Regeringen har den 23. marts 2020 meddelt, at de indførte tiltag mod coronavirus forlænges indtil videre til og med Anden påskedag, den 13. april 2020. Dette gælder også for Den Danske Folkekirke, hvor alle gudstjenester aflyses foreløbig til og med 13. april, og dermed er alle påskens gudstjenester aflyst.
Desuden er alle konfirmationer i Danmark frem til pinse også aflyst. Nye datoer for konfirmationer i Hellevad og Ørum Kirker er den 29. og 30. august. Andre aktiviteter som konfirmationsundervisning, børnekor og babysalmesang er ligeledes aflyst.
Alle kirker er desuden også lukket for besøgende. Begravelser kan stadig gennemføres, men med begrænset antal deltagere.
På kirkernes hjemmeside kan man holde sig orientering om, hvornår vi igen åbner kirkerne og holder gudstjenester.