Statens kunstfond, Statens Kunstråd og DR udlover i et medieprojekt 3 kunstværker til 3 forskellige steder i Danmark. Vel og mærke kunst for 1.000.000 kr. pr. kunstværk.
Statens kunstfond, Statens Kunstråd og DR udlover i et medieprojekt 3 kunstværker til 3 forskellige steder i Danmark. Vel og mærke kunst for 1.000.000 kr. pr. kunstværk.
DR vil med en række programmer og indslag i tv, radio og på net dække forløbet frem til valget af danskernes 3 nye kunstværker. Dette vil foregå med lokale historier på P4 til landsdækkende tv, hvilket vil betyde, at vi endnu engang kan få Klokkerholm sat på dagsordenen i medierne.
Og selvfølgelig har Klokkerholm det helt perfekte sted til et sådan kunstværk.
Vi skal bare lige finde ud af, hvor det gør sig bedst
• Er det en lysinstallation, som en del af byportalen?
• Er det et kunstværk midt i søen?
• Er det kunstoplevelser langs stisystemet?
• Er det kunst på parkeringspladsen ved Byrhøj?
• Er det….
Vi vil i bestyrelsen tage os af alt det praktiske, men vi vil kraftigt opfordre alle arbejdsgrupper til at medtænke denne mulighed i deres projekt.
Det behøver ikke at være i arbejdsgrupperne ideerne opstår. Måske sidder en af jer med en ualmindelig god ide, og så skal den naturligvis frem i lyset, selv om der ikke er holdt møde i arbejdsgruppen.
Mail jeres forslag med en beskrivelse til susanne.jensen57@skolekom.dk senest d. 18. marts
DR’s tidsplan for projektet er følgende:
• 21/3 til 25/4 Mulighed for at indstille et sted til kunst (vi vil fra bestyrelsen lave denne indstilling på baggrund af jeres forslag)
• 2/5 Udskillelsesprocessen er i gang. Projektgruppen udvælger 9 steder
• 4/5 Juryen tager på tur til de 9 indstillede steder
• 31/5 De 3 vindere kåres
• 11/6 De 3 steder præsenteres for skitser, som grupperne kan vælge imellem
• 30/10 Den store åbning
DR’s planlagte mediedækning i foråret:
• P4’s ni regioner – opdyrker de lokale historier og udforsker de steder, som er indstillet.
• DR1’s Aftenshowet – løfter det op på et landsdækkende plan
• P1 serie på 4 programmer, der blander historier og personer fra den aktuelle proces.
• De eksisterende programmer på DR K, DR2, P1 og P2 følger projektet med indslag og temaer.
Venlig hilsen
På bestyrelsens vegne
Susanne Jensen