Mange i Klokkerholm er dybt berørt af den tragiske dødsulykke, hvor en buschauffør blev dræbt i et sammenstød med en lastbil.
Chaufføren var Taqi Rasuli bosiddende i Klokkerholm. Han efterlader kone og 4 børn.
Familien, som var fra Afghanistan, kom til Klokkerholm flygtninge i 2001. Taqi gik målrettet i gang med at få lært dansk, og viste stor interesse for at skabe en ny tilværelse i Klokkerholm. Børnene kom i indslusningsklassen, men kunne hurtigt skifte denne ud med Klokkerholm Skole. Undervejs i integrationsforløbet kom Taqi i praktik bl.a. på Sæby Slagteri og hos en murermester.
Selv tog han initiativ til at læse teori og tage køretimer og var stolt, da det lykkedes at få kørekort.
I 2005 fik han sin øjesten – en datter og fik samtidig lejet et større hus i Klokkerholm. Næsten samtidig fik han sit erhvervskørekort og blev ansat som chauffør hos Arriva. På rute 203 og senere 212 blev han et kendt ansigt – altid smilende, stolt af at kunne arbejde og forsørge sin familie. Dette endte brat mandag middag, og i Klokkerholm blev der meget stille, da budskabet ulykken blev kendt.
Taqi vil blive savnet af mange – men dette er intet mod det tomrum, han efterlader hos sin kone og 4 børn.
Vi er en lokal støttegruppe for flygtninge, der har fulgt den lille familie – og glædet os over at se, hvordan de fik skabt en ny tilværelse ovenpå nogle slemme oplevelser i Afghanistan – nu er alt igen kaos og usikkerhed!
Vi opfordrer alle til at give et bidrag som hjælp til de efterladte, lille som stort. Dette kan ske personligt i Sparekassen Vendsyssel i Klokkerholm eller ved overførsel til konto 9070–0532121825 Beløbet går til familien.
Indsamlingen er startet af Støttegruppen for Flygtninge i Klokkerholm, Klokkerholm Borgerforening, kollegaer ved Arriva og en række private i Klokkerholm – som håber at mange vil give et beløb.