Solution Camp i Klokkerholm
En god dag med mange input og debat om muligheder og strategi for Klokkerholm by blev resultatet af arrangementet, som ”Byen i landskabet” havde stillet på benene i lørdags.
En god dag med mange input og debat om
Solution Camp i Klokkerholm
En god dag med mange input og debat om muligheder og strategi for Klokkerholm by blev resultatet af arrangementet, som ”Byen i landskabet” havde stillet på benene i lørdags.
Arrangementet bød på en 6 timer udfordring for mødedeltagerne kun afbrudt af morgenkaffe og frokost.
Åbningen blev foretaget af Jørgen Folkvang, bestyrelsesmedlem i Landdistrikternes fællesråd. Her blev redegjort fra arbejdet i landdistrikternes fællesråd, som primært er understøttet af kommunale medlemsskaber. Landdistrikternes fællesråd arbejder for udvikling, samarbejder og rådgiver det politiske system.(Brønderslev kommune er ikke med i dette samarbejde red.)
Hovedpointen i dette indlæg gik på, at lokal udvikling sagtens kan påvirkes. Specielt på forudsætning af stedbundne værdier og kompetencer i det lokale samfund. Basale rammevilkår: Fysisk bosætning -> erhvervsudvikling/jobskabelse -> tryghed/sundhed ->infrastruktur; tilgængelighed ->uddannelsesmuligheder ->fysisk bosætning. Hvis ikke vi gør noget selv lokalt – sker der ikke noget ovenfra
Efter at åbningen og dagens program var gennemgået, fik alle udvalg mulighed for at præsentere de opnåede resultater siden starten i 2011 samt listet op, hvad der stod på ønskelisten for fremtiden.
Lea Holst Andersen, adjunkt på AAU, var en af hovedtalerne og i øvrigt med fra starten af vores projekt ”Byen i landskabet” med indlægget: Muligheder i Fremtidens landsby.
Klokkerholm ligger i en rigtig god afstand af henholdsvis Aalborg og andre byer som Brønderslev, Frederikshavn og Hjørring, og indeholder bynære rekreative områder og natur. Det er vigtigt at samle funktioner/institutioner lokalt, men ikke blot for Klokkerholm, men også for omegnen. Lea var fortale for et fællesskab med omegnens små lokalsamfund og byer er vigtigt.
Stedbundne ressourcer (hvilke potentialer har vi? – sociale, kultur, natur) skal have rod i ”noget” – nogen skal bære og forankre ideerne.
Er det eks en by med udvikling, er det ikke her, kommunen skal lukke den lokale skole. Her kan samarbejdet på tværs styrke udviklingen. Eksempelvis uddarbejde en fælles vision og støtte hinanden men egen identitet, baggrund og ressourcer.
Det kan være vigtigt at skabe fælles stemme ud i offentligheden. F.eks. skabe intern organisering mellem foreninger, erhverv, institutioner mf og koordinere interesser.
Eks. Tjek evt. SUPERLANDSBYEN, Morsø Kommune
Fremtidens Klokkerholm: – Hvad er klyngens profil? Hvad vil vi brande os på, så vi skiller os ud?
Temaer til diskussion: Byen som leverum (fokus på hverdagslivet), Social kapital og stedets potentialer, netværk og samarbejde.
Hvorfor skal vi forholde os til fremtiden ved Birthe Linddal, sociolog og fremtidsforsker
Udgangspunkter for at møde fremtiden – 3 udsagn:
– alt var bedre i gamle dage
– det nytter alligevel ikke noget at forsøge at ændre verden
– alt er muligt (gennemgribende kollektive og individuelle forandringer)
Hvis viljen er til stede er alt muligt – OGSÅ i Klokkerholm. Vigtigt at bevæge os væk fra den måde, ”vi normalt tænker på”
Det konkrete – kontra det mentale er vigtige fokusområder
Klokkerholm 2025 – hvad ønsker vi os?
– Skabe nyt, der ikke nødvendigvis læner sig op ad historien
– Skabe noget, der peger frem
– Hvilken landsby ønsker fremtidens potentielle besættere?
-Hvordan gør vi det attraktivt – hvad skal der til for at få ”folk til at flytte hjem”?
Sproget skaber også virkeligheden (vores egen italesættelse gør en markant forskel)
Hvordan præger tidens tendenser Klokkerholm?
Landsbyerne kan overleve ved at satse på MODTRENDS (økologi, natur-romantik, G-lokalisering, decentralisering, back to basis, fællesskab – traditioner, homemade, speltmødre, etik, menneskeligt overskud, tid). Det er ikke flertallet – men det er opmærksomhedspunkter unge mennesker går op i.
