Min storebror har 12 skeer
Birgitte Kassa er medforfatter til børnebogen “Min storebror har 12 skeer” – en børnebog, som hjælper børn, familier og fagfolk til at kunne tale med børn om autisme på en kærlig og konkret måde. Fagligt har Birgitte en baggrund som socialrådgiver og cand.soc, derudover er hun efteruddannet indenfor narrativ familieterapi.
Birgitte vil fortælle om de tegn og den adfærd, som ledte til, at deres søn blev udredt; derudover vil hun fortælle om hverdagen med blandt andet hjemmetræning, og hvorfor, de som familie har prioriteret at have alle tre børn hjemme og arbejde intensivt med børnenes søskendedynamikker.
Tirsdag den 5. september 2023 i Konfirmandstuen kl. 19. Gratis entré (kaffe/brød 20 kr.).