I den stille uge byder Hellevad og Ørum Kirker på en række gudstjenester, hvor æggejagt, fællesspisning, meditativ orgelmusik og opstandelse går hånd i hånd.
KLOKKERHOLM/ØRUM: Påskeugen indledes med en familiegudstjeneste palmesøndag i Hellevad Kirke, hvor korskolen medvirker, og hvor børnene på festlig vis bærer palmegrene ind i kirken. Gudstjenesten er tilrettelagt med flere gængse salmer, nadver og læsninger fra Bibelen på nudansk. Efter gudstjenesten arrangeres der en hyggelig æggejagt på kirkegården for hele familien.
Skærtorsdag er nadverens dag, hvor måltidet og fællesskabet omkring bordet er i centrum. Menighedsrådet inviterer til fællesspisning som begynder med en måltidsgudstjeneste i Ørum Kirke med efterfølgende aftensmad i Ørum Kultur- og Forsamlingshus. Der er tilmelding til fællesspisningen via kirkens hjemmeside. Menuen er lammesteg, men med mulighed for frikadeller eller en vegetarret.
I Hellevad Kirke markeres langfredagens begivenheder med en passionsgudstjeneste i den niende time, som er om eftermiddagen klokken femten, hvor Jesus ifølge skrifterne døde på korset. Der læses uddrag fra Lidelseshistorien.
Sognepræst Sandra Fossdal Nielsen er liturg, og organist Lasse Christensen spiller passionsmusik. Han har sammensat et program med forskellige bearbejdelser af salmen Befal du dine veje (på tysk: Herzlich tut mich verlangen). Disse stykker vil fungere som et ritornel – et tilbagevendende motiv – gennem hele gudstjenesten. Alle værker stammer fra den romantiske og senromantiske periode i musikhistorien.
Påskedag kimer kirkeklokken til påskehøjmesse i Hellevad Kirke, og anden påskedag ringes til aftensang i Ørum Kirke.
Bach var begejstret for den smukke melodi
Hans Leo Hassler (1564-1612) står bag melodien til Befal du dine veje, og hans produktion inden for kirkemusikken er ganske omfattende. Han står som en af de førende figurer i overgangen mellem renæssance og barok.
Befal du dine veje er en af tidens store og vægtige melodier, og den er stadig yndet både til gudstjenester og begravelser. J.S. Bach viste også sin begejstring for melodien ved at komponere flere orgelkoraler over den samt indlemme den i både Matthæuspassionen og Juleoratoriet.
Tonalt befinder vi os i en af middelalderens kirketonearter, nemlig den frygiske. Oprindeligt var melodien skrevet mere rytmisk kompliceret, men blev senere forenklet til den form, vi kender i dag.
En stor højtid for kristne og jøder
Oprindeligt var påsken en gammel israelitisk fest fra nomadetiden for foråret og kvægets frugtbarhed. Sidenhen blev festen omtolket som en ihukommelse af udvandringen fra Ægypten, som er en fortælling fra 2. Mosebog, der blev en del af jødisk selvforståelse. Det fortælles dér, at israelitterne forud for udvandringen slagtede et lam. Det blev tilberedt og spist med usyret brød og urter. Lammets blod blev smurt på dørstolperne for at holde dødens engel væk.
Senere blev påsken den vigtigste og ældste kristne højtid, der markerer Jesus’ død og opstandelse. Påskeugen kaldes også ”den stille uge”, ”passionsuge” eller ”dimmeluge”, og betegnelsen dækker ugen før påske, mellem palmesøndag og påskedag.
Hvornår påsken falder hvert år, er baseret på forårsjævndøgn og fuldmåne. Påskedag ligger søndagen efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Denne udregning blev vedtaget ved Kirkemødet i Nicæa i år 325, hvor man også besluttede, at de beregninger, som fastsatte påsken, skulle være lavet af kristne.
