anna_grue_lille

Forfatteren Anna Grue i Klokkerholm

anna_grue_lilleKendt forfatter møder læserne i Klokkerholm

Nu kan alle interesserede møde forfatteren Anna Grue i Klokkerholm Hallen torsdag 14. juni kl. 19-21 – pris 50 kr.. Billetter kan købes på biblioteket og i bogbussen.

Kendt forfatter møder læserne i Klokkerholm

Nu kan alle interesserede møde forfatteren Anna Grue i Klokkerholm Hallen torsdag 14. juni kl. 19-21 – pris 50 kr.. Billetter kan købes på biblioteket og i bogbussen.

Den populære forfatter Anna Grue er især kendt for sine krimier om privatdetektiven Dan Sommerdahl, og fjerde bind i serien ”Den skaldede detektiv” kender især borgerne i Klokkerholm.

100 gratis eksemplarer af bogen har Sparekassen Vendsyssels Fond sponsoreret til udlevering i byen som en del af bogbusprojektet ”Klokkerholm læser sammen”.

Forfatteren Anna GrueAnna Grue er selv en ivrig læser og elsker især de engelske krimier, der efter hendes mening er fyldt med lune og empati. I hendes foredrag fortæller hun om inspirationen og kunsten at skrive en krimiserie med skumle og veldrejede krimiplots, samt hvordan hun i det hele taget arbejder som forfatter. Hun glæder sig til at møde sine læsere, og der venter alle en god og underholdende aften i selskab med en af Danmarks mest populære krimiforfattere. Anna Grue hjemmeside www.annagrue.dk

En hel landsby læser den samme bog og møder forfatteren er finalen på bogbusprojektet, hvor biblioteket sætter fokus på Klokkerholm. Udover bogbussens normale holdetider i byen 2 gange om ugen, har borgerne i Klokkerholm kunnet opleve:

– bogcafe for voksne, – bogbussen på Klokkerholm messen – samarbejde med besøgsvenner– husstandsomdeling af Bogen Kommer folder – SpotON plakater overalt i byen – besøg hos kommunale og private dagplejere – biblioteksorientering for 7. klasse –besøg af Støvsugerdragen i børnehaven –

Ideen med SpotON Klokkerholm har været at give en bestemt by i en bestemt periode en masse ekstra aktiviteter omkring bogbussen og biblioteket. ”Vores mål har været at få nye samarbejdspartnere, lære byen godt at kende, og at vi som personale kommer ud af bogbussen og møder vores brugere og fortæller om vores tilbud. Vi håber, at folk der bor i Klokkerholm har fået en masse gode oplevelser, så vi er en endnu større del af det aktive liv, der er i byen. Det er vores ønske at bogbussen kan støtte op om de borgere og ildsjæle, der er med til at skabe det gode liv i landområderne”, udtaler bibliotekschef Bente Kristoffersen.

SpotON Klokkerholm er en del af det 2-årige projekt ”Det gode liv i landområderne- udvikling af mobile biblioteker”, støttet af styrelsen for Bibliotek og Medier. Her arbejder Brønderslev Bibliotek sammen med 6 andre biblioteker i Danmark på at videreudvikle mobile biblioteker i forhold til moderne biblioteksbetjening og se på nye måder at bruge bogbussen i de store landkommuner. Et projekt der forhåbentlig kan give nye ideer og veje i den fremtidige betjening ude i lokalområderne.

Med venlig hilsen
Krestine Houkjær Pedersen,
Brønderslev Bibliotek