De havde evner for husarbejdet og familien, men ikke nervesystem til præstegerningen, mente man for 70 år siden. I dag er kvindelige præster klart i overtal i Folkekirken. Forfatter Esther Rützou kommer til Klokkerholm torsdag den 7. marts og fortæller om de første kvindelige præster i Danmark.

Den 28. april 1948 gør biskoppen i Odense sig store anstrengelser for at bilde sig selv og andre ind, at det, han skal til at foretage sig, er helt dagligdags. Slet ikke sensationelt. Slet ikke historisk. Bare endnu en dag på kontoret. Men den er der ingen, der hopper på – heller ikke ham selv.

For allerede længe før, det går løs, er Odense Domkirke proppet. Og udenfor på gaden står odenseanere på tæer for at se, når de kommer forbi. De tre kvinder, som om lidt vil blive de første kvindelige præster i Den Danske Folkekirke.

Flere af Odenses skoler holder lukket, så eleverne kan komme hen og opleve historiens vingesus. Pressen er mødt talrigt op. Fotograferne er klar, og mangler bare at få at vide, hvor i kirken de må være.
De må overhovedet ikke komme ind i kirken, svarer biskoppen. – Det her er ikke en forestilling. Det er en ordination. En ganske almindelig ordination!

Det irriterer både biskop og de tre ordinander at medlemmer fra Dansk Kvindesamfund har fået møvet sig ind på de forreste bænke i domkirken. For det her er altså ikke et spørgsmål om ligestilling. Det er et teologisk anliggende.

Forud for begivenheden har der været en livlig diskussion – ja nærmest skænderier – mellem tilhængere og modstandere af kvindelige præster. Der er åbenbart rigtig mange måder at læse bibelen på. Paulus er naturligvis blevet citeret flittigt. Kvinder skal tie i forsamlinger, det står i Paulus’ breve til Korinterne. Fortalerne for kvindelige præster spørger drilsk, om modstanderne da også kræver, at kvinder har slør på, når de beder. Det foreskriver Paulus nemlig også. Og modstanderne svarer igen ved at henvise til, at Jesus selv kun valgte mænd som apostle, og at det i øvrigt er imod kirkens tradition med kvindelige præster. Ja, bølgerne gik højt. Over 500 præster truede med at sige op, hvis loven, der tillod kvindelige præster, bliver vedtaget.
Men vedtaget bliver den alligevel, og ingen sagde op. Ordinationen af de kvindelige præster var ikke bare de første i Danmark, men i verden.

Siden biskop Øllgaard havde sagde ja til at ordinere Johanne Andersen, Ruth Vermehen og Edith Brenneche Pedersen, modtog han hadefulde anonyme trusselsbreve. Han har set sig selv omtalt hånligt i artikler og læserbreve. Han ved, at adskillige af præsterne i hans eget stift vil udeblive fra domkirken og således demonstrativt tage afstand fra deres biskop.

Alligevel skridter han roligt hen mod domkirken fulgt af de tre ordinander. For ham er sagen klar. Der er intet i det nye testamente, der taler imod kvindelige præster. Da Jesus genopstod påskemorgen, viste han sig først for kvinderne, og sendte dem hen for at fortælle om det til de øvrige disciple. Hvis Jesus selv kunne bruge kvinder til at forkynde sin opstandelse, så kunne biskop Øllgaard også.

Fortæller og forfatter Ester Rützou kommer dybere ned i emnet og begivenheden 70 år siden. Det sker torsdag den 7. marts i Konfirmandstuen i Klokkerholm kl. 19, der er gratis adgang. Undervejs serveres kaffe og brød. Arrangementet arrangeres i samarbejde med menighedsrådene i Hellevad og Ørum Sogne og Klokkerholm Borgerforening.