Højskolesang og 100 salmer
Sangaften med højskolesangbogen og 100 salmer.
KLOKKERHOLM: Jens Nielsen og Anette Bilde Jacobsen spiller og synger op til fællessang tirsdag den 9. oktober kl. 19 i Konfirmandstuen i Klokkerholm. Der synges kendte og elskede sange fra Højskolesangbogen, men også nye salmer fra salmebogstillægget '100 salmer', som udkom i 2016.
Jens Nielsen er uddannet i almen musikpædagog fra Nordjysk Musikkonservatorium i 1993, og har arbejdet som højskolelærer på Haslev Udvidede Højskole, musikskoleleder i Sæby, organist i Voer og Agersted Kirker, og arbejder i dag som kirkemusiker i Brønderslev Kirke.
Anette Bilde Jacobsen er læreruddannet, har arbejdet som kirkesanger og kirke- og kulturmedarbejder i Hørby-Badskær, og er i dag ansat som lærer på Agersted Friskole.
Arrangementet arrangeres i samarbejde med menighedsrådene i Hellevad og Ørum Sogne og Klokkerholm Borgerforening. Der er gratis entré.
FAKTA:
Tirsdag den 9. oktober 2018 klokken 19.00 i Konfirmandstuen, Bredkærsvej 22, Klokkerholm. Gratis entré.