Hellevad Kirke i ministørrelse
Menighedsrådet ved Hellevad Kirke fået lavet en lille model af kirken. Modellen er bygget af Ejnar Kristensen, som bor i Klokkerholm. Han har også bygget kirkeskibet ‘Fregatten Jylland’, som hænger i kirken, og er desuden medlem af menighedsrådet.
Modelkirken kan blandt andet bruges i forskellige sammenhæng, hvor kirken deltager, fx til byfesten, hvor kirken har deltaget i flere omgange.
– Plejehjemmet Hellevadlund har også en model af kirken, som vi har lånt i forbindelse byfesten i Klokkerholm. Den har været et godt blikfang for kirkens stand, fortæller organist Lasse Christensen.
– Vi deltager også i år. Vores stand vil rumme tryksager om de forskellige tilbud, som kirken har, opslagstavle med billeder fra kirkens aktiviteter, og et brætspil-bord med tre gamle spil: Mølle, Dam og Ludo. Derudover kan man få en samtale med os, fortæller Lasse Christensen.
Modellen står udstillet ved siden af prædikestolen i Hellevad Kirke.