broendlundstien

Endnu en ny sti ser dagens lys i Klokkerholm

broendlundstienSøndag den 21.10 kl. 14 er der indvielse af Brøndlundstien i Klokkerholm.

Indvielsen starter ved KIF klubhus.

Denne gang er arbejdet med stiens tilrettelæggelse sket i samarbejde med Stigruppen under Byen i Landskabet, løbegruppen under KIF og Brønderslev kommune.

 

 Søndag den 21.10 kl. 14 er der indvielse af Brøndlundstien i Klokkerholm.

Indvielsen starter ved KIF klubhus.

Denne gang er arbejdet med stiens tilrettelæggelse sket i samarbejde med Stigruppen under Byen i Landskabet, løbegruppen under KIF og Brønderslev kommune

Stien er en del af netværket ”Tour de landdistrikt” Dette netværk kommer til at bestå af 23 stier i vores kommune – alle tilrettelagt i de mindre byer. Formålet med etableringen af stinetværket er bl. a. at øge sammenholdet i byerne, udbrede kendskabet til vigtigheden og udbrede landdistriktets kvaliteter til kommunens øvrige befolkning.
Stien bliver desuden en del af hjertestierne i Danmark. Når der opsættes skilte på ruten, kommer der et lille logo fra Hjerteforeningen på siden.

Projekt Tour de Landdistrikt er støtte med 250.000 fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet pulje og LAG Brønderselv og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Brøndlundstien er navnet på den nye rute, som forbinder Hellevadvej og Brøndlundvej. Ruten er en del af den gamle kirkesti til Hellevad kirke. På vej op over markområdet går man forbi Bjerghøjen – en velbevaret gravhøj. Gravhøjen er en Rundhøj med stenbygget grav fra Oldtiden (3950 f. Kr. – 501 f. Kr.) Disse blev som Bjerghøje er placeret på markante og højtbeliggende steder i landskabet. Her blev de døde begravet i egekister med en stor tørvebygget høj over.

Midt på ruten er der et fint kig mod syd mod Aalborg, inden man når til ”Sognefogedgården”. Sognefogeden var tidligere en vigtig person i lokalsamfundet. Af sognefogedens opgaver kan nævnes: det politimæssige, lægdsmand, pantefoged, registrator af mindre dødsboer, giftefoged m. m.
Ruten fører forbi Klokkerholm fodboldgolf for herefter at slutte ved KIF klubhus.

Brøndlundruten indvies kl. 14, hvorefter turen afprøves. Efter gåturen er der gratis kaffe og sunde kager v/løbeklubben, som gerne vil fortælle om deres klub. Der løbes to gange om ugen, og man kan bare møde op.

Da der er vandrefestival i uge 42 vil der selvfølgelig være mulighed for også at gå de to andre ruter: Møllesøen og Gravhøjsporet.

Stiudvalget
Byen i Landskabet