Privatlivspolitik for Foreningen ”Byen i Landskabet”
Vi behandler personoplysninger og skal overholde lovgivningen og principperne for god databehandlingsskik. Derfor har vi vedtaget denne privatlivspolitik, der kort fortæller, hvordan vi behandler personoplysninger, der sikrer en lovlig og gennemsigtig behandling.
Vi behandler udelukkende personoplysninger til klare og saglige formål og ud fra foreningens legitime interesser. Vi behandler kun personoplysninger, der er relevante og nødvendige for at opfylde de angivne formål, og vi sletter dine oplysninger, når de ikke længere er nødvendige – eller når du beder os om det.
Vi er ansvarlige for behandling af dine personoplysninger
Foreningen ”Byen i Landskabet” er dataansvarlig, og vi sikrer, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med gældende lovgivning.
Du kan altid kontakte foreningens data-kontaktperson, som er:
Kontaktperson: Per Sørensen
Adresse: Søparken 10, 9320 Hjallerup
CVR: 33288565
Telefonnr.: 2114 2457
Mail: Formand@Klokkerholmby.dk
Hjemmeside: https://klokkerholmby.dk/klokkerholm-byen-i-landskabet/
Behandling af personoplysninger
Vi behandler følgende personoplysninger:
- Medlemsoplysninger:
- Almindelige personoplysninger: Fx kontaktoplysninger som navn, adresse, telefonnummer, mailadresse.
- Følsomme personoplysninger: Ingen
- Oplysninger om frivillige:
- Almindelige personoplysninger: Fx kontaktoplysninger som adresser, telefonnummer og mailadresser.
- Andre oplysninger om tillidsposter og andre hverv i relation til foreningen
- Følsomme personoplysninger: Ingen
Her indsamler vi oplysninger fra
Normalt får vi oplysningerne fra dig. I nogle tilfælde kan der være andre kilder:
- Offentlige vejvisere, f.eks KRAK
Foreningens formål med behandling af dine personoplysninger
Vi behandler dine personoplysninger til bestemte formål, når vi har en lovlig grund (hjemmel).
Lovlige grunde til at behandle oplysninger om dig er:
- At vi som forening har en (legitim) interesse i at behandle dine oplysninger
- At det er nødvendigt for, at vi kan opfylde en aftale med dig
- At loven stiller krav om, at vi behandler dine oplysninger
- At du har givet samtykke til, at vi kan behandle dine oplysninger
Formålene med at behandle oplysninger om foreningens medlemmer er:
- At behandle medlemsoplysninger – herunder at opkræve kontingent og sende nyhedsbrev
- At vi kan drive foreningens aktiviteter, herunder planlægge, gennemføre og følge op på dem
- At administrere din relation til foreningen
Formålene med at behandle oplysninger om foreningens frivillige er:
- At vi kan koordinere og håndtere frivilliges opgaver i foreningen
- At vi har overblik over og kan udvikle frivilliges erfaringer og kompetencer, herunder give tilbud om fx kurser og kompetenceudvikling
- At kunne udbetale transport og rejsegodtgørelser, refusion og lignende
- At administrere din relation til foreningen
Vi behandler kun personoplysninger ud fra legitime interesser
I det omfang vi behandler dine medlemsoplysninger, sker det alene på baggrund af foreningens berettigede og legitime interesser som er:
- At håndtere dine medlemsrettigheder (fx på generalforsamlingen) i henhold til foreningens vedtægter
- At kunne planlægge og afholde sociale arrangementer og aktiviteter
- At kunne vise situationsbilleder fra konkret aktivitet eller arrangement i foreningen i pressemeddelelser, på sociale medier som f.eks Facebook og på foreningens hjemmeside.
- At bevare oplysninger med historisk værdi til statistik og lignende
Samtykke
Når vi behandler oplysninger om dig, sker det ofte på et andet lovligt grundlag end dit samtykke. Vi indhenter derfor kun dit samtykke, når det i sjældne tilfælde er nødvendigt for at behandle dine personoplysninger til de formål, der er beskrevet ovenfor.
Hvis vi indhenter dit samtykke, er det frivilligt, om du vil give samtykke, og du kan til enhver tid trække det tilbage ved at give os besked om det.
Når vi indhenter personoplysninger om børn og unge under 15 år, foretager vi en vurdering af, om barnet selv er i stand til at afgive de pågældende personoplysninger. Hvis ikke, indhenter vi samtykke fra en forælder.
Indsamler vi personoplysninger på børn via informationstjenester (apps og sociale medier), kan børn fra og med de er fyldt 13 år selv afgive samtykke.
Videregivelse af dine personoplysninger
Vi videregiver ikke oplysninger om dig til andre uden for foreningen – fx til brug for markedsføring – uden dit samtykke.
