Klokkerholm Borgerforenings Sct. Hans bål ved Møllesøen havde vejret med sig i år.
Solen skinnede og der var næsten ingen vind. Bålet som var anbragt ud til vandkanten var knastørt, og var antændt på et øjeblik. Båltalen blev holdt af Byrådsmedlem Eskild Sloth Andersen. Til fællessang spillede Bjarne Jensen på harmonika.
Det var i det hele taget en flot aften med mange fremmødte.