviklingen gennem tiden har lettet arbejdet på kirkegården. Der er kommet flere hjælpemidler, automatisk klokkeringning og knap så meget tungt manuelt arbejde. For 25 år siden gravede vi gravene med håndkraft, når en kiste skulle i jorden. I dag kommer smeden med gravemaskinen, men dækningsarbejdet foregår stadig med håndkraft, fortæller Henrik Jul Larsen.

Større projekter i tidens løb
Renovering af digerne, etablering af nyt lapidarium, nyt blytag på kirken og indvendig renovering af kirken har været større og spændende projekter i Henriks tid som graver. Han var formand for byggeudvalget i forbindelse med kirkerenoveringen i 2017 og har generelt været kontaktpersonen til håndværkere, som har skullet udføre et stykke arbejde på eller ved kirken. Han husker især, da kirken fik nyt blytag, hvor tagpladerne blev støbt på stedet. Et spændende projekt og meget specielt og nichepræget arbejde.

Urnenedsættelse i plæne med plade blev etableret for en årrække siden. Der blev stor efterspørgsel efter denne begravelsesform, så området blev udvidet efter få år.

Digitaliseringen har også ramt kirkegårdene
Den digitale udvikling er også en realitet for kirkegårdene. Kirkegårdskortet og administrationen heraf er blevet digitaliseret.

– Førhen var der kartotekskort, og regningerne blev skrevet i hånden. Regningerne bliver i dag sendt over e-boks, og kartotekskortene medførte i sin tid et stort detektivarbejde, når et gravsted udløb, fortæller Henrik, og fortæller videre:

– I dag er systemet knyttet op på CPR-registret, så når en gravstedsindehaver skifter adresse, bliver systemet automatisk opdateret herom. Derudover får skifteretten automatisk besked, når boet skal gøres op efter en afdød person, som var indehaver af et gravsted. Dødsanmeldelser kommer desuden også digitalt.

Med det digitale kirkegårdskort er det nemt at søge efter oplysninger på kirkegården, lave udskrifter fra kirkegården til brug ved det daglige arbejde og andre formål. Den digitale udvikling har dog ikke medført mindre administrativt arbejde, men mange positive fordele.

Fremtiden på kirkegården
Henrik spår, at kirkegården groft sagt vil ligne sig selv om yderligere 25 år. Dog med flere grønne arealer og flere forskellige begravelsesformer end de nuværende. I øjeblikket er der fire forskellige muligheder; almindeligt gravsted, urne i plæne med plade, urnegravsted, ukendtes grav både som urne- eller kistebegravelse.

Trods 25 år samme sted har Henrik aldrig tænkt at søge andet. Han betragter kirkegården som en passende størrelse, der er overskuelig, og da han kun er 58 år, så har han mange år endnu som graver ved kirken.

Henrik bor i Allerup med sin kone, Helle, og har to voksne døtre, som bor i henholdsvis Brønderslev og Nørresundby.

I forbindelse med jubilæet inviterer menighedsrådet til morgenkaffe og brød i forbindelse med højmessen søndag den 8. marts i Hellevad Kirke. Alle er velkomne fra klokken 10, og gudstjenesten begynder klokken 11.

Skolevæsenet for bønderbørn i Dronninglund Sogn blev sat i helt faste rammer for 300 år siden. Det skete da Dronninglund Slots ejer, prinsesse Sofie Hedvig, på sin fødselsdag underskrev en fundats, som indførte gratis undervisningsret – og pligt – til alle sognets børn, selv de allerfattigste. Dronninglund Sogn var frem til kommunesammenlægningen i 1970 var Danmarks største landsogn.

Prinsessen og hendes kreds af ledende personer mente, at alle skulle have mulighed for at læse i Det Nye Testamente, den lutherske katekismus og salmebøgerne. Det var lige i begyndelsen på både pietismens strenge kirketugt og den gryende oplysningstid.

De syv skoler i Dronninglund Sogn fik midt i 1800-tallet nye og lidt større bygninger. Sognekommunen overtog ansvaret og udgiften, men ellers fortsatte et par af dem helt hen i 1940erne.

Denne spændende og anderledes tid kan man høre mere om, når Runa Christensen kommer til Klokkerholm og fortæller den indlevende og interessant historie om Dronninglunds fortid, som hjemsted for prinsesseskolerne, og som sidste år kunne fejre 300-års fødselsdag.

Foredraget finder sted torsdag den 13. februar 2020 i Konfirmandstuen, Bredkærsvej 22, Klokkerholm, kl. 19. Der er gratis entré, kaffe/brød 20 kroner. Foredraget arrangeres i samarbejde mellem menighedsrådene i Hellevad-Ørum og Klokkerholm Borgerforening.