Hvordan kommer man i nærheden af det, der trækker i byerne?
Hvordan får vi de unge til at vende hjem?
Alt sammen spørgsmål vi er nødt til at stille os selv.
Der skal både være fornuftsbetonede og følelsesbetonende argumenter for at flytte til Klokkerholm
Hvis vi skal udvikle os, skal vi have mod til i en vis grad at gå mod urbaniseringen!
Hvorfor flytte på landet:
• Natur (77 %)
• Attraktive boliger til gode penge (44 %)
• Håbet om fællesskab (33 %)
• Tryghed
• Sundt liv, ren luft, rent vand
I den moderne verden skal vi være professionelle og have ”åben”
Eks:
• De gode historier på Facebook
• God digital infrastruktur
• En ”kan selv ”filosofi
Muligheder mod 2025
Vær et attraktivt alternativ til storbyerne
Vær professionel
Tænk grønt – Tænk natur
Digitaliseringen er muligheder
Det gode liv – fællesskab, tryghed, tid
Udviklingen af de 10 største byer i DK
Stedbundne potentialer
VÆR NOGET UNIKT
Hvad afgør forskellen?
– Tage chancer
– Turde fiaskoer
– Tillid gennem ansigt-ansigt møder
– Turde at tage fællesskabet på sig
– Turde at tage lederskabet på sig i fællesskabet
Du må selv være den forandring, som du ønsker at se i verden.
At være ekstraordinær i fremtiden – kræver en ekstraordinær indsats
Alle foredragsholdernes præsentationer samt noter og liste med ønsker og muligheder ligger på byens dropboks, til brug for udvalgsarbejdet.
Efter en god frokost blev det til workshop. Denne blev styret af Søren Sillesen, som med snilde, fik en brainstorming i gang, og en masse ideer kom på tavlen.
Her kan nævnes:
• Mulighed for at bade i møllesøen • Mangler motionsmuligheder i hallen for 50+ • Beplantning med frugttræer rundt omkring i byen • Byforskønnelse ved at ”åbne op” i beplantning i den nordlige del af byen, evt. kombineret med ide om bålhytte • Er der områder hvor vi mangler social kapital? Plejehjemmet mangler for nuværende et centerråd, med særlig omtanke for beboerne på Hellevadlund (støttegruppe) • Hvad er det egentlig vi vil med Klokkerholm, hvor vil vi hen? Skal vi være en satellitby til Aalborg? • Attraktive byggegrunde – evt. med udsigt, større areal….. • Åbent hus for vores by • Arbejde videre med ideen/mulighederne ved landsbyklynger • Område med kolonihaver • Adgang til fælles industrikøkken – Made in Klokkerholm • Senior bofællesskab, anderledes boformer (alle aldersgrupper) • ”Ressourcepersoner” fra området synlige på hjemmesiden (eks holde foredrag) • Hvordan får vi inddraget vores børnefamilier? • Er det attraktivt at være ung i Klokkerholm? • Struktur med fællesspisning i forbindelse med møder for at tiltrække børnefamilier. Evt. arrangere fælles pasning? • Byens førstehåndsindtryk (eks.vejbelægning) • Fællesbus i Klokkerholm • Samkørsel • Samarbejde med nabobyerne som en fordel (fælles grundlag) og derved opretholde aktiviteter vi ellers vil miste. Kræver at netværket plejes og der skal gøres en ihærdig indsats • Spørge de unge studerende – hvad vil I ha`, når I flytter tilbage til Klokkerholm? • Sende spørgeskema til de unge – spørge dem når de er hjemme ved højtider. • Brande byen på de lokale arbejdspladser (erhvervsforeningen) • Hyre en journalist til at brande byen – charmeoffensiv? Alternativ til at give ideer til, hvordan gør vi det selv • Facebook udvalg – kursus i dette • Rum til kritikere – se det som en drivkraft • Markedsføring på facebook • Strategiproces for Klokkerholm • Ny solutionCamp mhp strategi for Klokkerholm (flere korte møder) • Iværksætter- og innovationsudvalg – netværksgruppe?
Men en strategi for Klokkerholm blev diskuteret en del, og der blev ønske, at vi i den kommende tid arbejder med dette og får et godt oplæg med på næste borgermøde
Der blev også diskuteret, om ikke det var nødvendigt at få et eller flere udvalg til at arbejde med nogle af ovenstående punkter, som ikke naturligt flader ind under de eksisterende udvalg.
Bestyrelsen fik nogle bud med på vejen, og lovede i nær fremtid at tage fat på dette.
Tak til Maj-Britt for rigtigt gode noter.