goon lille

26.640 kr. til Borgerforeningen fra Go’on

goon lilleDa Go’on for ca. et år siden overtog benzintanken på hjørnet af Hellumvej og Kløvervej i Klokkerholm lavede de en aftale med Klokkerholm Borgerforening, som gik ud på, at der for hver solgt liter fra tanken fik borgerforeningen tre øre, og hvis salget kom over et vist antal solgte liter så fire øre.

Da Go’on for ca. et år siden overtog benzintanken på hjørnet af Hellumvej og Kløvervej i Klokkerholm lavede de en aftale med Klokkerholm Borgerforening, som gik ud på, at der for hver solgt liter fra tanken fik borgerforeningen tre øre, og hvis salget kom over et vist antal solgte liter så fire øre.

OverrækkelsenDet er nu gjort op til 26.640 kr. til borgerforeningen for det forløbne år, og i den anledning var salgs- og marketingskoordinator Erik Jørgensen fra Go’on på tankstationen for at overrække beløbet.
– Det er et princip, som vi har på vores salgssteder. I Asaa er det ligeledes borgerforeningen, som nyder godt af det, og i Jerslev er det spejderne, oplyste Erik Jørgensen, inden han overrakte checken på de mange rare penge til Hanne Petersen, som er kasserer i borgerforeningen.
Erik Jørgensen kunne desuden fortælle, at der nu er lavet en ny kontrakt med borgerforeningen, hvor foreningen får fire øre pr. solgt liter, uanset hvor mange liter der bliver solgt.

Repræsentanterne for borgerforeningen, som udover kassereren var Carsten Nielsen og Thorkild Kroer, ville ikke konkretisere brugen af pengene.
– Det skal bestemmes på generalforsamlingen, var de enige om.

Go'on(tekst og foto: Ole Torp)

 

 Go’on Hjemmeside