Info fra Klokkerholm borgerforening om:
Erhvervsnyt – Snerydning – Julemarked – Penge fra Fond – Film om Klokkerholm og Borgermøde – Kvindbjerg Høje – Stiudvalg – Grenpladsen – Julebelysning – Frivillige hænder søges
Info fra Klokkerholm borgerforening.
Du kan hoppe til de forskellige afsnit ved at klikke på disse overskrifter:
Erhvervsnyt – Snerydning – Julemarked – Penge fra Fond – Film om Klokkerholm og Borgermøde – Kvindbjerg Høje – Stiudvalg – Grenpladsen – Julebelysning – Frivillige hænder søges
Vores sponsoraftale med Go’on har udløst en check på 26.640 kr. Penge som hele byen får glæde af. Og vi har fornyet vores aftale for næste år hvor vi får 5 øre for hver liter der tankes på Go’on tanken også når der betales kontant eller med dankort. Så husk at tanke flittigt – så der kommer gode penge til gavn for byen.
Klokkerholm Erhvervsforening arrangerer foredrag med Asger Aamund – med titlen ” Det rige Danmark – vejen tilbage” og med Steen Andreasen AAU med titlen – “Iværksætteri”. Arrangementet er åben for alle og holdes 13 nov. kl. 18.30 i Klokkerholm Hallen. Billetpris er 125 kr. incl. mad. Billetter købes i Sparekassen Vendsyssel.
Vi er glade for igen i år at kunne henvise til Klokkerholm Maskinstation hvis man ønsker en aftale om rydning af fortov m.m. De fortsætter ordningen med en fast pris for hele vinteren. Kontakt Carsten eller Martin på 98284379 hvis du vil vide mere.
Borgerforeningen arrangerer igen i år i samarbejde med KIF gymnastik, julemarked i Klokkerholm Hallen søndag den 2. december fra 12.00 til 16.00 Der er mulighed for at få gratis stand – kontakt Carsten på 98 28 40 40 for dette. Som noget nyt er vores messeudvalg aktive og lover spændende nyt på markedet.
Penge fra Sparekassen Vendsyssels Fond
Borgerforeningen har søgt og fået 2 beløb fra fonden. Vi har fået penge til de 2 telte som vi rejste første gang til Open By Night og som vi og andre foreninger kan bruge fremover. Det er 2 telte på 7 x 14 meter. Desuden har vores messeudvalg søgt og fået penge til professionel materiel til at opstille stande med i Hallen. Det forventes at være klart til vores julemarked, så vores gæster kan få flotte stande med bag og side væg.
Film om Klokkerholm og Borgermøde
Klokkerholm filmen er klar i 2 versioner – en kort der egner sig til brug på smart phones og en længere version til pc / tv brug. Disse præsenteres på Borgermødet den 1. november på Klokkerholm Skole hvor der også vil komme andre interessante emner – se mere på hjemmesiden og i annonce.
Stiudvalget under Byen i Landskabet har sammen med Borgerforeningen fået en byggetilladelse til shelters på Kvindbjerg Høje. Der arbejdes videre med at skaffe penge til at opføre disse.
Udvalget har sammen med Brønderslev Kommune – Tour de landdistrikt og løbeklubben indviet nok 1 sti – Brøndlundstien. Den forbinder Hellevadvej med Brøndlundvej og vil blive opmærket med skilte.
Det er slut på sæsonen på Grenpladsen – sidste åbningsdag er lørdag den 27 okt. Men nøgle kan stadig lånes hos Carsten – Bredkærsvej 15, Carsten – Solbakken 2 eller som noget nyt ved Grundejerforeningen Søparken hos Hans – Søparken 16.
Vi vil henstille til at låne nøglen hvis i har affald og ikke som nogen desværre gør, smider det i træerne udenfor eller på parkeringspladsen ved Møllesøen. Parkeringspladsen er blevet renoveret og Kommunen vil senere tynde bevoksningen ud på arealet, som vi sammen med Byen i Landskabet vil markedsføre som en plads hvor Autocampere kan komme og overnatte på.
Borgerforeningen opsætter julebelysning og sammen med Hellevad Menighedsråd tænder vi dette søndag den 2. december efter gudstjenesten (denne starter 16.30 i Hellevad Kirke og er med deltagelse af spejdere + musikalsk indslag).
Borgerforeningen mangler frivillige hænder til nogle af vores opgaver – vi ønsker hjælp fra 8 som skal udgøre et telthold. De nye telte kræver lidt arbejde når de skal opstilles og til Open by Night fandt vi ud af, at 8 mand vil være passende, specielt når sider skal løftes op. Kontakt en af bestyrelsen, hvis du vil tilbyde hjælp et par gange om året.
Vores fanebærer stopper også, så har du lyst til at videreføre den tradition, at fanen går forest til Sct. Hans optoget, så hører vi gerne fra dig.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen for Klokkerholm Borgerforening