Tag-arkiv: Klokkerholm Borgerforening

Få en nICE oplevelse i Klokkerholm

Få en nICE oplevelse i Klokkerholm

 

Mejeriejer N.H. Lindhardt gæster Konfirmandstuen i Klokkerholm med et foredrag om Ryå Is, og vil – efter eget udsagn – på en lun og humoristisk måde fortælle om "dansk mejeribrug fra Biblens tid til i morgen". Han vil starte med at fortælle, om hvor hans familie og han selv stammer fra, hvorefter han kommer ind på mejerifagets historie fra Det Gamle Testamente til i dag. Til sidst en fortælling om hvad der i dag bliver produceret på Aabybro Mejeri, heriblandt den prisbelønnet energitæt is, som Aabybro Mejeri var de første der startede med i 2001, og de udfordringer det har givet.

 

Aabybro Mejeri er gennem årene blevet hædret med en lang række medaljer og priser under N. H. Lindhardt, heriblandt flere guldmedaljer. For største islagkage blev mejeriet optaget i Guinness Rekordbog i 2001-udgaven.

 

N.H. Lindhardt er uddannet mejeriet og mejeritekniker fra Dalum Mejeriskole, derudover merkonom og har eksamen i erhvervsøkonomi. Han har arbejdet på flere danske og udenlandske mejerier, og rejst for Udenrigsministeriet. I 1968 kom han til Aabybro Mejeri med hans forældre, og sammen med sin familie startede produktion af Ryå Is i 1990.

 

N.H. Lindhardt har desuden været aktiv som bestyrelsesmedlem i Nordjysk Mejeristforening og Foreningen Danmarks Privatmejerier og en flittig foredragsholder med forskellige emner.

 

Der vil selvfølgelig være mulighed for at stille spørgsmål efter foredraget, samt at prøvesmage Ryå Is. Desuden medbringer han fromage til kaffen. Foredraget afholdes torsdag den 1. november 2018 klokken 19 i Konfirmandstuen, Bredkærsvej 22, Klokkerholm.

 

Arrangementet foregår i samarbejde mellem Hellevad og Ørum Sognes Menighedsråd og Klokkerholm Borgerforening.