For syvende gang i træk har menighedsrådet i Hellevad og Ørum Sogne uddelt julehjælp. Menighedsrådet ønsker at takke alle, som i løbet af året har bidraget til vores indsamling. Stor tak til Klokkerholm Borgerforening, KFI-fonden (Købmændenes Finansierings Institut) for donationen og Meny Klokkerholm for et godt samarbejde ved uddelingen af julekurvene.
Også tak til Kon-Tur Hjallerup for boggaven og rabatter på gavekort, og tak til Brønderslev Kommune, som har stået for godkendelserne.
Vi håber også til næste jul at kunne få midler nok, til at uddele julehjælp. Ønsker man at støtte julehjælpen, kan man lægge penge i kirkebøsserne. Vi får om kort tid oprettet et MobilePay-nummer, som man vil kunne sende penge til.