Kultursamvirke

Kultursamvirke Brønderslev

KultursamvirkeInvitation til deltagelse i Kulturfestival 2011

Kultursamvirke Brønderslev har som hovedopgave at fremme, højne og synliggøre kulturen i vores kommune. Det har vi bl.a. gjort ved at afvikle kulturuger, hvor der i en hel uge og spredt over hele kommunen blev gennemført en række spændende arrangementer, der tilsammen viste noget af alt det, der foregår.

Invitation til deltagelse i Kulturfestival 2011

Kultursamvirke Brønderslev har som hovedopgave at fremme, højne og synliggøre kulturen i vores kommune. Det har vi bl.a. gjort ved at afvikle kulturuger, hvor der i en hel uge og spredt over hele kommunen blev gennemført en række spændende arrangementer, der tilsammen viste noget af alt det, der foregår.

Det har været godt, for det er vigtigt, at vi med jævne mellemrum viser, hvad der foregår på det kulturelle område.

Sidste valgte vi at gribe det an på en lidt anden måde.

I stedet for en kulturuge lavede vi Kulturfestival, hvor vi samlede et stort antal aktiviteter på et lille område. Det blev en pæn succes med stor deltagelse og mange gæster. Derfor har vi besluttet at gentage kulturfestivalen i år. Vi vil gerne gøre den endnu større og desuden afvikle den over to dage. Det er et meget stort arbejde at stable en festival på benene, og flere gav sidste år udtryk for, at en enkelt dag er for lidt. Vi håber, vi også i år kan opnå en intim og intens stemning, hvor der konstant vil være nye oplevelser, og hvor det vil være muligt at få en række oplevelser på det samme sted. Kulturfestivalen skal også i år være en manifestation, der viser kulturlivets kvalitet og bredde, og den skal eksponere kommunens kulturliv over for borgerne og omverdenen.

Kort om festivalen 2011

Den afvikles lørdag/søndag den 5. og 6. november kl. 11 – 17 i Gingebygningen i Brønderslev.
Den skal sætte fokus på udøvende kunst og kultur forankret i Brønderslev Kommune, og den skal vise resultater af foreningers, gruppers og enkeltpersoners arbejde. Den skal desuden give gæsterne mulighed for at stifte nærmere bekendtskab med kunsten og kulturen på arbejdende værksteder og workshops. Den skal altså i høj grad forsøge at synliggøre de kulturelle tilbud over for borgerne.

Forslag til aktiviteter

Scenekunst: Teater (revy, børneforestilling, drama). Dans (fra moderne performance til folkedans).
Opera og operette. Artistisk optræden.
Musik: Musikskole, sangkor, kirkekor, lokale orkestre (rock, klassisk, jazz)
Billedkunst: Udstillinger af værker af lokale kunstnere (maleri, skulptur, foto)
Arbejdende værksteder: Maleri, skulptur, pileflet, knive, smykker, keramik, uld og meget andet
Kunstmarked: Salgsboder med kunsthåndværk, billedkunst, skulpturer, husflid m.m.
Workshops: Keramik, skulptur, maleri, husflid, pileflet, lege
Foredrag/oplæsning: Præsentation af kunst og litteratur. Fortællehjørne.
Børneaktiviteter: Nye og gamle lege, workshops.
Historie: Museer og lokalhistoriske arkiver.

Økonomi

Det er gratis at deltage, og vi sørger for omfattende markedsføring.
Vi vil gerne have dig/jer med
Som det fremgår af ovennævnte, er der tale om et større arrangement, hvor der er brug for alle gode kræfter. Det er her du eller din forening/institution kommer ind i billedet. Vi håber, du/I er blevet interesseret i at medvirke. Hvis det er tilfældet, kan tilmelding ske senest den 7. oktober til formanden eller til næstformand Petra Skovholm på tlf. 98861703 eller på mail til: petras@mail.dk. Her kan du også få yderligere oplysninger. Se i øvrigt hjemmesiden: www.kultursamvirke-bronderslev.dk

Orienterende møde

holdes tirsdag den 20. september kl. 16-18 i Gingebygningen, Godsbanegade 20, Brønderslev.
På gensyn til Kulturfestival 2011                                                        
                                                            Med venlig hilsen
                                                            Jørgen Ingvardsen