Borgerforeningen Maj 2008

 

 

Generalforsamling

 

På vores generalforsamling var der genvalg til bestyrelsen og ved den efterfølgende konstituering blev posterne fordelt som de var før generalforsamlingen.

 

Erhvervsnyt

 

Klokkerholm har fået en ny butik – ikke på “strøget” men ude i de smukke bakker nord for byen – det er Ellen der har åbnet butik “Holmenlund brud og fest” med festtøj og brudekjoler på Larsgaardsvej 5. Ellen samarbejder med en andet kendt Klokkerholm firma Fest eliten og en ny spiller på banen Freelance fotograf Claus Elversøe Hellevadvej 10. Sammen kan de klare bryllupsfesten eller hvad der ønskes fejret. Se mere på hjemmesiderne www.holmenlundbrud.dk www.festeliten.dk og www.elversoe.dk – men pas på man kan let blive fristet!

 

Friluftsgudstieneste

 

2. pinsedag holdes Hellevad og ørum Kirker en fælles friluftsgudstjeneste ved Klokkerholm Møllesø kl. 14 – det bliver på arealet ved bålpladsen op imod Alleruvej, så alle har mulighed for at være med uden at skulle forcere bakkerne omkring Søen.

 

Kommende arrangementer

 

Rent trav omkring Klokkerholm Møllesø er flyttet til torsdag den 8. maj – vi mødes kl. 19 ved fisketrappen – og går en fælles tur omkring Møllesøen og indsamler papir m.m. Efter turen vil Borgerforeningen sørge for kaffe og brød til alle der deltager.

 

Forårsmarked afholdes på P-pladsen ved SuperBest lørdag den 17 maj kl. 8.00 til 12.00. Markedet starter med gratis morgenkaffe og rundstykker – sponseret af Sparekassen Vendsyssel.

Som noget nyt i år kommer Brønderslev Kommunes teknik og miljøudvalg. De er på markedet fra kl.9 til 10 og alle har mulighed for at komme og møde udvalgsformand Karsten Frederiksen + vej formand m.fl. Så har du ønsker til disse omkring veje, friarealer m.m. har du muligheden for at drøfte dem direkte – udvalget kan ikke love noget på dagen, men tage ønsker og forslag med hjem. Dette initiativ erstatter et møde der sidste år blev holdt på Beboerhuset omkring de samme emner.

SuperBest har købt masser af sommerblomster, jord m.m. som sælges til markedspriser og der bliver boder fra en række andre bl.a. cykeldele, krukker og haveflis.

 

Hundelort

På vores generalforsamling blev ovenstående drøftet og flere var utilfredse med at de jævnligt møder hundelort på fortovene i Klokkerholm – og stadion blev også nævnt. Vi blev opfordret til at gøre noget ved sagen – så hermed er der sendt en bøn til hundeejerne om at rydde op når der luftes hund.

Infokanalen på fællesantennen

Efter mange år som redaktører af kanalen stopper Lisbeth og Finn Thirup. Fra l maj er det Lone Andersen Borgergade 30 der varetager nyhederne på kanalen. Så husk at give hende besked om arrangementer i Klokkerholm. Denne opfordring gælder også byens hjemmeside www.klokkerholminfo.dk som også er glad for info om arrangementer og nyheder fra byen.

Gratis motion

Der er også i år fælles motion i Klokkerholm – mandag cykler vi fra Kirkepladsen kl. 19.00 – turen varer ca. l time og der er flere muligheder for at afkorte turen undervejs, så den bliver en passende længde for dig.

Tirsdag går vi fra Beboerhuset Klintevej 8 også kl. 19.00.

Begge dele er gratis – så kom og få lidt socialt samvær og en god samvittighed.

Og til slut – husk at Rent traver flyttet til torsdag den 8 maj og alle er velkomne til forårs marked med boder og trailersalg

Venlig hilsen

Bestyrelsen for Klokkerholm Borgerforening