Hjertestarter information

Hellevad-Ørum Sparekasses Fond har sponseret en Hjertestarter til Klokkerholm.

Hjertestarteren er placeret på Hellevadlund, lige inden for døren mod parkeringspladsen.

Efter kl. 20,00 er døren låst, og man skal ringe på, hvorefter personalet kommer og udleverer hjertestarteren. Man kan evt. ringe til Hellevadlund på 98 28 41 28, så de er klar når man kommer.

Kommer man ud for en person, som rammes af hjertestop, kalder man hjælp på 112 samtidig med at nogen løber efter hjertestarteren på Hellevadlund.

Alle kan bruge en hjertestarter, da en klar og rolig stemme fra maskinen giver brugeren en trinvis vejledning i, hvad man skal gøre.

Vi håber, at man herefter er bedre rustet i Klokkerholm, hvis der bliver brug for en hjertestarter.