Klokkerholm synger julen ind

Børn, unge og voksne synger julen ind ved årets julekoncert i Hellevad Kirke.
 
I år afholdes den årlige julekoncert i Hellevad Kirke på luciadagen den 13. december og kirkens børne- og ungdomskor indleder – meget passende – koncerten med et luciaoptog.
– "Det bliver uden tvivl et smukt optog, hvor omkring 25 forventningsfulde korsangere går i procession og bærer de meget fine luciakjoler, som Inge Jørgensen fra Klokkerholm har syet", fortæller organist Lasse Christensen, som leder kirkens korarbejde, og fortætter:
 
– "Koret har vokseværk, og Inge har igen, igen i år indvilgede i at sy nye kjoler."
Luciakjolen er oprindelig en natkjole, da helgeinden Sankta Lucia trods et forbud delte mad ud til de fattige om natten. På hovedet bar hun en krans med lys, så hun kunne se og havde hænderne fri til at hjælp. Traditionen med luciaoptog er relativt ny og kommer fra Sverige – og har som sådan ikke noget med julen at gøre. På grund af sin tro og et tvangsægteskab led Lucia martyrdøden den 13. december i 300-tallet.
 
Udover børne- og ungdomskoret medvirker kirkekoret og det lokale bykor, Klokkerholm Koret. Kort sagt ene af gode lokale kræfter. Korene medvirker hver især med et program, og koncerten afsluttes med tre fællesnumre, hvor alle kor synger sammen. I alt op mod 60 korsangere.
 
Børne- og ungdomskoret var i starten af november på korweekend, hvor de blandt andet medvirkede til et korstævne i Skalborg Kirke sammen med over 100 andre korsangere fra hele Nordjylland. På stævnet lærte de nogle julesange, som de vil synge til koncerten.
 
Kirkekoret medvirker blandt andet med stemningsfulde numre, hvor sangerne blandt andet står spredt rundt i kirken. Koret har 7 medlemmer og medvirker flere gange om måneden til gudstjenester i Hellevad og Ørum Kirker.
 
Klokkerholm Koret består af knap 30 korsangere. Korets mangeårige dirigent, Line M.G. Nørgaard, medvirker også på tværfløjte under fællessangen i selskab med Heidi Andersen på trompet.
 
Udover julemusikken klinger der også ord fra julens kernelæsninger. Efter julekoncerten er menighedsrådet vært ved et glas vin. Der venter en meget stemningsfuld julekoncert, som man bør opleve.
 
 
Fakta
Dato: onsdag den 13. december 2017 kl. 19.00. Fri entré.
Sted: Hellevad Kirke i Klokkerholm.
Medvirkende: Hellevad-Ørum Kirkekor (bestående af børne- og ungdomskor og kirkekor) under ledelse af organist Lasse Christensen og Klokkerholm Koret under ledelse af dirigent Line M.G. Nørgaard.
Arrangør: Hellevad og Ørum Sognes Menighedsråd.