Tidligere sognepræst i Hellevad-Ørum, Ole Skov Thomsen, har siden han gik på efterløn for to år siden haft lejlighed til at fordybe sig i en gammel interesse, nemlig maleri og kunsthistorie. Vi har bedt ham fortælle herom blandt andet om forholdet mellem kunst, tro og eksistens. Undervejs viser han nogle af sine billeder, heriblandt ældreportrætter, blomstermotiver og landskabsbilleder, og han fortæller om de overvejelser han som maler står overfor i forbindelse med tilblivelsen.

Midvinteren nærmere sig. 2. februar er dagen, hvor vi er nået halvvejs igennem vinteren, og hvor man i traditionen har gjort forrådet op.

Kirkekoret ved Hellevad og Ørum Kirker synger midvinteren i møde med en lyskoncert, hvor der bliver sunget en række sange om lyset, spillet musik for trompet og orgel, og læst tekster fra Biblen om lyset. Derudover fællessalmer hvor alle kan synge med. Koncerten ledes af organist Lasse Christensen, som dirigerer koret og spiller på orglet. Viggo Theilgaard medvirker på trompet.

Kyndelmisse, som betyder lysmesse, har både kristne og folkelige rødder. På den ene side mindes man Marias renselse, på den anden side markerer man midvinter. Den kristne kyndelmisse er relateret til begivenheden omkring Mariæ Renselsesdag og fremvisningen af Jesus i templet, hvor Simeon kalder ham for verdens lys. Den folkelige kyndelmisse markerer vinterens midte. Bønderne forbandt dagen med mange ritualer og vejrvarsler, og det hed sig, at man skulle helst have halvdelen af vinterforrådet tilbage for at kunne klare sig. Man afholdte også Kjørmes-gilder, hvilket er en tradition, som kendes fra 1600-tallet, men muligvis er endnu ældre.

Koncerten afholdes torsdag den 30. januar i Ørum Kirke klokken 19, og der er gratis entré.

Vær velkommen, Herrens år, Champagnegaloppen og Pomp and Circumstance. Der bliver spillet for fuld musik, når Brønderslev Harmoniorkester spiller nytårskoncert i Hellevad Kirke. Programmet bliver festligt, folkeligt og flot, og der bliver også mulighed til at synge med på et par af numrene. Til lejligheden er der ovenikøbet skrevet en sang.

Brønderslev Harmoniorkester består af 30 musikere i alderen 19 til 80 år. De spiller et bredt repertoire fra den klassiske musik til den populære musik. Orkesteret ledes af dirigent Mogens B.B. Jensen, og spiller årligt en del koncerter, som trækker fulde huse. De sætter en ære i at underholder på bedste vis med musik og sjove indslag. Der er således lagt op til en festlig nytårskoncert i Hellevad Kirke, tirsdag en 28. januar klokken 19, hvor alle er velkomne. Der er fri entre til koncerten og efterfølgende er Klokkerholm Borgerforening vært ved kransekage og boblevand.

Drømmer du om at tage på pilgrimsvandring? Hvad kræver det at tage en måned ud af kalenderen, for blot at vandre på en pilgrimsrute?

Mona Kristensen tog i 2009 på pilgrimsvandring på den ældgamle pilgrimsrude El Camino Francaise i Nordspanien. Hun havde samme år sølvbryllup med sin mand, Klaus, og i stedet for at arrangere en stor fest, besluttede de sig for at fejre denne begivenhed med en vandring på cirka 800 kilometer.

Mona og Klaus vandrede i 35 dage fra den fransk-spanske grænse i Pyrenæerne vestover mod Atlanterhavskysten til Santiago de Compostella. Hun vil fortælle om sine overvejelser og baggrund for at tage på pilgrimsvandring, forberedelser dertil, både de mentale og fysiske. Hun indleder med at fortælle om den historiske baggrund for, at Santiago de Compostella allerede omkring 800-tallet blev et mål for kristne pilgrimme i Europa. Selve vandringen præsenteres i billeder via power-point. Foredraget rundes af med hvordan det var at komme hjem efter 35 dages vandring, hvor de ikke var i kontakt med omverdenen, andet end med de mennesker, de mødte på deres vej.

Foredraget finder sted tirsdag den 14. januar 2020 i Konfirmandstuen, Bredkærsvej 22, Klokkerholm, klokken 19. Der er gratis entré. Arrangementet finder sted i samarbejde med Klokkerholm Borgerforening.