Opbevaring og sletning af dine personoplysninger
Vi har forskellige behandlingsformål og opbevaringsperioder alt efter, om vi behandler dine personoplysninger som medlem af foreningen, som frivillig eller som bruger:
Medlemmer: Vi sletter oplysninger om dig et halvt år efter at dit medlemskab, er ophørt.
Frivillige: Vi sletter oplysninger om dig, et halvt år efter at dit frivillige arbejde ophøre.
Dine rettigheder
Når vi behandler dine oplysninger, har du iflg. persondataforordningen en række rettigheder:
- Du har ret til at blive oplyst om, at vi behandler oplysninger om dig – det er det vi oplyser dig om i denne privatlivspolitik (som forening har vi oplysningspligt)
- Du har ret til at få indsigt i de oplysninger vi behandler om dig (indsigtsret)
- Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig berigtiget (retten til berigtigelse)
- Du har ret til at få oplysninger om dig slettet (retten til at blive glemt)
Du kan gøre brug af dine rettigheder, herunder gøre indsigelse mod vores behandling, ved at henvende dig til os. Du finder kontaktoplysninger øverst her i privatlivspolitikken.
Henvender du dig med en anmodning om at få rettet eller slettet dine personoplysninger, undersøger vi, om betingelserne er opfyldt, og gennemfører i så fald ændringer eller sletning så hurtigt som muligt.
Du kan indgive klage til tilsynsmyndighederne – Datatilsynet – over behandling af dine personoplysninger.
Revision af privatlivspolitikken
Vi forbeholder os ret til at ændre foreningens privatlivspolitik. Når vi ændre privatlivspolitikken ændrer vi også datoen øverst i dette dokument. Ved væsentlige ændringer vil du modtage meddelelse herom.
Den til enhver tid gældende privatlivspolitik er tilgængelig på vores hjemmeside.
KLOKKERHOLM BYEN I LANDSKABET
VEDTÆGTER
Navn, hjemsted og formål
§ 1
1.1 Foreningens navn er KLOKKERHOLM BYEN I LANDSKABET.
1.2 Foreningens hjemsted er Klokkerholm, Brønderslev kommune.
§ 2
Foreningens formål er at arbejde for udvikling i Klokkerholm og omegn.
Udgangspunktet er det projekt ”Sparekassen Vendsyssels Fond, Klokkerholm” har udarbejdet i 2010 sammen med Aalborg Universitet.
§ 3
Foreningen er stiftet af ”Sparekassen Vendsyssels Fond, Klokkerholm” ved et
borgermøde. Stifteren hæfter ikke for foreningens forpligtelser. Stifteren har ikke særlige rettigheder eller fordele.
Repræsentantskab
§ 4
4.1 På borgermødet den 4. november 2010 meldte ca. 6o personer sig til at arbejde videre med projektet. Disse personer udgør foreningens første repræsentantskab.
Repræsentantskabet kan ændres efter ønske og behov, dvs. foreningen optager løbende enhver, som tilslutter sig foreningens formål. På samme måde er det muligt til enhver tid at melde sig ud af repræsentantskabet.
4.2 Bestyrelsen konstituerer sig med formand, næstformand, kasserer og sekretær.
4.3 Repræsentantskabet vælger en bestyrelse på 7 personer med en valgperiode på 2
år. 4 medlemmer er på valg i lige år og 3 på valg i ulige år. Første valg foregår i marts 2012 år.
4.4 Repræsentantskabet afholder mindst 2 møder årligt i marts og oktober.
Generalforsamling
§ 5
5.1 Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen
Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år i marts måned.
Indvarslingen skal ske mindst 14 dage før generalforsamlingen afholdes.
På generalforsamlingens dagsorden skal følgende punkter være faste:
Valg af dirigent.
Formandens beretning.
Beretning fra eventuelle udvalg.
Fremlæggelse af regnskab.
Behandling af indkomne forslag.
Valg til bestyrelsen samt valg af suppleanter.
Valg af revisorer.
Eventuelt.
5.2 Forslag til dagsordenen skal være formanden i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen.
5.3 Hvert fremmødt medlem har en stemme. Afgørelser træffes ved simpel stemmeflerhed. Beslutning om vedtægtsændringer kræver dog, at mindst to tredjedele af de fremmødte medlemmer stemmer for forslaget. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
5.4 Opløsning af foreningen kræver 2/3 majoritet (flertal) af samtlige foreningens medlemmer. Er 2/3 af medlemmerne ikke tilstede ved generalforsamlingen, kan bestyrelsen inden 30 dage indkalde til en ekstraordinær generalforsamling, hvor
opløsning kan ske med 2/3 af de tilstedeværende stemmer.
5.5 Ved opløsning af foreningen skal foreningens midler overdrages til ”Sparekassen Vendsyssels Fond, Klokkerholm”, og derved kan pengene igen søges til almennyttige formål.
§ 6
Foreningen tegnes af formanden i forening med to bestyrelsesmedlemmer.
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden, og der føres protokol over bestyrelsens virke.