KLOKKERHOLM

BYEN I LANDSKABET

VEDTÆGTER

Navn, hjemsted og formål

§ 1

1.1 Foreningens navn er KLOKKERHOLM BYEN I LANDSKABET.

1.2 Foreningens hjemsted er Klokkerholm, Brønderslev kommune.

§ 2

Foreningens formål er at arbejde for udvikling i Klokkerholm og omegn.
Foreningen varetager disse interesser på et almennyttigt grundlag.
Udgangspunktet er det projekt ”Sparekassen Vendsyssels Fond, Klokkerholm” har
udarbejdet i 2010 sammen med Aalborg Universitet.

§ 3

Foreningen er stiftet af ”Sparekassen Vendsyssels Fond, Klokkerholm” ved et
borgermøde. Stifteren hæfter ikke for foreningens forpligtelser. Stifteren har ikke
særlige rettigheder eller fordele.

Repræsentantskab

§ 4

4.1 På borgermødet den 4. november 2010 meldte ca. 6o personer sig til at arbejde
videre med projektet. Disse personer udgør foreningens første repræsentantskab.
Repræsentantskabet kan ændres efter ønske og behov, dvs. foreningen optager
løbende enhver, som tilslutter sig foreningens formål. På samme måde er det muligt til
enhver tid at melde sig ud af repræsentantskabet. Medlemmer af repræsentantskabet
skal være fyldt 18 år ved indmeldelsen.

4.2 Bestyrelsen konstituerer sig med formand, næstformand, kasserer og sekretær.
Bestyrelsen kan ansætte en kasserer, som ikke er medlem af bestyrelsen.

4.3 Repræsentantskabet vælger en bestyrelse på 5-7 personer med en valgperiode på 2
år. 3-4 medlemmer er på valg i lige år og 2-3 på valg i ulige år.
Første valg foregik i marts 2012 år.
Suppleanter vælges for et år ad gangen.
Alle medlemmer, som har tilknytning til Klokkerholm by og omegn, er valgbare til
bestyrelsen.

4.4 Repræsentantskabet afholder mindst 2 møder årligt i marts og oktober.

Generalforsamling

§ 5

5.1 Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen
Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år i marts måned.
Indvarslingen skal ske mindst 14 dage før generalforsamlingen afholdes.
På generalforsamlingens dagsorden skal følgende punkter være faste:
Valg af dirigent.
Formandens beretning.
Beretning fra eventuelle udvalg.
Fremlæggelse af regnskab.
Behandling af indkomne forslag.
Valg til bestyrelsen samt valg af suppleanter.
Valg af revisorer.

Eventuelt.

5.2 Forslag til dagsordenen skal være formanden i hænde senest 8 dage før
generalforsamlingen.

5.3 Hvert fremmødt medlem har en stemme. Afgørelser træffes ved simpel
stemmeflerhed. Beslutning om vedtægtsændringer kræver dog, at mindst to tredjedele
af de fremmødte medlemmer stemmer for forslaget. Der kan ikke stemmes ved
fuldmagt.

5.4 Opløsning af foreningen kræver 2/3 majoritet (flertal) af samtlige foreningens
medlemmer. Er 2/3 af medlemmerne ikke tilstede ved generalforsamlingen, kan
bestyrelsen inden 30 dage indkalde til en ekstraordinær generalforsamling, hvor
opløsning kan ske med 2/3 af de tilstedeværende stemmer.

5.5 Foreningens formue skal i tilfælde af opløsning anvendes i overensstemmelse med
de i §2 fastsatte formål eller til andre almennyttige formål.

§ 6

Foreningen tegnes af formanden i forening med to bestyrelsesmedlemmer.
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden, og der føres protokol over
bestyrelsens virke. Referat fra generalforsamlingen godkendes af dirigenten.
Meddelelse af fuldmagt til foreningens løbende dispositioner kan gives til kassereren.
Eksklusion: Bestyrelsen kan ekskludere et medlem, såfremt vedkommende
modarbejder eller misligholder foreningens interesser.

§ 7

Foreningens regnskabsår følger kalenderåret. Regnskabet skal revideres af de valgte
revisorer sådan, at det kan fremlægges på den ordinære generalforsamling i marts.

§ 8

For de af bestyrelsen på foreningens vegne indgåede forpligtelser hæfter alene
foreningens formue.

Således vedtaget.
Klokkerholm, 17.3.2026