adt-110909-dsc_0012

Så åbner vores nye købmandsbutik

adt-110909-dsc_0012Så bliver spændingen snart udløst og hele Klokkerholm kan fremover handle i en topmoderne købmandsbutik.
”Vi glæder os til at byde indenfor og vise det utroligt flotte resultat frem,” siger en stolt købmand Martin Kjærsgaard.

Den 13. September er der Åbent hus i den nye SuperBest fra kl. 19-22. 

Så bliver spændingen snart udløst og hele Klokkerholm kan fremover handle i en topmoderne købmandsbutik. ”Vi glæder os til at byde indenfor og vise det utroligt flotte resultat frem,” siger en stolt købmand Martin Kjærsgaard.

Den 13. September er der Åbent hus i den nye SuperBest fra kl. 19-22. ”Arrangementet er for alle, og ja, vi mener alle lige fra familie, venner, forretningsforbindelser til de vigtigste, som naturligvis er vores kunder, så det bliver en aften for hele Klokkerholm.

Butikken er på 1000 kvm, hvilket er en betragtelig forøgelse af arealet i forhold til den gamle butik på Borgergade. Det har også givet plads til mange nye varenumre og flere specialvaregrupper, bl.a. økologiske og glutenfri varer. Der bliver en delikatesseafdeling med mange frisklavede, lækre delikatesser, salatbar og mulighed for ”mad ud af huset”.

”Det store køle/fryseanlæg til frost og kølevarer er freon-frit og på den måde co2-venligt,” fortæller Martin, der også er opmærksom på at holde strømforbruget på et fornuftigt plan ved bl.a. at vælge lukkede køleskabe til  den nye butik.

Den 14. September er den officielle åbningsdag, hvor snoren bliver klippet kl. 7.00 og handlen skydes i gang lige indtil kl. 21.00.

Åbningstiderne vil fremover være fra kl. 8 til 21 alle syv dage om ugen.