Pilgrimsvandring – Et frikvarter til livet

Drømmer du om at tage på pilgrimsvandring? Hvad kræver det at tage en måned ud af kalenderen, for blot at vandre på en pilgrimsrute?

Mona Kristensen tog i 2009 på pilgrimsvandring på den ældgamle pilgrimsrude El Camino Francaise i Nordspanien. Hun havde samme år sølvbryllup med sin mand, Klaus, og i stedet for at arrangere en stor fest, besluttede de sig for at fejre denne begivenhed med en vandring på cirka 800 kilometer.

Mona og Klaus vandrede i 35 dage fra den fransk-spanske grænse i Pyrenæerne vestover mod Atlanterhavskysten til Santiago de Compostella. Hun vil fortælle om sine overvejelser og baggrund for at tage på pilgrimsvandring, forberedelser dertil, både de mentale og fysiske. Hun indleder med at fortælle om den historiske baggrund for, at Santiago de Compostella allerede omkring 800-tallet blev et mål for kristne pilgrimme i Europa. Selve vandringen præsenteres i billeder via power-point. Foredraget rundes af med hvordan det var at komme hjem efter 35 dages vandring, hvor de ikke var i kontakt med omverdenen, andet end med de mennesker, de mødte på deres vej.

Foredraget finder sted tirsdag den 14. januar 2020 i Konfirmandstuen, Bredkærsvej 22, Klokkerholm, klokken 19. Der er gratis entré. Arrangementet finder sted i samarbejde med Klokkerholm Borgerforening.