Dronninglund Sparekasses Kulturpris 2007 er tildelt keramiker Jette Abildgård, Klokkerholm.
Kulturprisen 2007 tildeles Jette Abildgård, som er idé og initiativtager til påskeudstillingen på Dronninglund Slot, der netop har været afholdt for 18. gang. Med på udstillingen i år, var foruden Jette selv, lokale kunstnere som Maler Elisabeth Asli, Dronninglund. Maler Hans-Jørn Hessner, Dronninglund. (begge har været med alle årene) Maler Rikke Nygaard, Tversted Strand. Maler Hanne Tang, Dronninglund. Maler Magrethe Christensen, Vodskov. og Maler Poul Esting, Stubbekøbing. som tidligere har haft galleri i Sørå.
Jette Abildgård modtager også kulturprisen for sit store arbejde og arrangement med Dronninglund Kunstcenter. Jette har været den kunstneriske leder, siden “Fonden for Dronninglund Kunstcenter” overtog kunstcenteret i 2001 efter Tvind.
Jette er født i Ålborg og er 58 år, hun flyttede til Klokkerholm i 1973 hvor hun blev lærer på Klokkerholm Skole, og har væeret lærer her siden. Hun har dog haft orlov de sidste par år.
Jette har sit keramikværksted på Hornshøjvej 36 i Klokkerholm. Her arbejder hun med ler og glasur. Hun laver utrolig smukke ting som, skåle, billeder og skulpturer. Du kan se mere på Jette Abildgårds egen hjemmeside her.
Kulturprisen overrækkes på det ene af Dronninglund Sparekasses garantmøder den 25. april 2007.
Udover æren følger også en erindringsgave og en check på 10.000 kr.